Igen var det blevet tur til at spille med orkesteret. Denne gang var det til Foreningernes Dag. De sidste par år har det regnet på denne dag, så det var med stor glæde, at det for en gangs skyld holdt tørt. Det gjorde selvfølgelig også, at der var flere tilskuere end de andre år.

Ligesom til sommerkoncerten var klarinet polkaen på programmet. Denne gang havde jeg valgt at lære den udenad, simpelthen fordi det giver mig mere tid til at lytte til mig selv. Når jeg skal læse alle noderne, så har jeg simpelthen ikke tid til at koncentrere mig om, hvordan det skal ‘performes’, og jeg havde derfor brugt sommerferien på at kunne spille den uden noder. Det gik fantastisk, så jeg er helt stolt.

Kræftens Bekæmpelse afholder stafet en gang om året forskellige steder i landet, og i den forbindelse bliver der samlet penge ind til foreningens arbejde. Orkesteret var blevet spurgt, om vi havde lyst til at komme og spille, så løberne havde lidt god musik at løbe til, og det havde vi sagt ja til.

Jeg ved ikke, hvor meget løberne kunne høre, men der var ikke rigtig nogle tilhørere, der stillede sig op, og så er det altså ikke helt så sjovt at spille. Vi spillede selvfølgelig den tid, som vi havde fået besked på, men med 3 tilskuere var der ikke mange klap 🙂 Til gengæld har vi nu skudt en ny sæson i gang med maner.

Billede: Mit valnøddetræ – valnødden kom med barkflisen, så jeg er lidt stolt over, at det er blevet så stort