Man hører jævnligt om professionelle musikere, der får varige skader på hørelsen pga deres profession. Jeg havde ikke tænkt så meget over det, men jeg bed da mærke i, at min nye saxofon lærer altid bruger høreværn, når han spiller. Der er også flere medlemmer af big bandet, der bruger høreværn, men jeg hører dem ofte sige, at de ikke kan høre de andre i orkesteret, og det synes jeg, er en stor ulempe.<\/p>\n\n\n\n

Alligevel begyndte jeg at tænke over, at jeg måske skulle tænke lidt på min hørelse. Jeg må ærlig indrømme, at jeg er begyndt at nyde musikken, og når jeg spiller saxofon, så skal der skrues op for anlægget, hvis jeg skal have en chance for at høre play along samtidig med, at jeg giver den gas på saxofonen. Der er også toner på fløjten, som generer mig. Så jeg gik i gang med at lede.<\/p>\n\n\n\n

Der er jo absolut ikke samme muligheder i Danmark, som der er i USA, og min lærer har selvfølgelig nogle specialtilpassede høreværn med en specifik dæmpning på 9 dB. Dæmpningen må ikke være for høj, og jeg kunne godt tænke mig muligheden for at høre dirigenten, når han snakker, så jeg ikke skal sidde og pille dem ud hele tiden.<\/p>\n\n\n\n

Efter noget tid faldt jeg over et sæt elektroniske høreværn fra Etymotic, der hedder Music Pro. De forstærker tale, når der er stille, og de kan dæmpe med to forskellige værdier, når der er larm. Desuden lukker de helt af, hvilket svarer til en dæmpning på 35 dB, hvis lydniveauet er så højt, at det kan skade hørelsen. Lige præcis det sidste gør, at nogle absolut ikke kan lide dem, f.eks. trommeslagere.<\/p>\n\n\n\n

Nu kommer arbejdet med at vænne sig til dem, for det kræver absolut tilvænning. Jeg skal lære, hvor højt jeg spiller, for det er faktisk svært at høre. Til gengæld virker det som om jeg bedre kan høre, når det ikke stemmer. Mine ører takker mig i hvert fald mange gang – hvis ikke nu så senere.<\/p>\n\n\n\n