Monthly Archives: October 2016

Endnu et kursus hos Michelle

Michelle Anderson, som jeg tidligere har købt et klarinet kursus af, afholdt endnu en masterclass. Denne gang var den åben for alle, som var medlem af hendes ‘clarinet community’. I den forbindelse reklamerede hun for et nyt klarinet kursus – Better Clarinet Articulation – som hun lancerede, og der fulgte nogle bonus masterclass’es med, hvis man købte det i løbet af en uge.

Det kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at købe, så nu har jeg endnu et kursus, som jeg skal igennem og det glæder jeg mig til, for Michelle kommer med utrolig mange gode råd, der er letforståelige for mig. Og selvom nogle vil pointere, at jeg burde vide tingene i forvejen, fordi jeg spiller alt sax, så er min holdning, at man altid kan lære noget nyt. Derudover spiller Michelle professionelt og har derfor en kæmpe erfaring, som det er rart for ‘os andre’ at trække på. Hvorfor opfinde den dybe tallerken på ny, hvis andre har været igennem udviklingen?

Billede: Så blev sommerfuglebusken barberet ned

Garden

Database server projekt pƄ arbejdet

Det har været både en travl og meget spændende periode på arbejdet. Vi har tidligere haft en konsulent til at stå for installation, drift mm af vores databaser servere. Nu var tiden kommet til ændre på tingene, så vi selv stod for driften. I samme forbindelse forhørte vi os lidt rundt hos andre konsulenter, for når man ikke selv har viden på området, så er det meget godt at indsamle information, så man kan vurdere om konsulenten er ‘god nok’.

Desværre kunne vi hurtigt konstatere, at vores nuværende konsulent ikke var god nok på installation/drift området, og vi fandt derfor nogle andre. Jeg skulle overtage installation/drift, og vi startede med at hyre en konsulent til at lære mig de mest fundamentale ting. Da det var på plads, og jeg havde installeret et database cluster, som jeg mente, det skulle gøres, så kontaktede vi et andet firma, som skulle hjælpe med migreringen af data. Inden da skulle de selvfølgelig ‘godkende’ min cluster installation.

Jeg blev godt nok noget stolt, da min installation fik en del roser i modsætning til den installation vores tidligere konsulent havde lavet. Migreringen gik mere smertefrit, end vi havde forestillet os, og alting ser ud til at køre som det skal.

Billede: Det er ved at gro godt til i haven

Garden