Det var en success på mange måder. Min smuttur til London i går gav mig to gode oplevelser. Dels fandt jeg ud af, at jeg kan klare at tage på en endagstur til London uden at blive nedlagt af min migræne. Derudover var det fedt at prøve forskellige klarinetter, men det var også svært at vælge.

Jeg var på forhånd lidt fascineret af Backun klarinetten, fordi den kunne fås i Cocobolo træ, hvilket efter min mening er utrolig elegant. Derudover tilføjede sælgeren en dyrere Buffet klarinet, end den jeg havde valgt, og jeg måtte indse, at det var et rigtig godt valg, han havde gjort. Måske skyldtes det, at jeg ikke har spillet klarinet særlig længe, men jeg syntes, at der var utrolig mange parametre at tage hensyn til. Min far havde også snakket noget om, at visse instrumenter bare føltes ‘som de rigtige’, men det kunne jeg ikke rigtig forholde mig til, så jeg gik efter lyden. Og tro mig, efter et stykke tid blev det ikke nemmere.

Jeg prøvede Selmer, Yamaha, Buffet og Backun klarinetter, og jeg fandt ud af, at jeg i længden bedst kunne lide lyden i Backun klarinetten. Yamaha var den første, jeg sortede væk. Dernæst var det den ‘billigere’ Buffet klarinet, der blev lagt væk. Jeg var også nødt til at bede om en anden Selmer klarinet, fordi jeg var nysgerrig. Efter et stykke tid stødte jeg i to problemer. For det første var det ikke muligt at bruge mit harness på andre end Backun klarinetten, og da jeg ikke er vant til at holde klarinetten uden støtte, så blev det hurtigt hårdt for mine hænder. Dernæst så er jeg ikke så øvet, at jeg kan spille i timevis. Men, jeg fik taget en beslutning, tog hjem med flyveren, og bestilte klarinetten via forretningens hjemmeside, da jeg kom hjem. Så nu venter jeg spændt på en Backun Protege klarinet i Cocobolo træ og med rose gold keys og en Eb lever.

Billede: Normalt kigger jeg op på skyerne, men denne gang kigger jeg ned

You won – jeg læste det igen og igen, og stadig var budskabet det samme – jeg havde vundet. Jeg er ellers ikke typen, der vinder noget som helst, men denne gang var det altså lykkedes for mig. Det var sent en aften, og jeg kunne ikke lade være med at sende en besked til min far, hvor jeg bare skrev, at jeg havde vundet. Der gik ikke længe, før han ringede, for han anede ikke, hvad jeg snakkede om 🙂

Jeg bestilte jo et kursus hos en canadisk klarinettist (Michelle Anderson) på årets sidste dag, og derved fik jeg muligheden for at vinde en 30 minutters lektion med hende, og det havde jeg altså. Lektionen blev foretaget over nettet (selvfølgelig), og jeg fik utrolig mange gode råd. Og endnu bedre så optog hun lektionen, så jeg kunne se den igen og igen. Hun var utrolig sød, og hun var en smule forbavset over, hvor godt jeg spillede, i forhold til hvor længe jeg havde haft en klarinet. En af de sidste ting jeg spurgte hende om var, hvad hun ville anbefale, hvis jeg overvejede at købe en ‘ordentlig’ klarinet. En af hendes anbefalinger var, at jeg kiggede på firmaet Backun, som er et canadisk familie firma. Hendes kommentar var, at deres kvalitet simpelthen var uovertruffen, og derved var sandsynligheden for, at jeg fik en god klarinet højere, end hvis jeg skulle prøve mig frem med f.eks. Selmer eller Buffet.

Backun? Det var ikke lige et mærke, jeg havde hørt om, og jeg havde heller ikke lige set det, da jeg kiggede på klarinetter på nettet. Efter lang tids søgen så måtte jeg konstatere, at det nærmeste (og nemmeste) sted, hvor jeg kunne se både Backun, Selmer, Buffet og Yamaha, det var i London.

Efter endnu mere søgen rundt på nettet kunne jeg konstatere, at det er forholdsvis dyrt at overnatte i London, hvis det skal være i nærheden af musikforretningen. Det tog mig et par dage at blive moden til det, men jeg endte op med at overbevise mig selv om, at jeg godt kunne tage på en endagstur til London for at kigge på klarinetter. Jeg skulle jo ikke have noget bagage med, så det ville være at møde op i lufthavnen, igennem sikkerhedskontrollen og ud i flyet. Egentlig er det ikke meget værre, end hvis jeg skulle med et tog til den anden ende af landet, vel? Jeg glæder mig i hvert fald til turen.

Billede: En gæst i haven