Denne gang var orkesteret, jeg spiller med i, hyret til at spille ved en kro. Omstændighederne var lidt anderledes, end vi var vant til. Vi skulle spille foran kroen, som ligger ud til en befærdet vej. Udfordringen var derfor, at vi havde meget svært ved at høre hinanden. For det første var der larmen fra bilerne, og for det andet så forsvinder lyden op i luften, når man spiller udenfor. Vi spillede godt, men man kunne godt høre, at vi var lidt usikre i første nummer, fordi vi lige skulle vænne os til, hvor svært det var at høre hinanden.<\/p>\n\n\n\n

Privat har jeg til min musik ledt efter et program, som kan bruges som rytmeboks. Jeg kan rigtig godt lide play-along bøgerne, men jeg har en del gamle noder, og det ville være rart, hvis jeg kunne bruge dem også. Heldigvis er min far god til at finde forskellige ting, så han havde fundet frem til et program, som hedder Band-in-a-Box. Det er hermed bestilt, og jeg glæder mig til at prøve det.<\/p>\n\n\n\n

Sidst min bil var til service, fik jeg en anmærkning i servicebogen om, at den kunne trænge til en ny undervognsbehandling. Den slags skal helst gøres, inden det bliver alt for vådt og efterårsagtigt, og eftersom jeg lige er startet på min sommerferie, så er det et godt tidspunkt at få det gjort. Jeg havde arrangeret det sådan, at jeg afleverede bilen en morgen, og så skulle mine forældre hente mig. Der stod jeg med alle mine pakkenelliker, for jeg havde lovet at tage tværfløjte og saxofon med, så jeg kunne give et nummer eller to. Desuden havde jeg købt morgenmad på vejen, så jeg lignede vist mest af alt et pakæsel. Manden, jeg afleverede bilnøglerne til, kiggede også noget på alle mine tasker. Dagen efter kunne jeg så hente min bil igen, og så håber jeg, at der igen går ca 4 år, før den skal undervognsbehandles igen.<\/p>\n\n\n\n