Jeg ved egentlig ikke helt, hvordan snakken startede, men en dag sad jeg og snakkede med min far om, at det kunne være sjovt at starte med at spille på et nyt instrument. Umiddelbart ville det være nærliggende at pege på en tenor sax, også fordi jeg faktisk godt kan lide den lidt dybere klang.  Største ulempe med den er vægten, som har stor betydning for mig pga min migræne og tilhørende nakkespændinger. Selv efter at have overvejet at leje en tenor sax, så blev den dømt ude.

Ok, hvad er der så? I orkesteret spiller en del cornetter, og vi har haft en gæstedirigent, som havde sin trompet med, og den lød temmelig godt efter min mening. Den store udfordring ved at skifte fra træblæs til messingblæs er, at jeg skal lære en hel ny måde at puste på udover at skulle lære nye ‘greb’, for pludselig er der kun 3 ‘dimser’ at gøre godt med, og jeg er vant til mere end 10 stk.

Jeg havde købt nogle bøger om saxofon spil, og i dem stod nævnt at udover fløjte, så var det normalt for saxofonister at spille klarinet. Så måske en klarinet ville være et godt valg? Min far havde hørt, at de var svære at spille på, men han havde også hørt fra sin frisør, at det ikke var så slemt.

Næste overvejelse – skal jeg købe eller leje? Fordelen ved at leje er, at jeg for forholdsvis billige penge kan prøve en lidt dyrere klarinet. Det skulle jo helst ikke være sådan, at jeg blev ked af at kaste mig ud i klarinet spilleriet, fordi jeg havde valgt en klarinet, som gav en dårlig oplevelse. Ulempen ved at leje er, at det er en tidsbegrænset periode, så hvis jeg pludselig ville være nødt til at lægge klarinetten i en periode pga arbejdet, så begyndte det at blive en dyr fornøjelse.

Resultatet blev, at jeg fandt en billig, men ikke den billigste, klarinet, som Thomann havde sat deres navn på. Jeg havde skrevet til dem, og de sagde, at det var en fin klarinet at forsøge sig på, men at jeg, pga min erfaring med saxofon, skulle skifte mundstykket ud efter relativt kort tid.

Så det var med spænding, at jeg åbnede kassen fra Thomann, da klarinetten kom hjem. Til de billige skulle der spares et sted, og det var helt klart ligatur og mundstykke, det var gået ud over. Ligaturet var af plast og kunne dårlig nok holde et blad på plads. Mundstykket smagte mærkeligt og var ikke særlig godt at spille på, så der gik ikke mange uger, før jeg satte mig ned for at kigge på en erstatning. Valget faldt på et mundstykke fra Vandoren kaldet Black Diamond, og samtidig købte jeg også et ligatur, som var samme model som det, jeg har til saxofonen.

Noder har jeg også købt, og de er bare så gode. Selv med tre toner og lidt play-along, så lyder det godt. Og jeg er imponeret over, hvor godt den billige klarinet lyder. Jeg er ærlig talt også lidt imponeret over, hvor hurtigt jeg kan vænne mig til nye greb. Det var lidt min frygt, at jeg hurtigt ville opgive, fordi jeg skulle lære en masse nyt. Det er ikke tilfældet – endnu – så jeg glæder mig over at have fået et nyt stykke ‘legetøj’ indenfor døren.

Mangler jeg mere? Kun en lille ting mere… og det er en dims til min saxofon stander. Jeg har en til min fløjte, som kan skrues på det ene ben på standeren, og nu har jeg købt en til klarinetten, som kan skrues på det andet ben. Pyha, så er der heller plads til flere instrumenter.