Der skal bruges blade til en saxofon. Blade.. hmm… hvis man ikke lige kender til det, så kan man få alle mulige mærkelige associationer til sådan en sætning. Saxofonen er en træblæser, og det er den af den simple årsag, at der på undersiden af mundstykket sidder et stykke bambus, som vibrerer. Disse stykker af bambus kaldes blade.<\/p>\n\n\n\n

Bladene bliver med tiden flossede i kanten og skal skiftes. Der findes mange forskellige typer og mærker, så det kan godt være lidt af en jungle. Mine saxofonblade er ved at have mange år på bagen (alt for mange), så de holder ikke særlig længe, så jeg skal have købt nogle nye. Spørgsmålet er bare, hvad skal jeg købe? Skal jeg evt prøve nogle andre? Dem af jer, som kender mig, er ikke i tvivl – selvfølgelig skal jeg prøve nogle andre blade \ud83d\ude09<\/p>\n\n\n\n

Så jeg gik i gang med at kigge efter, hvad der fandtes. Jeg blev hurtig enig med mig selv om, at jeg ville holde mig til det mærke, som jeg i forvejen har. De er af mærket Vandoren, og de er (stadig) de bedste, der fås. Til gengæld laver de 6 forskellige typer blade. Straks gik jeg på jagt, for jeg ville gerne have et par stykker af hver, så jeg kunne teste. Da blade er et naturmateriale, og dermed ikke nødvendigvis er ens fra gang til gang, så ville jeg gerne have 2 stk af hver. Så jeg kom hjem med en pose, der var fyldt med noget, der lignede slik, fordi indpakningen omkring bladene er meget farvestrålende og glitrende.<\/p>\n\n\n\n

Jeg var selvfølgelig nødt til at alliere mig med lidt familie, som testlyttere, for der er faktisk stor forskel på, om man hører sig selv, eller man står foran saxofonen. Egentlig var jeg noget forbavset over, at der var så stor forskel på at spille på bladene. Ja, man kan få dem i forskellige hårdheder, men alle dem jeg havde bestilt, var i samme hårdhed. Alligevel var forskellen stor. Standard bladet var utrolig nemt at spille på og krævede stort set ingen tilspilning. I stor modsætning til det havde jeg stort set ikke luft til at spille på et af de andre blade – det var hårdt. Resultatet blev, at jeg valgte 2 typer ud, som jeg dels godt kunne lide at spille på, men som jeg også kunne lide klangen i.<\/p>\n\n\n\n

En anden ting jeg fandt ud af i min søgen efter information om blade er, at de faktisk også laves i kunstmateriale (kan saxofonen så stadig kaldes en træblæser?). De er selvfølgelig dyrere, men holder til gengæld også meget længere. Det skal jo nok afprøves på et tidspunkt, men det må vente til en gang i det nye år \ud83d\ude42<\/p>\n\n\n\n