På sin vis er jeg glad, på den anden side er jeg en smule ked af det. Jeg har valgt at stoppe min saxofon undervisning – eller sætte den på pause. Jeg har været utrolig glad for undervisningen, og jeg har lært ufattelig meget. Jeg har både lært nye teknikker, og jeg har lært at improvisere. Det sidste er måske lige optimistisk nok, men jeg er da kommet i gang.<\/p>\n\n\n\n

Tidligere er der aldrig kommet en tone ud af mig, hvis ikke jeg havde noder foran mig. Nu kommer der i det mindste toner og rytme, og selvom jeg (selvfølgelig) ikke selv er tilfreds, så siger min lærer, at det er meget bedre, end de fleste andre studenter præsterer.<\/p>\n\n\n\n

Nu er jeg dog træt af at være hængt så meget op på undervisning. Så jeg glæder mig til at sætte undervisningen på pause. På sin vis kan jeg godt lide struktur, men nu har jeg behov for en pause. Nu skal jeg så selv øve videre, og jeg er ikke sikker på, at jeg er i stand til det, men jeg giver det et forsøg.<\/p>\n\n\n\n

Jeg har lært diverse tricks i forhold til at spille. Jeg har også fået en god introduktion til, hvad jeg skal træne, og specielt hvordan jeg skal bruge lange toner til at forbedre tonen, lydstyrke, tuning, vibrator osv. Det gav så meget mening, og når det giver mening, så er det nemmere at øve. Jeg har også fundet ud af, at jeg kan transkribere en solo. Og jeg er blevet bedre til at spille uden noder. Specielt det sidste skal jeg dyrke noget mere.<\/p>\n\n\n\n

På den anden side glæder jeg mig til at fortsætte undervisningen, for det giver mig en masse energi at lære.<\/p>\n\n\n