Sidste år skete det højst mærkværdige, at det lykkedes mig at stifte bekendtskab med en Mac. Nærmere bestemt blev det en MacBook Pro, som også skulle bruges arbejdsmæssigt. Det havde den fordel, at jeg ikke selv skulle betale for den. Og det er altså bare rart, for sådan en er DYR. Jeg ved godt, at Mac-folket har mindst 17 gode grunde til, hvorfor det i realiteten ikke er dyrt, men når man sammenligner hardware med en pc – så er den ca. dobbelt så dyr (sandhed med visse modifikationer).<\/p>\n\n\n\n

Nå, men jeg glædede mig selvfølgelig som et lille barn til at modtage ‘dyret’. Hvis ikke du kender mig, så lad mig sige det med det samme – jeg synes, det er fedt at prøve nye elektroniske dimser. Og det var da også til stor forbløffelse for fragtmanden, som kom med Mac’en, at jeg var så ekstatisk. ‘Det plejer altså at være mændene, der ter sig sådan’, var den ligefremme bemærkning fra fragtmanden, og så kunne vi lige grine over det.<\/p>\n\n\n\n

Det var altså med stor spænding, at jeg åbnede kassen og fiskede Mac’en op. Det første jeg lagde mærke til, og som også irriterer mig i dag er, at der kun er 2 USB porte, og de sidder lige ved siden af hinanden. Så hvis man har et mobilt bredbåndsmodem eller en anden bred USB dims, så er der altså kun det ene stik, der kan bruges. Jeg er med på, at det designmæssigt ser godt ud osv, men der er altså også noget, som hedder funktionalitet, og så fedt er det ikke at sidde med forlængerledninger eller en USB hub i toget.<\/p>\n\n\n\n

Det næste man støder på er strømforsyningen, og den er bare genial. Strømstikket bliver holdt fast til Mac’en med en magnet – blæret. Men det er mere end bare blæret, det er også praktisk. Hvis der er en, som falder i ledningen, så hiver man ikke Mac’en på gulvet, da ledningen simpelthen bare falder ud. Sådan skal det bare gøres. Derudover er det fedt, når man i halvmørke skal sætte strøm på, da stikket stort set selv finder vej.<\/p>\n\n\n\n

Det sidste jeg lige vil skrive om i denne omgang er, at det er lidt af et kulturchok med sådan en Mac, når man starter den første gang. Som med mange andre ting med Apple, så skal man indtaste et Apple ID under opstarten, og her er så det første problem for sådan en som mig – for hvor i alverden har de gjort af @-tegnet??? Det tog mig så lige 5 minutter at finde det, for jeg ledte selvfølgelig i nærheden af 2-tallet (hvor @ sidder på en pc – både på DK og US tastaturer). Men Apple har altså valgt at flytte @ hen ved siden af enter-tasten! Hvorfor det så lige skulle være praktisk, har jeg altså svært ved at forestille mig. Og så skal man lige finde ud af, om det er med hjælp fra Ctrl-, Alt- eller Cmd-tasten, at man får fat i @. Det kunne de altså godt lige have smidt en seddel om i kassen, når det nu er det første, man møder. Og i dag er det stadig et irritationsmoment, at @’et sidder så forskellige steder på en pc og Mac, for når man skifter mellem de 2, så hænder det meget ofte, at jeg taster forkert. <\/p>\n\n\n\n