Du er en primadonna, var beskeden fra en ven af familien. Okay, hvordan tager man lige sådan en melding? Jeg synes jo ikke, at jeg ter mig som en hysterisk kvinde, der altid vil have sin vilje. Heldigvis fulgte der en uddybende forklaring med til beskeden. Vennen af familien havde hørt et radioprogram om medarbejdertyper med speciel fokus på primadonna ledelse.<\/p>\n\n\n\n

Det viser sig, at der er en forsker, som hedder Helle Hein, der har beskrevet 4 medarbejder typer i den gruppe, som hun kalder specialister. Hun inddeler simpelthen specialister i primadonnaer, præstationstrippere (introverte eller ekstroverte), pragmatikere og lønmodtagere. De skal ledes på forskellige måder, for at de trives, og hun går i detaljer med, hvad der driver de forskellige typer, og hvorfor de opfører sig, som de gør.<\/p>\n\n\n\n

Den gode ven af familien vidste godt, at jeg de sidste par år har kæmpet med at ‘finde min plads’ på arbejdet. Ment på den måde at min chef forholdsvis ofte har fortalt mig, at jeg er mærkelig, underlig og absolut ikke som andre. Og på en kontordag sammen mine kolleger, hvor vi skulle lave nogle øvelser med en erhvervspsykolog, blev det meget tydelig, at min motivation for at gå på arbejde ikke er den samme som mine kollegers. Derfor blev min nysgerrig vakt, for er jeg virkelig den eneste, som går på arbejde for at arbejde?<\/p>\n\n\n\n

Efter noget læsning og snak med flere mennesker kunne jeg konstatere, at der er mange andre som mig. Jeg er bare så ‘uheldig’, at jeg er den eneste af min type i min afdeling. Derfor kender min chef ikke til min medarbejdertype, og det gør mine kolleger heller ikke. Jeg er derfor den eneste til at forsvare at ‘sådan nogle er der også’, og i stedet er jeg blevet stemplet som ‘mærkelig og underlig’.<\/p>\n\n\n\n

Jeg har som sådan ikke noget imod at blive stemplet som ‘mærkelig og underlig’, men det er nu meget rart at vide, at jeg ikke er helt så unik, som min chef gerne vil bilde mig ind (det giver jo et bedre argument for ham til at få mig til at være som ‘de andre’). Men i min undersøgelse af sagen fik jeg da nogle aha-oplevelser, og det har givet mig en bedre forståelse af, hvad der driver mig og giver mig arbejdsglæde, og så er det altså nemmere at opfylde kriterierne, og dermed selv være med til at øge sin arbejdsglæde.<\/p>\n\n\n\n

Og så er det nu rart at vide, at min medarbejdertype er ønsket andre steder, når nu den ikke er ønsket hos min nuværende chef.<\/p>\n\n\n\n