Det sædvanlige orkester jeg spiller med i er blevet inviteret til picnickoncert. Invitationen kom fra et stadsorkester, som har tradition for at invitere forskellige orkestre fra landet til at spille til en picnickoncert, og det lød rigtig hyggeligt og spændende, så det sagde vi ja til.<\/p>\n\n\n\n

I den forbindelse syntes de, at det kunne være sjovt at blive fuldtallige på de forskellige instrumenter. De manglede bl.a. en 2. alt sax, og så blev jeg spurgt, om jeg havde lyst til at spille med. Det havde jeg selvfølgelig, men jeg ville da gerne lige spille med dem en gang før, så vi aftalte at jeg skulle møde op en dag, hvor de skulle holde generalprøve.<\/p>\n\n\n\n

Jeg havde så ikke lige regnet med, at det var foran publikum, så det var bare lige i ilden med det samme. Og det orkester var altså noget mere øvede, end jeg er vant til, så pludselig kom jeg på overarbejde. De havde dog været så flinke at sende mig noderne på forhånd, men jeg antog, at de spillede numrene i samme tempo, som vi ville spille dem – det gjorde de ikke. Der var noget mere fart over feltet.<\/p>\n\n\n\n

Det var en fed oplevelse, og hvis der ikke var så langt mellem dem og mig, så havde jeg nok overvejet, om jeg skulle spille med dem noget oftere.<\/p>\n\n\n\n