Turen mod Sydtyskland var smertefri, og vi kørte længere end forventet den første dag. Derfor var det rart, at vi ikke havde booket overnatning nogle steder, for det gjorde, at tingene flaskede sig bedre de næste par dage.<\/p>\n\n\n\n

Første stop på turen var Thomann. Thomann er en stor forretning, der handler med musikinstrumenter og tilbehør. Det var simpelthen overvældende. Når man skal finde forretningen, så kører man rundt i en lille landsby med meget smalle stræder og har egentlig lidt svært ved at forestille sig, hvor den kæmpe forretning ligger. Faktisk ligger den overfor byens gadekær og består af flere huse i flere etager, som er bygget sammen. Det første indtryk var da også, at det var lidt af en labyrint at finde rundt i, men der var god skiltning. Forretningen var indvendigt meget moderne og sikke et stort udvalg!<\/p>\n\n\n\n

Lageret lå 5-10 min gang derfra, og man kom dertil ved at køre op ad en smal, stejl bakke. Her fandtes også deres værksted, og jeg havde selvfølgelig medbragt min saxofon, så den lige kunne blive gennemgået. Her møder man så den første forskel på danske og tyske forretninger. De ville faktisk ikke rigtig tage imod den. Manden tog den lige med ud bagved og prøvede den, hvorefter han kom tilbage og sagde, at der ikke var nogen grund til at gøre noget ved den, da den var meget velspillende. Nåh, men efter en smule pres fra min side, så blev vi enige om, at han ville gå den igennem, smøre den osv. Havde det været en dansk forretning, havde de bare taget imod den uden at tjekke, om det var nødvendigt.<\/p>\n\n\n\n

Derefter var det tilbage til forretningen, for jeg ville jo gerne se på et nyt mundstykke. Jeg havde selvfølgelig ikke tænkt over, at jeg skulle prøve mundstykket på min egen saxofon. Faktisk havde jeg bare regnet med at få lidt vejledning og så købe noget. Men næh nej, jeg skulle prøve nogle forskellige stykker, og jeg kunne da bare lige låne en saxofon. Okay, tænkte jeg, stik mig en alt sax af en eller anden slags. Og nej, det var heller ikke godt nok. Jeg skulle ud med både mærke og præcis model, så jeg kunne få noget, som var så tæt på min egen saxofon som muligt. Efter lidt forsøg med de forskellige mundstykker og en venlig bemærkning fra en kunde, endte jeg med at købe et mundstykke, som jeg ikke havde regnet med. Så det var altså godt, at jeg blev ‘tvunget’ til at prøvespille.<\/p>\n\n\n\n

Herefter var der lige et par andre ting, som jeg skulle have. Noget havde de i forretningen, noget andet skulle hentes på deres lager. Og der har de altså et smart system. Der er skærme overalt i forretningen, som angiver, om ens varer er klar til afhentning på lageret. Det gør, at der ingen kø er ved vareudlevering. Jeg dukkede bare op, og så fik jeg mine varer – nemt og bekvemt.<\/p>\n\n\n\n

Sidst på dagen skulle jeg hente min saxofon fra værkstedet. Her blev jeg så udsat for den anden forskel mellem danske og tyske forretninger. For i modsætning til danske forretninger som i bedste fald regner med påbegyndt halve time, eller mere normalt påbegyndt time, så regner tyskerne i enheder af 6 min. Det gør det jo trods alt billigere.<\/p>\n\n\n\n

Jeg endte med at komme hjem med en nysmurt saxofon, nyt mundstykke, kunstblad, play-along noder og 2 nodestativer. Så lidt penge fik jeg da brugt \ud83d\ude42<\/p>\n\n\n\n