Endnu et år er gået, og vi kan skrive 2018 – som tiden dog går. For et års tid siden skrev jeg, at 2017 ville blive et hektisk år arbejdsmæssigt, og det har det minsandten også været. Det blev ikke gjort bedre af, at ledelsen på min arbejdsplads besluttede sig til ikke at udbetale overarbejdstimer samt sagde, at jeg ikke måtte overføre timer til 2018. Rundt regnet betød det, at jeg skulle arbejde 200 timer mindre i et år, hvor alle pc’ere i firmaet skulle skiftes (samt vi skulle skifte til Windows 10 mm), og min kollega skulle have 3-4 måneders barsel. Jeg havde svært ved at se, hvordan det skulle hænge sammen, og ledelsen måtte også i 11. time indse, at det ikke kunne lade sig gøre, så jeg fik lov til at overføre timer til 2018. Nu skal jeg så finde ud af, hvad de skal bruges til, men det tror jeg ikke bliver noget problem \ud83d\ude42<\/p>\n\n\n\n

2017 resulterede i 2 ture til London. Først skulle der leges turist i en hel uge, og ligesom året før var jeg også derovre til jul for at deltage i en workshop dag med Gareth McLearnon og Abigail Burrows. Det var helt fantastisk, og jeg glæder mig til at deltage igen – eller evt til andre arrangementer, som de har ‘truet’ med.<\/p>\n\n\n\n

På den spilmæssige front fik jeg købt nyt mundstykke og ligatur til min saxofon, hvilket kan høres. Og det har givet mig en større mulighed for at udtrykke mig, og det er skønt.<\/p>\n\n\n\n

Jeg har bestilt 2018 til at være et stille og roligt år arbejdsmæssigt. Om det holder, vil tiden vise. På den private front håber jeg, at den nuværende stil fortsætter. Mit store ønske er at udvide min spilhorisont på en eller anden måde, som jeg endnu ikke har besluttet mig for, hvad skal være.<\/p>\n\n\n\n