Traditionen tro, så har det været weekenden med julearrangementer. Desværre ikke så mange, som vi kunne ønske os. Men det blev da til en times spil til en juletræstænding og en times spil i en vejkirke. Vejkirken spillede vi i for første gang sidste år, hvor vi blev inviteret, fordi deres sædvanlige musikere havde måttet melde afbud. I år ville de altså hellere have os til at komme, så vi må have gjort et godt indtryk sidste år. Og det er ærlig talt dejligt at være ønsket på den måde.<\/p>\n\n\n\n

Vi havde 2 solist numre på programmet i kirken. Vores ene tuba skulle spille solo i It’s beginning to look like Christmas, og jeg havde solo i Santa Baby. Vi mødtes som sædvanligt lidt før i kirken, så vi kunne vænne os til akustikken. Og jeg havde da også lige et par forsøg, før jeg fandt ud af, hvor jeg skulle blæse hen, så lyden blev optimal i kirken. Det var selvfølgelig vores dirigent, som stod og beordrede mig til at dreje mig først til den ene side og derefter til den anden, men faktisk var jeg overhovedet ikke tvivl, da jeg pludselig stod ‘rigtigt’, og kirken blev ‘medspiller’. Det var en fantastisk oplevelse.<\/p>\n\n\n\n

Vi fik igen i år ros for vores optræden, så vi krydser fingre for, at det bliver fast tradition, for det er altså meget hyggeligt at komme i den kirke.<\/p>\n\n\n\n