Yearly Archives: 2013

Orkesterdebut

Uha, jeg var godt nok en smuuuule spændt i morges, da jeg vågnede. Jeg havde nemlig valgt at sige ja til at tage med ud og spille med orkestret. Og det endda til trods for, at jeg kun har spillet sammen med dem 2 gange – og nogle af melodierne så jeg for første gang i onsdags!

Men det gik godt, og det var en fed oplevelse igen at komme ud og lufte instrumentet. Nu skal det så også siges, at det blæste en smule i dag. Så langt de fleste af mine medspillere kæmpede med deres papirnoder og klemmer. Nu beskæftiger jeg mig jo med it, og jeg elsker at få it’en til at gøre min hverdag nemmere. Så jeg havde skannet mine noder ind og købt en app til min iPad. Og nu kunne jeg bekvemt sidde med min iPad uden bekymring for, at den skulle flyve væk – det var bare så sejt.

Jeg var selvfølgelig i starten ikke sikker på, om det ville være en succes at bruge min iPad som opbevaring til mine noder. Dels er skærmen en tand mindre end et A4-ark, og dels så kan der være problemer med genskær i skærmen. Indtil videre har jeg ingen problemer med, at skærmen er mindre, og at noderne derved også bliver mindre (men det kommer måske med alderen 😉 og i dag havde jeg ingen problemer med genskær, men jeg kunne overveje at købe en anti-glare beskyttelse til skærmen, men det venter jeg lidt med. Til gengæld skal jeg have købt en regnfrakke til iPad’en, så jeg har kigget på et cover, som også kan beskytte den, hvis den skulle ryge en tur på gulvet (hvilket jeg absolut ikke håber).

Jeg kan kun sige det igen… det var skønt at spille igen. Og jeg glæder mig over, at jeg tog skridtet og meldte mig til det orkesterspil. 

Saxophone
Min alt sax

Besøg af anlægsgartner

Det var blevet tid til at få studset hækken. Og sandet ved fuglefoderpladsen skulle også skiftes, så jeg ringede efter anlægsgartneren for et stykke tid siden. Han ringede, mens jeg var i Ljubljana, så vi aftalte, at han skulle komme forbi mandag, og det gjorde han.

Nu er det hele blevet så fint. Hækken er blevet klippet. Et par planter i beplantningen mod syd er blevet beskåret, og sand (+ukrudt) er blevet fjernet fra fuglefoderpladsen og erstattet af frisk sand.

Ja, jeg ved godt, at det kan jeg også godt selv gøre. Men det her er en ting, som jeg vælger at ofre lidt penge på. Det koster mig ikke så meget, og jeg slipper for at skulle rydde op og leje en trailer, så jeg kan komme af med haveaffaldet. 

Garden
Bird feeding place

Ljubljana

Min mor havde valgt årets rejsemål, og det har været en fornøjelse. Specielt har det været sjovt, når folk har spurgt, hvor jeg skulle hen. Ljubljana? Øh, hvad og hvor ligger det? Langt de fleste har ikke vidst, at det var hovedstaden i Slovenien (jeg vidste det heller ikke, første gang min mor nævnte byen).

Slovenien er et mindre land med kun 2 millioner indbyggere, så hovedstaden er derefter – en hyggelig by uden det sædvanlige storby stress og jag. Jeg nød meget at være der. Der løber en flod gennem byen, så det var helt naturligt at tage en bådtur. Derudover ligger der en gammel borg på toppen af en bakke midt i byen (lidt ligesom i Prag – bare mindre), så den var vi selvfølgelig også oppe og se. I den forbindelse tog vi også et smut på museum, og der gik det for alvor op for mig, at det ikke er mere end ca 20 år siden, at slovenerne kæmpede for deres selvstændighed. Selvfølgelig blev det også til nogle cafe-besøg, og befolkningen er utrolig venlige og imødekommende. Og langt de fleste er temmelig gode til engelsk.

En dag var speciel god. Vi hyrede en taxa til at køre os ud til deres berømte drypstenshule. Det var en oplevelse, som ikke kan beskrives, men som bare skal opleves. Derefter blev vi kørt hen til en borg, som var bygget ind i en klippeside. Det var også en meget speciel og fascinerende oplevelse. Til sidst afleverede chaufføren os ved en restaurant, som serverede bosnisk mad. Wow, det var en smagsoplevelse uden sammenligning. Og til sidst slendrede vi stille og roligt igennem byen om aftenen. Hovedet var fyldt med synsindtryk og smagsoplevelser, så vi faldt omkuld, da vi kom tilbage på hotelværelset.

Vejret var også godt dernede, og det var da lidt en omvæltning at komme hjem til en grå regnvejrsdag i Danmark.

Cave in Ljubljana
Drypstenshule

Flere platter

Jeg har jo nogle platter hængende på væggene. For ikke lang tid siden flyttede jeg rundt på dem, som er i Dragemester-serien. Nu har jeg fået nogle ekstra platter i Indianerpige-serien, fordi min mor ikke længere ville have sine, så pludselig skulle der flyttes rundt på dem også.

Oprindeligt havde jeg 9 platter i serien, så eks-kæresten fik den gode ide at hænge dem op i diamant-form, og det var rigtig flot. Men nu har jeg ialt 15 platter (hvoraf 2 er ens), hvordan klarer jeg lige den? Først tænkte jeg lidt på at hænge dem i en stor trekant, men da jeg fandt ud af, hvor meget de ville fylde, så var der ikke plads til billederne ved siden af. Og jeg gad ikke skulle flytte rundt på alting. Du kan se det færdige resultatet nedenunder. 

Decoration plates
De oprindelige platter
Decoration plates
Alle 15 platter

Orkester

Så kom tiden på året, hvor der dumper en masse brochurer ind fra diverse aftenskoler. Nogle gange bladrer jeg dem igennem – andre gange ikke. Denne gang kiggede jeg lidt i det ene af dem, og minsandten om ikke jeg faldt over en reklame for et orkester. Hmmm, skulle jeg give det et forsøg?

For en del år siden spillede jeg faktisk en hel del. Nogle af jer ved det godt, mens det er nyt for andre. Så lad mig give lidt baggrundsviden. Jeg startede i min ‘pure’ ungdom med at spille blokfløjte, som så mange andre børn. Det blev til ca. 7 års undervisning. Undervejs prøvede jeg et år med sang, hvilket absolut ikke var mig. Jeg forsøgte mig også et par år med elorgel. Til trods for at jeg imponerede min lærer, så valgte jeg at stoppe, for det var svært at øve, når min far sad ved siden af og sagde: Du skal bare… Ja, ja, det er da nemt at sige. Men jeg syntes ikke, at det var ‘bare’. I forbindelse med at vi flyttede, fik jeg på den nye musikskole muligheden for at gå til saxofon, så det valgte jeg, og året efter igen valgte jeg også tværfløjte. Det blev til ca. 7 års undervisning i begge dele.

På den nye musikskole var det også muligt at deltage i orkester og sammenspil. Så i de ca. 7 år jeg modtog undervisning, deltog jeg i et orkester for meget øvede elever, men også i et orkester for let øvede. I begge orkestre vekslede jeg mellem saxofon og tværfløjte alt efter behov. Endelig valgte min tværfløjte lærer at lave noget sammenspil med et par tværfløjter, som jeg også deltog i. På grund af mit studie måtte jeg på et tidspunkt lægge det hele på hylden, men nu fik jeg chancen for at tage det op igen. Og ja, jeg har savnet det.

Jeg skrev til orkestret og spurgte lidt til hvordan og hvorledes og fik at vide, at jeg bare kunne dukke op første gang og se det hele an uden at binde mig. Så det gjorde jeg – og jeg var begejstret. Det var meget hyggelige mennesker. Spilleriet blev taget seriøst, men der var også tid til hyggesnak. Så jeg har tilmeldt mig. 

Flute
Min tværfløjte

Ekstra borde

Når man sådan flytter fra hinanden, så deles man jo om nogle ting. Eks-kæresten og jeg havde købt nogle lampeborde, som vi brugte som sofaborde. Helt præcist havde vi ialt 4 stk – 2 stående permanent i stuen, og 2 ekstra til når der kom gæster. Selvfølgelig tog eks-kæresten 2 af bordene med sig, da han flyttede, så i forbindelse med min fødselsdag, stod jeg pludselig og manglede noget bordplads.

Faktisk havde jeg allerede i slutningen af juni bestilt 2 ekstra borde hos den møbelhandler, som vi købte de første borde af. Men pga sommerferie mm så var det ikke helt nemt at få en leveringstid. Og jeg havde også gået og truet med, at jeg ville køre hen til ham og købe det, han havde stående i udstillingen, så jeg i det mindste var sikret et ekstra, hvis det viste sig, at de ikke længere blev lavet. Men det blev ikke nødvendigt.

Sælgeren ringede til mig i mandags og sagde, at nu havde han fået bordene hjem. Vi aftalte, at jeg skulle hente dem om onsdagen. Da jeg kommer hjem, ser jeg, at det ikke er den rigtige model. Træet er det samme, men mønsteret på siden og benene er anderledes. Faktisk kan jeg godt lide de 2 nye borde også, men hvor er jeg glad for, at jeg ikke købte det bord, de havde stående, for jeg ville ikke ønske mig 3 borde af en model og 1 bord af en anden model.

Lamp tables
Til venstre er det den ‘gamle’ model. Til højre er det den ‘nye’ model

Zoopark

Jeg har engang læst noget om Næstved Zoopark og deres hvide tiger, men jeg har aldrig været der. Så nu hvor jeg har ferie syntes jeg, at jeg ville tage en tur derhen. Og selvfølgelig inviterede min mor sig selv med 🙂

Det var lidt en blandet fornøjelse at ankomme. Toppen af tigerburet kunne ses udefra, og både min mor og jeg tænkte, at det kunne da ikke tage mere end en halv times tid at rende rundt der. Men vi tog fejl!

I hvert fald syntes vi, at det var et meget hyggeligt sted. Det er hovedsageligt beregnet til, at man medbringer madpakke og nyder den i omgivelserne. De har tigerne, som er deres hovedattraktion. De har en hvid hantiger og en almindelig huntiger samt 3 unger, hvoraf de 2 er golden tabby tigere (de har orange striber – virkelig flotte). Derudover har de et væld af ‘klappe-dyr’ – kameler, får, geder, heste, rådyr/dådyr, marsvin osv. Og man kan købe noget foder, som man kan give til dyrene. Vi brugte da 3-4 timer derinde, og vi hyggede os.

Det var lidt synd, at skiltningen var mangelfuld. Både på selve dyrene men også, hvor man egentlig kunne gå henne. Så man kunne sagtens overse nogle af dyrene. Men jeg er helt sikker på, at det ikke er sidste gang, at jeg kommer der.

Tiger
Normal tiger
Tiger
Golden Tabby tiger (læg mærke til de orange striber)

Ny pære

Typisk – så gik pæren i den ene forlygte. Bare fordi man har været flink at hjælpe sine forældre, så bliver man ‘belønnet’ med en ny opgave.

Tja, hvis du ikke har læst det tidligere, så har jeg ikke forstand på biler. Så det eneste jeg kan finde ud af, når f.eks. en pære er gået, er at tage telefonen og ringe til et værksted. Så det gjorde jeg tidligt mandag morgen (samme sted som gav bilen nye sommerdæk på). De er bare super flinke, så jeg kunne bare komme forbi i løbet af dagen. På et eller andet plan er det måske lidt åndssvagt, at jeg ikke selv kan skifte pæren (hvor svært kan det være?), men da jeg så mekanikeren stikke hænderne ind og ikke lige umiddelbart kunne skifte pæren, så blev jeg lidt glad. Så lod jeg ham være alene og smuttede ind i venteværelset (jeg bryder mig ikke selv om, når folk skal ånde mig i nakken). Her småsludrede jeg med en anden mekaniker, som fortalte, at man på nogle biler skulle have hele kofangeren af! Nåh, men det tog ca. 10 minutter, og så var den klaret – og så slap jeg for at få sorte fingre 😉 

Billede: Fra min tur til Las Vegas – håber de selv kan skifte pærerne !!

Las Vegas

Sort som en skorstensfejer

Sikke en måde at starte ferien på…. jeg havde lovet at hjælpe mine forældre med at rydde op på loftet, og min tanke var, at jeg ligeså godt kunne få det overstået. Så dagen efter jeg var gået på ferie, hentede jeg og en god ven en trailer, og så var det ellers bare om at knokle.

Arbejdsfordelingen blev således, at jeg skulle ‘fise’ rundt på loftet, vennen skulle tage imod tingene, og min mor skulle sortere. Efter halvanden times tid på loftet skulle jeg lige ned en tur og have noget at drikke. Og hvad skal man så udsættes for? Mobberi !! På det groveste 😉 Kasser og andre ting der har stået og samlet støv i ca 25 år er beskidte – så da jeg kom ned fra loftet, så var jeg blevet godt sort i hovedet, og mine hænder lignede en mekanikers. Så min far skulle lige høre, om jeg havde skiftet profession.

Det hele forløb ukompliceret og meget hurtigere end forventet. Og forældrene var glade for at have fået ryddet op. Jeg glædede mig egentlig bare til det efterfølgende bad, så jeg igen kunne føle mig ren. 

Billede: Før jeg gik i gang med at rydde op

Mess

Træbeskyttelse

Pyha, det har været nogle hårde dage. Tidligt op for at gå i gang med at arbejde til langt ud på aftenen. Oprindeligt havde jeg planlagt, at jeg skulle have malet/givet træbeskyttelse, når jeg havde ferie. Nu er den slags jo afhængig af vejret, og eftersom det har været super godt, så måtte jeg hellere lave om på planerne.

En lørdag morgen besluttede jeg simpelthen at gå i gang med at give træbeskyttelse. Træværket omkring skraldespandene har aldrig fået noget, så det skulle lige have en omgang grunder først. Derefter gjaldt det bjælkehytten og til sidst skuret. Til min store ærgrelse opdagede jeg, at jeg dels ikke havde andet end 1 pensel, og derudover så havde jeg heller ikke maling nok (det viste sig, at de 2 af bøtterne var farveløs træbeskyttelse). Nåh, men jeg gik i gang, og så måtte jeg hente pensler og ekstra maling senere på dagen.

Det blev til lørdag og søndag med maling fra kl 6-7 om morgenen til 21-22 om aftenen, og om mandagen skulle træværket omkring skraldespandene lige have sidste omgang (det tog ca. 2 timer). Det er godt nok lang tid siden, at jeg har været så træt, men hvor er det bare rart, når det er blevet gjort. Så kan det holde nogle år, før jeg skal på den igen. 

Shed
Shed in carport