Yearly Archives: 2014

Tysklandsferie

Dagen efter besøget i Thomann valgte vi at tage i Nürnberg Zoo. Nu var det rart, at vi fik alt klaret mht til Thomann i går, så der ikke var en deadline med, at vi skulle hente min saxofon, inden dagen var omme. Og det var heldigt, eftersom Nürnberg Zoo var større end forventet.

Nürnberg Zoo er anlagt som et stort naturområde midt i en skov. Det var grusstier og ikke flisebelagte stier, og der var brugt en del barkflis. Det var lige noget for min mor og mig. Så vi brugte selvfølgelig en hel dag på at gå rundt og nyde naturen og dyrene. Og så gjorde det ikke noget, at det var skønt vejr med omkring 20 grader.

Dagen efter var vi dog noget trætte i bentøjet, så vi besluttede at bruge noget tid på at sidde ned. Det vil sige, at vi satte os i bilen og begyndte at køre nordpå. Næste stop var Goslar/Quedlinburg.

I modsætning til turen sydpå valgte vi på vores vej nordpå ikke at benytte motorveje i særlig stor grad. Derudover var det også et ønske fra os begge at køre igennem det bjergrige Harzen. Danmark er jo ikke ligefrem specielt bakket, så det var en stor oplevelse at køre igennem tunneller og på smalle veje med meget langt ned, hvis man ikke blev på vejen.

Vi valgte at overnatte et sted mellem Quedlinburg og Goslar i en by, der lå i det gamle Østtyskland. Det var en skøn kro med dejlig betjening, men gulvet var en smule skævt. Så selvom jeg gjorde mit bedste for at blive i min halvdel af sengen, så vågnede jeg liggende meget tæt på min mor om morgenen!

Goslar er et kendt turistmål, og Quedlinburg skulle være den ‘østtyske’ pendant. Men vi syntes begge, at det var synd at sammenligne de to. Det var tydeligt, at Goslar har brugt langt flere penge til at forskønne byen med pga turisterne. Dermed ikke sagt, at Quedlinburg ikke er hyggelig – faktisk valgte vi at spise der begge dage. Vi skulle selvfølgelig have wienerschnitzel med brasede kartofler, og det var bare lækkert. Og meget bedre end det mad, vi havde fået på Best Western hotellet de 2 foregående dage.

Afslutningsvis besluttede vi at forlænge vores ferie med en dag og tage et stop i Lüneburger Heide. Det var en stor skuffelse for os. Det var vist mest henvendt til folk, som ville shoppe, og det var hverken min mor eller jeg interesserede. Byen mindede os meget om en mellemstor dansk by.

Alt i alt en dejlig ferie og jeg har i den grad mod på at tage på kør-selv-ferie igen. Men Lüneburger Heide springer jeg over – til gengæld vil jeg gerne se mere af Harzen næste gang.

Zoo Animal

Tysklandsferie – Thomann

Turen mod Sydtyskland var smertefri, og vi kørte længere end forventet den første dag. Derfor var det rart, at vi ikke havde booket overnatning nogle steder, for det gjorde, at tingene flaskede sig bedre de næste par dage.

Første stop på turen var Thomann. Thomann er en stor forretning, der handler med musikinstrumenter og tilbehør. Det var simpelthen overvældende. Når man skal finde forretningen, så kører man rundt i en lille landsby med meget smalle stræder og har egentlig lidt svært ved at forestille sig, hvor den kæmpe forretning ligger. Faktisk ligger den overfor byens gadekær og består af flere huse i flere etager, som er bygget sammen. Det første indtryk var da også, at det var lidt af en labyrint at finde rundt i, men der var god skiltning. Forretningen var indvendigt meget moderne og sikke et stort udvalg!

Lageret lå 5-10 min gang derfra, og man kom dertil ved at køre op ad en smal, stejl bakke. Her fandtes også deres værksted, og jeg havde selvfølgelig medbragt min saxofon, så den lige kunne blive gennemgået. Her møder man så den første forskel på danske og tyske forretninger. De ville faktisk ikke rigtig tage imod den. Manden tog den lige med ud bagved og prøvede den, hvorefter han kom tilbage og sagde, at der ikke var nogen grund til at gøre noget ved den, da den var meget velspillende. Nåh, men efter en smule pres fra min side, så blev vi enige om, at han ville gå den igennem, smøre den osv. Havde det været en dansk forretning, havde de bare taget imod den uden at tjekke, om det var nødvendigt.

Derefter var det tilbage til forretningen, for jeg ville jo gerne se på et nyt mundstykke. Jeg havde selvfølgelig ikke tænkt over, at jeg skulle prøve mundstykket på min egen saxofon. Faktisk havde jeg bare regnet med at få lidt vejledning og så købe noget. Men næh nej, jeg skulle prøve nogle forskellige stykker, og jeg kunne da bare lige låne en saxofon. Okay, tænkte jeg, stik mig en alt sax af en eller anden slags. Og nej, det var heller ikke godt nok. Jeg skulle ud med både mærke og præcis model, så jeg kunne få noget, som var så tæt på min egen saxofon som muligt. Efter lidt forsøg med de forskellige mundstykker og en venlig bemærkning fra en kunde, endte jeg med at købe et mundstykke, som jeg ikke havde regnet med. Så det var altså godt, at jeg blev ‘tvunget’ til at prøvespille.

Herefter var der lige et par andre ting, som jeg skulle have. Noget havde de i forretningen, noget andet skulle hentes på deres lager. Og der har de altså et smart system. Der er skærme overalt i forretningen, som angiver, om ens varer er klar til afhentning på lageret. Det gør, at der ingen kø er ved vareudlevering. Jeg dukkede bare op, og så fik jeg mine varer – nemt og bekvemt.

Sidst på dagen skulle jeg hente min saxofon fra værkstedet. Her blev jeg så udsat for den anden forskel mellem danske og tyske forretninger. For i modsætning til danske forretninger som i bedste fald regner med påbegyndt halve time, eller mere normalt påbegyndt time, så regner tyskerne i enheder af 6 min. Det gør det jo trods alt billigere.

Jeg endte med at komme hjem med en nysmurt saxofon, nyt mundstykke, kunstblad, play-along noder og 2 nodestativer. Så lidt penge fik jeg da brugt 🙂

Billede: Billedet er fra Schmetterling park i Burg auf Fehmarn

Butterfly

Klar til ferie

Jeg skal prøve noget nyt. Faktisk er det flere nye ting. Jeg skal nemlig på min første kør-selv-ferie, og jeg glæder mig meget. Den anden nye ting er, at jeg ikke har booket en eneste overnatning, men i stedet vil finde noget på vejen. På den måde er jeg uafhængig af, hvor langt jeg når at køre på en dag, og om jeg pludselig bliver inspireret og finder noget spændende.

Okay, jeg prøver lige at spole lidt tilbage. Jeg kunne godt tænke mig at besøge en stor musikforretning i Sydtyskland, der hedder Thomann. Deres udvalg er enormt, og jeg synes, at det kunne være spændende at se det med egne øjne. Så snart jeg nævner det, så tilbyder min mor at tage med mig, og sådan starter planen om en kør-selv-ferie til Sydtyskland.

Når vi nu har besluttet at tage derned, så laver jeg en aftale med forretningen om, at de foretager et eftersyn på min saxofon. Og derfor begynder vi at snakke om, hvor vi skal bo henne, og hvordan vi skal køre derned. Efter et par snakke beslutter vi, at vi vil finde overnatningssteder, når vi er der. På den måde er vi frie til at køre så langt, som vi nu orker.

Vi har også snakket om, hvorvidt vi skal køre i min eller min mors bil. Min mors bil har mere komfort end min, så vi beslutter, at det skal være den, vi kører i. Heldigvis, for da jeg fik skiftet til sommerdæk på min bil i sidste uge, så viste det sig, at mine bremseskiver på baghjulene skal skiftes. Godt nok er det ikke noget, som er kritisk, men når man skal køre så langt, og specielt når det skal være på de tyske motorveje med høj hastighed, så er det nu rart at vide, at bremserne virker 110%.

Men, jeg er klar til ferie. Faktisk venter jeg bare på, at min mor dukker op. Hun overnatter hos mig, og så kører vi sydpå i morgen tidlig – jeg glæder mig.

Billede: Billedet er fra Nürnberg Zoo

Zoo animal

Årets første arrangement

Årets første arrangement med orkesteret er vel overstået. Vi skulle spille på en skole, mens forældrene ankom for at se deres børn spille et teaterstykke. Det var meget hyggeligt, og endnu engang var jeg glad for min iPad. Vi skulle nemlig spille i dunkel belysning, men mens der blev arbejdet på at sørge for tilstrækkeligt med lys til mine medmusikanter, så havde jeg ikke problemer med at se noderne 😉

Der var ellers købt transportabelt lys, der kunne sidde på nodestativerne, men ikke alle modeller var lige gode. Men det lykkedes da til sidst at skabe lys nok. Vi spillede godt, og efterfølgende begav vi os stille og roligt hen på en anden del af skolen, hvor vi brugte resten af aftenen som øveaften. Arrangørerne havde nemlig været så søde at stille et lokale til rådighed.

Ny telefon

Det er ved at være tid til at skifte mobiltelefonerne henne på arbejdet. Ligesom vi skifter vores pc’ere hvert tredje år, så gør vi det samme med vores mobiltelefoner. Spørgsmålet er så bare, om vi skal skifte vores iPhone 4 til iPhone 5s, eller om vi skal gå en helt anden vej?

Android telefoner? Sikkerhedsmæssigt er det et meget dårligt valg – både med hensyn til risici som virus og andet ondartet software, men også i forhold til at al den information, som leveres til Google. Og det sidste er ikke specielt godt i forhold til firma information, som kommer fra mail, kontakter, kalender osv. Så nej, en Android telefon står ikke ligefrem på ønskelisten.

Microsoft telefoner? Hmmm, det marked ligger pt i ruiner, og der er ikke nogen fornuftig hardware på markedet. Så nej, heller ikke en Microsoft telefon.

Så dermed er der ikke meget valg – det bliver en iPhone 5s. Som sædvanlig skal vi i It afdelingen teste først, så vi har fået udleveret splinternye iPhones. Og ja, det er en dejlig telefon, og det er skønt, at man kan bruge de samme apps, som man kunne på den gamle. Alt virker dermed bekendt.

Jeg ved ikke helt, hvem der har valgt farven – men det blev en hvid model. Personligt synes jeg, at det får telefonen til at ligne et stykke legetøj, og det elegante går fuldstændig af den. Men det jeg ikke forstår er, at man længe har snakket om, at rammen på computerskærme skal være sort, fordi det øger kontrasten og dermed giver en bedre skærmoplevelse. Det samme er vel gældende for mobiltelefoner, så hvem er det lige, der synes, at hvid er god?

Hvis du undrer dig over skyggerne på billedet, specielt øverst på telefonen, så skyldes det, at jeg har påmonteret et Zagg Glass på den, så jeg undgår ridser mm på skærmen.

iPhone

Nummerplade

Politikerne gjorde det for nogle måneder siden lovpligtigt, at nummerpladen på bilen skulle være sat fast med skruer. Det skulle mindske antallet af stjålne nummerplader. For ikke at værkstederne skulle blive overrendt på rekorttid for at lave dette lille ‘indgreb’, så har politikerne samtidig besluttet, at en overtrædelse først vil udløse en bøde efter 1. november 2015!

Jep, det er ikke en fejl – 2015. Altså har vi, bilejere, fået ca halvandet år til at få sat skruer i nummerpladerne. Nåh, men det hastede jo så ikke, vel? Men så kom FDM med et tilbud om, at de ville betale, hvis man er medlem, og hvis man får det gjort inden 1. februar 2014.

Nu er jeg jo ikke verdens hurtigste til at få ringet og bestilt tid, og jeg har tusinde (gode) grunde til at udskyde og glemme det 🙂 Men tiden nærmede sig pludselig med hastige skridt, og da det pludselig blev d. 30. januar, så var jeg ved at få meget travlt, hvis jeg ville have det gjort gratis. Så jeg tænkte, at værkstedet nok ikke havde tid, eftersom jeg var så sent på den, men da jeg ringede, så forbarmede de sig over mig, og jeg fik en tid d. 31. januar. Så nu er jeg – eller er det min bil? – blevet lovlig.

Læg lige mærke til den flotte blå dims i det blå EU mærke på nummerpladen. Er det ikke bare moderigtigt? 😉

EU License Plate

Pedaler

Ok, noderne er skannet ind. Der er fundet en god app til noderne på iPad’en. Hvad mangler der så? Jeg skal give et lille hint: Ikke alle noder består kun af 1 side. Nemlig, hvad gør man lige, når man er midt i en passage, hvor begge hænder er optaget, og det er tid til at bladre? Bruger næsen?

Nej, vel? Så er det på tide at hive den store internet søgning frem og lede. Faktisk var det ikke svært, og udvalget var heller ikke specielt stort. Det var kun prisen, som holdt mig tilbage. Men det varede heldigvis kun et kort øjeblik, og så blev et par pedaler bestilt.

Pedalerne fungerer upåklageligt. Det eneste som jeg skal vare påpasselig med er, hvor pedalerne er i forhold til den fod, som jeg bruger til at holde takten. Det vil jo ikke ligefrem være praktisk, hvis jeg midt på en side får bladret, fordi foden vipper en gang på pedalen. Og tro mig, indtil flere af mine medmusikanter har med et smil på læben tilbudt at hjælpe med at ‘træde’ 🙂

Page turner for iPad

Godt nytår 2014

2013 er brugt, og jeg har lige taget hul på 2014. Et splinternyt år som jeg glæder mig meget til. Selvom jeg havde ønsket mig et stille og roligt 2013, så synes jeg nu alligevel, at der er sket en masse ting. Men det er selvfølgelig også nu, at man både kigger tilbage og frem, så her er min opsummering for 2013 og ønsker til 2014.

2013 startede stille og roligt, mens 2. halvdel bød på en del mindeværdige stunder. En rejse til et nyt sted er altid spændende, og turen til Ljubljana skuffede absolut ikke. Byen var ikke så stor men meget hyggelig, og vores tur til grotterne og en meget gammel slotsruin var en stor oplevelse. Jeg er også startet med at spille alt sax i et orkester. Det er alt for længe siden, at jeg har dyrket den hobby, også selvom jeg dyrkede spilleriet intenst for mange år siden. Sidst men ikke mindst har der været en del personlig udvikling, dels med et kursus hos Joan Ørting men også som en del af mit medlemskab på et datingsite. Pludselig skal man tage stilling til, hvad man egentlig gerne vil resten af sit liv, når det gælder et evt nyt forhold.

Arbejdsmæssigt bød 2013 på et farvel til en kollega og et velkommen til en ny kollega. Den nye kollega er ikke ukendt, eftersom han har været hos os en del gange som konsulent. Jeg glæder mig til samarbejdet.

Hvad skal der så ske i 2014? Jeg er absolut ikke synsk, men jeg har da nogle ønsker. Indskanningen af mine gamle billeder blev ikke til noget i 2013. Det blev overskygget af ønsket om at skanne orkester noder ind, så jeg kunne bruge min iPad som nodelæser. Derfor vil jeg gerne have startet projektet i 2014. Derudover skal spilleriet dyrkes mere – både på alt sax og på tværfløjte.

Arbejdsmæssigt ønsker jeg i højere grad at kunne lægge ‘arbejdstankerne’ fra mig, når jeg har fri. Forhåbentlig kommer det helt af sig selv – dels pga min nye kollega, som har samme holdning til arbejdet som mig, og dels pga arbejdet med orkesteret.

Og med det sagt, vil jeg ønske alle et GODT OG LYKKEBRINGENDE NYTÅR.

Fireworks