I modsætning til mange andre i Danmark så vil jeg gerne have motiver på mine T-shirts. Jeg er ikke til ensfarvede T-shirts, og i Danmark er det ofte sådan, at hvis der endelig er noget motiv på den, så er det gerne i samme farve som T-shirten, så den ikke ‘stikker for meget ud’.
For en del år siden da jeg var i Las Vegas, fandt jeg en del T-shirts, som jeg godt kunne lide. Ved nærmere undersøgelse viste det sig, at en del af dem var fra samme firma – The Mountain. Det var selvfølgelig ikke noget, som var til at finde i Danmark på det tidspunkt, men nu er der faktisk kommet en dansk online butik, som er autoriseret forhandler af T-shirts fra The Mountain.
Mine T-shirts fra Las Vegas er nu ved at være så gamle, at de trænger til at blive pensioneret, og da jeg holdt fødselsdag for et stykke tid siden, ønskede jeg mig penge til tøj. Pengene er nu brugt på 6 T-shirts, som jeg lige har modtaget.