Jeg går til lægen en gang om året for at få tjekket mit blodtryk, fordi jeg tager p-piller. Jeg tager dem mod min hormonmigræne, så jeg får færre og mildere anfald. Desværre har jeg nogle læger, som kun ser på, at p-piller giver en øget risiko for blodpropper. Jeg har spurgt dem, hvilke alternativer de har, og de har ikke nogle, og de vil ikke give mig flere migrænepiller. Så selvom de ikke vil indrømme det, så ønsker de faktisk, at jeg får dårligere livskvalitet og mange flere sygedage, hvilket ikke giver mening. Jeg er glad for blodtrykskontrollen, men efter jeg skal kæmpe for at beholde p-pillerne, så er mit blodtryk højt, når jeg går til lægen, så jeg sørger altid for at have lavet målingerne inden.<\/p>\n\n\n\n

Da jeg bliver kaldt ind, går jeg straks i forsvar. Jeg skal ind til en ny læge, og jeg er allerede træt, for jeg gider ikke endnu en gang at skulle forsvare, hvorfor jeg tager p-piller. Til min store overraskelse så er lægen på min side. Han kan ikke forstå, hvorfor jeg skal blive ved med at komme en gang om året, når mit blodtryk er fint, og når jeg trives godt med min p-piller i forhold til min migræne. Han vil lige vende tingene med kollegerne, og så vil han ringe tilbage til mig senere på ugen.<\/p>\n\n\n\n

Ja, de går da aldrig med til ikke at kalde mig ind en gang om året, og det er også fint med mig. Jeg synes, at det er betryggende at blive kontrolleret. Jeg gider bare ikke diskutere de samme ting hver gang, når de ikke har noget alternativ. Igen, til min store overraskelse, så ringer lægen dage efter. Jeg skal først til tjek om 5 år. Jeg skal bare selv kontrollere mit blodtryk med jævne mellemrum, så jeg kan tage tingene i opløbet, hvis mit blodtryk pludselig stiger. Jeg er ovenud lykkelig over at have fået en læge, som lytter.<\/p>\n\n\n