Der er begyndt at komme lidt lyd ud af saxofonen. Og det er ved at lyde af en smule, så jeg forsøgte mig med et smut ned til big bandet for at øve. Jeg var forberedt på, at det kun blev en halv aften, men jeg glædede mig sådan til at se mine medmusikanter.<\/p>\n\n\n\n

Heldigvis var de også glade for at se mig, at det var en hyggelig aften, men det blev ikke mere end til en halv aften – så var jeg flad. Det gjaldt både fysisk og mentalt, men det var skønt at få smagen af hverdag tilbage. Og jeg måtte også lige undskylde for mine fejl, for dem var der flere af end sædvanligt.<\/p>\n\n\n\n

Dagligdagen er så småt ved at vende tilbage, og jeg havde mine forældre på besøg forleden. Inden de kom, skulle jeg lige rydde en smule op. Nøj, hvor var det dejligt at begynde at få sit køkken og resten af huset tilbage. Det har taget lang tid at få klaret alle småtingene – julepynten skulle pakkes væk og på loftet (uf, det var ikke sjovt at skulle gå på en stejl stige), fortsætte med at sætte ting på plads i computerværelset (jeg var i gang med en større rengøring, da jeg blev syg) osv.<\/p>\n\n\n\n

Det går fremad, og jeg bliver mere og mere mig selv, men jeg bliver stadig hurtigere træt, og hjernen kræver gerne 5-10 min hvil pr time, når jeg arbejder.<\/p>\n\n\n\n