Normalt har jeg ikke noget imod at stå tidligt op, men jeg må ærlig indrømme, at da vækkeuret ringede i morges kl 6, så havde jeg allermest lyst til at vende mig rundt og sove videre. Men den gik ikke – så ud af sengen med mig – for jeg skulle sammen med orkesteret spille til åbningen af det lokale supermarkeds nye lokaler.<\/p>\n\n\n\n

Supermarkedet havde regnet med, at der kom så mange mennesker, at de skulle lukkes ind i hold, men det var ikke tilfældet. Det var stille og roligt, at der var endda nogle, som blev stående for at høre os spille – og det er fedt. Selv supermarkedets ansatte var ude et par gange lige at lytte, og borgmesteren var der også. Det er nemlig lidt kedeligt, hvis vi bliver hyret til at spille, men der ikke er nogle at spille for. Uddeleren for forretningen var også henne for at rose os, og han var meget glad for, at vi kunne komme og spille.<\/p>\n\n\n\n

Nåh, men det var godt at komme hjem til en kop varm kakao, for det var en smule køligt at stå og spille.<\/p>\n\n\n\n