Denne gang skulle vi prøve noget nyt. Vi skulle spille i en ny kirke – nej, det er ikke det nye – og vi skulle spille nogle numre sammen med et børnekor.

Igen mødtes vi et par timer før for at få afprøvet akustikken, og vi skulle også øve lidt sammen med børnekoret. I modsætning til vejkirken, så var akustikken elendig i denne kirke. Alting blev mudret totalt sammen, og det var stort set umuligt at spille svagt nok til at børnekoret kunne høres.

Vi spillede godt, og vi fik også ros, men det har nok lydt noget bombastisk som tilhører.

Billede: Udendørsbelysning

Traditionen tro, så har det været weekenden med julearrangementer. Desværre ikke så mange, som vi kunne ønske os. Men det blev da til en times spil til en juletræstænding og en times spil i en vejkirke. Vejkirken spillede vi i for første gang sidste år, hvor vi blev inviteret, fordi deres sædvanlige musikere havde måttet melde afbud. I år ville de altså hellere have os til at komme, så vi må have gjort et godt indtryk sidste år. Og det er ærlig talt dejligt at være ønsket på den måde.

Vi havde 2 solist numre på programmet i kirken. Vores ene tuba skulle spille solo i It’s beginning to look like Christmas, og jeg havde solo i Santa Baby. Vi mødtes som sædvanligt lidt før i kirken, så vi kunne vænne os til akustikken. Og jeg havde da også lige et par forsøg, før jeg fandt ud af, hvor jeg skulle blæse hen, så lyden blev optimal i kirken. Det var selvfølgelig vores dirigent, som stod og beordrede mig til at dreje mig først til den ene side og derefter til den anden, men faktisk var jeg overhovedet ikke tvivl, da jeg pludselig stod ‘rigtigt’, og kirken blev ‘medspiller’. Det var en fantastisk oplevelse.

Vi fik igen i år ros for vores optræden, så vi krydser fingre for, at det bliver fast tradition, for det er altså meget hyggeligt at komme i den kirke.

Bestyrelsen i det orkester, hvor jeg spiller, havde fået en fantastisk god ide. De havde inviteret et par gæste-lærer en lørdag, som skulle øve med de forskellige grupper i orkesteret. Det vil sige, at vi (saxofoner) for en gangs skyld fik en lærer, som var træblæser. Faktisk spillede hun alt sax, og jeg var meget spændt på, hvordan hun ville være, for jeg gik lidt med tanker om at spørge hende, om hun ville være interesseret i at give mig nogle lektioner.

Det var en fantastisk god dag, og jeg lærte en hel masse.  Det var selvfølgelig julerepertoiret, der skulle øves, og i år havde jeg æren af at have et solist nummer – Santa Baby. Det er et swing nummer, og jeg blev pænt belært om, hvordan den slags skal spilles ordentligt. Det var en fornøjelse.

Jeg håber absolut ikke, at det er sidste gang, at vi skal have sådan en øvedag i orkesteret, for det giver en hel masse viden og ny energi. Desuden fik jeg telefonnummeret til hende, så jeg kan kontakte hende i det nye år for at lave en aftale om nogle lektioner.

Billede: Flere play-along noder

Igen var det blevet tur til at spille med orkesteret. Denne gang var det til Foreningernes Dag. De sidste par år har det regnet på denne dag, så det var med stor glæde, at det for en gangs skyld holdt tørt. Det gjorde selvfølgelig også, at der var flere tilskuere end de andre år.

Ligesom til sommerkoncerten var klarinet polkaen på programmet. Denne gang havde jeg valgt at lære den udenad, simpelthen fordi det giver mig mere tid til at lytte til mig selv. Når jeg skal læse alle noderne, så har jeg simpelthen ikke tid til at koncentrere mig om, hvordan det skal ‘performes’, og jeg havde derfor brugt sommerferien på at kunne spille den uden noder. Det gik fantastisk, så jeg er helt stolt.

Kræftens Bekæmpelse afholder stafet en gang om året forskellige steder i landet, og i den forbindelse bliver der samlet penge ind til foreningens arbejde. Orkesteret var blevet spurgt, om vi havde lyst til at komme og spille, så løberne havde lidt god musik at løbe til, og det havde vi sagt ja til.

Jeg ved ikke, hvor meget løberne kunne høre, men der var ikke rigtig nogle tilhørere, der stillede sig op, og så er det altså ikke helt så sjovt at spille. Vi spillede selvfølgelig den tid, som vi havde fået besked på, men med 3 tilskuere var der ikke mange klap 🙂 Til gengæld har vi nu skudt en ny sæson i gang med maner.

Billede: Mit valnøddetræ – valnødden kom med barkflisen, så jeg er lidt stolt over, at det er blevet så stort