Det er utroligt, hvor meget en person kan fylde i en gruppe. Vi er 21 i big bandet, og den ene af de personer har fuldstændig ødelagt stemningen. Han vil bestemme det hele, og han har ikke helt forstået, hvilket slags band han er en del af. Vi er en forening, hvor vi sammen skal beslutte nogle ting. Derudover er den sociale del også en del af bandet.<\/p>\n\n\n\n

Denne ene person syntes, at vedkommende kunne være i bandet og bestemme, at vi ikke måtte snakke. En af gangene skulle vi beslutte, om vi ville spille gratis til et julearrangement, men det gad han ikke – skal vi ikke spille? Total mangel for forståelse fra hans side. Han syntes også, at han var dygtigst og derfor skulle være den eneste, som spillede 1. stemme og soli. Det var altså ikke fair overfor den person, som allerede gjorde dette.<\/p>\n\n\n\n

Vores dirigent var fuldstændig forblændet af denne person og ville lade ham få hans vilje. Så forlod den person, som havde spillet 1. stemme og soli hidtil, bandet, og jeg og en anden gjorde klar til det samme. Vi ville bare vente til efter vores to koncerter.<\/p>\n\n\n\n

Pludselig gik det op for vores dirigent, at det måske ikke var så godt at være forblændet, fordi de andre i bandet havde sagt noget til ham. Så det endte heldigvis med, at den ene person blev bedt om at forlade bandet.<\/p>\n\n\n\n

Den efterfølgende gang blev jeg noget overrasket over, hvor mange der havde besluttet at stoppe, fordi de ikke gad være sammen med vedkommende. Pludselig er der faldet ro over orkesteret igen, og vi kan koncentrere os om at spille god musik.<\/p>\n\n\n