Jeg holder meget af at sidde stille. Og jeg kan blive så opslugt af mit arbejde, at jeg sidder ned i flere timer i træk. Ja, jeg ved godt, at det absolut ikke er sundt, men det kan altså godt være lidt svært at gøre noget ved det – også selvom jeg har alle de rigtige intentioner.
Så der skal selvfølgelig bruges en ‘dims’ 🙂 Spørgsmålet er bare hvilken dims, og hvad skal den kunne? Jeg har været noget fascineret af Jawbone armbåndet, fordi jeg godt kan lide udseendet, men uden et display giver den ikke megen information. Derudover har jeg også læst om rigtig mange problemer med dem.
Der findes et hav af forskellige dimser, men jeg er heller ikke interesseret i at give alt for mange penge, før jeg er sikker på, at det er noget, jeg vil bruge. Derudover så kommer der jo altid noget nyt og bedre om…. 2 måneder eller i morgen.
Efter at have undersøgt markedet så blev jeg enig med mig selv om, at jeg ønskede mig en form for armbånd, som kunne vise klokken, så jeg kunne lægge mit armbåndsur fra mig, og derudover skulle det gøre mig opmærksom på, når jeg sad ned for længe ad gangen. Jeg valgte Polar Loop i lilla, og jeg synes, at det lige passer til mig. Flere har også kommenteret det og synes, det er elegant. Nu håber jeg så på, at de små remindere bliver ved med at holde mig i gang. Lige nu virker de i hvert fald 🙂
Billede: Mit Polar Loop 2 ur