Monthly Archives: May 2013

Havearbejde

Nu har jeg for en gangs skyld været flittig. Haven trængte til en hjælpende hånd med at udrydde noget ukrudt. Og jeg skulle også have fat i lidt ekstra barkflis, da der hist og pist var begyndt at mangle lidt. Så første opgave var en tur til Bauhaus for at købe 10 poser med barkflis.

Derefter var det på tide at komme ned på knæ… og luge ukrudt. Det hjælper jo ikke meget bare at smide barkflisen ovenpå ukrudtet. De nye bunddækkeplanter der blev plantet sidste år gror alle fint. Jeg håber, at de med tiden vil forhindre det værste ukrudt i at gro. Og jeg skal også finde ud af, om jeg skal plante resten af barkflisen til med bunddækkeplanter. Jeg kan jo altid plante andre planter, når behovet opstår.

Næste skridt var en tur rundt med ukrudtsbrænderen, og derefter var det tid til at sprede barkflisen. Det sidste arbejde var lugning af ukrudt der, hvor jeg fodrer fugle. Egentlig startede jeg med bare at håbe på at få luget halvdelen, men det gik så godt, at jeg fik luget det hele. Samtidig havde jeg sat Antonio til at slå græs, og vi var stort set færdige på samme tid, så det kunne ikke være bedre. Og så er det rart at nyde synet af velgjort arbejde 🙂 

Front garden
Front garden
Garden
Baghaven