Det er tid til den nu årlige rensning af min saxofon. Efter sidste års succes har jeg igen i år skilt min saxofon ad i alle de stumper, som jeg umiddelbart kan. Alting er blevet renset, pudset, poleret og smurt, så det er jo en ‘ren’ fornøjelse 😉
Samtidig passer det godt med, at vi er startet på en ny sæson i orkesteret, og vi har allerede spillet til vores første arrangement – endda med ny dirigent. Vores gamle dirigent ville prøve udfordringer med noget andet, og så havde han skaffet kontakt til en anden dirigent, som gerne ville tage udfordringen op med at dirigere os. Indtil videre er det en positiv oplevelse. Vores nye dirigent gør tingene på en anderledes måde, og umiddelbart virker det til, at hans måde at rose på giver pote, så folk øver lidt mere. Det er bare skønt.
Og endnu engang når vi skal spille på den sommerlige tid af året, så kommer den evige diskussion af, hvilke trøjer vi skal have på. Vi har en dejlig, varm sweater med logo, som vi normalt møder op i, men flere vil gerne have hvide T-shirts. Jeg ejer ikke en hvid T-shirt, og da jeg er temmelig sart og kuldskær, så er jeg ikke til T-shirt, men er meget glad for den blå sweater. Alligevel har jeg gået og tænkt lidt over det, for jeg har også forstået på det big band, jeg spiller med i, at de spiller i hvide bluser, og hvad skal jeg så gøre? Jeg har fundet en form for hvid cowboy skjorte. Den har lange ærmer, mulighed for varm undertrøje, og så er den ikke helt hvid, så jeg kan også bruge den til andre lejligheder. Butikken i England var meget behjælpsomme med at finde ud, hvilken størrelse jeg skulle bestille, og den er bare så flot.