Jeg valgte at tage en dyb indånding, springe ud i det og tilmelde mig. Pyha, det var hårdt. Jeg er normalt ikke typen, der deltager på ‘kend dig selv’-kurser. På den anden side syntes jeg, at jeg manglede en anden vinkel på mit liv – både privat og arbejdsmæssigt. Mon det er, hvad alle kalder en midtvejskrise \ud83d\ude42<\/p>\n\n\n\n

Familie og venner ville have været chokeret, hvis det ‘bare’ var et ‘kend dig selv’-kursus, men da det ydermere var hos sexologen Joan Ørting, tja, så var der altså et par kæber, som faldt til jorden \ud83d\ude42 Nåh, men som sagt, så ville jeg prøve noget nyt, og dette var absolut i den modsatte ende af min normale skala og langt uden for min komfort zone. Og ja, jeg var da lidt nervøs for, hvad jeg ville blive udsat for.<\/p>\n\n\n\n

Jeg overlevede selvfølgelig kurset. Der var lige et par ting, som ikke var mig. Den ene ting var, at vi skulle sidde og røre hinanden i ansigtet og på hænderne. Jeg bryder mig ikke så meget om nærkontakt med fremmede, så det var ikke lige min kop te. Den anden ting var, da vi skulle sidde og sige til os selv, at vi var smukke. Hmmm, jeg ser da ok ud, men smuk… det ved jeg ikke lige, om jeg vil kalde det.<\/p>\n\n\n\n

Til gengæld var der rigtig mange gode ‘opsange’, bl.a. skal man lade være med at tale ned til sig selv hele tiden. Det er åbenbart noget, som kvinder er gode til. I stedet bør man stå ved, hvem man er. Det var en af de ting, der ramte hårdt hos mig. Jeg er temmelig god til at dømme mig selv hårdt og konstant vurdere, om jeg gør det godt nok. Set i bakspejlet har min chef forværret situationen de sidste par år ved konstant at fortælle mig, hvor mærkelig, sær og unormal, jeg er. I realiteten er jeg bare en anden type end mine kolleger. Jeg går på arbejde for at arbejde og for arbejdets skyld. Mine kolleger går på arbejde for de sociale stunder og for at hygge med de søde kolleger. Hvis en kollega kritiserer mig for et stykke arbejde, så er det mit ‘arbejds’-jeg, som tager kritikken og gør arbejdet bedre næste gang. Hvis en af mine kolleger bliver kritiseret, så tager de det dybt personligt og bliver stødte. Jeg vil gerne pointere, at der ikke er noget ‘rigtigt’ eller ‘forkert’, men det er nu rart at vide, at jeg ikke er den eneste, der er som mig. Jeg er bare tilfældigvis den eneste under min chef.<\/p>\n\n\n\n

Der var også lærerige ting om psyken. Om hvorfor vi er, som vi er. Hvorfor vi ikke bryder os om specielle egenskaber hos andre osv. Alt det handler om skyggesider, hvilket er et virkelig spændende emne.<\/p>\n\n\n\n

Den sidste ting jeg vil nævne er kærlighedssprog. Også en ting man kan bruge i hverdagen – og ikke kun i parforhold. I bund og grund handler det om, hvordan man viser et andet menneske, at man godt kan lide vedkommende. Og hvad der har betydning for en selv. Og hvis man ikke har samme sprog, så kan man gå forkert af hinanden. De 5 kærligshedssprog er: Tid til hinanden, anerkendende ord, modtage gaver, tjenester og fysisk berøring.<\/p>\n\n\n\n

Jeg kan kraftigt anbefale, at man 1 gang i sit liv deltager i sådan et kursus (og nej, ikke nødvendigvis med Joan Ørting). Jeg tror, det er både gavnligt og lærerigt at blive ‘sparket bagi’ – også selvom nogle af tingene er indlysende – for i en travl hverdag har man nogle gange svært ved at stoppe op og se tingene i perspektiv.<\/p>\n\n\n\n