Yearly Archives: 2018

Glædelig jul 2018

Igen i år har jeg haft ferie i hele december måned, og det kan absolut godt anbefales. Nu er det dagen før dagen, og jeg skal fejre jul i morgen med familie og venner, og det glæder jeg mig til. Inden jeg tager afsted, skal jeg lige gøre naboen en tjeneste ved at lufte deres hund, så den har en chance for at holde sig, til de kommer hjem fra julehygge.

Jeg har også brugt december måned på at vurdere min medvirken i de forskellige orkestre. Der er en grænse for, hvor meget jeg har tid til, og som jeg tidligere har nævnt, så bliver jeg træt af den samme trommerum. I år har jeg måttet indse, at jeg ikke har haft hjertet med, når jeg har været ude og spille med det ene orkester. Det var en pligt og ikke en fornøjelse, og det har fået mig til at acceptere, at jeg har behov for en pause. Desuden er det også i det orkester, hvor jeg står for noderne. Der skal medbringes kopier, der skal transponeres, der skal sendes mail med noder, og når vi skal spille ude med en reserve, så får jeg det ofte først at vide dagen før. Jeg har brugt en del tid på det, og jeg vil hellere bruge den på mine egne noder. Så, det ene orkester er sat på pause.

En anden ting, jeg har brugt nogle timer på i julen, er test af en ny type kunstblad, der bliver produceret af Silverstein. Jeg måtte ikke sige noget, mens testen foregik, men når jeg skriver dette, så er bladet offentliggjort. Det var sjovt at få lov til at prøve noget nyt. Bladtypen var ikke umiddelbart noget for mig, da jeg foretrækker Legere blade, der ikke skal spilles til, varmes op eller fugtes. Det er en stor fordel, når jeg f.eks. sidder i wienerorkesteret og skal skifte mellem klarinet og saxofon, så er der ikke tid til at varme bladet op. Jeg skal helt klart købe et par stykker af den endelige version, for jeg er jo altid nysgerrig på noget nyt (og så var mine prøveblade for hårde til mig, hvilket gjorde det unødvendigt svært for mig at spille på dem). En stor positiv ting jeg vil nævne om Silversteins blade er, at de er utrolig behagelig. Jeg ved, at det lyder mærkeligt, men det er dejligt, når bladet ligefrem føles blødt.

Til sidst vil jeg gerne ønske jer alle en glædelig jul, og jeg håber, at I alle får nogle fantastiske juledage.

Christmas decorations
Julepyntning af mit reolsystem

London 2018

Ærlig talt så var det en fejl, da jeg bookede turen til London. Først havde jeg besluttet ikke at ville afsted, uanset om Gareth McLearnon ville afholde julearrangement eller ej, men så blev jeg alligevel grebet af tanken, da jeg så hans kalender, og så kunne jeg også få serviceret min fløjte ved samme lejlighed.

Da jeg nærstuderede Gareth McLearnons kalender fandt jeg ud af, at jeg havde set under 2017 i stedet for 2018 år – øv, sikke en skuffelse. Næste øv var, da jeg fandt ud af, at min mail til Just Flutes om servicering af min fløjte var gået tabt, og dermed havde de ikke tid til den. Altså var turen booket, men jeg havde egentlig ikke noget, jeg skulle derover efter.

Heldigvis viste det sig at blive en utrolig hyggelig og afslappet juletur. Ingen aftaler gjorde, at der blev tid til at juleshoppe i ro og mag. Jeg fandt et kæmpe indkøbscenter, og julepynten var lige i øjet. Til min store overraskelse faldt jeg over nogle farvede sokker, som jeg godt kunne lide. Normalt er jeg til ‘kedelige’ sort sokker med et lille diskret motiv over anklen. Happy Socks laver sokker med alle mulige mønstre i alle mulige farver, og jeg fandt nogle med diamant mønster, som jeg godt kunne lide. Og så fandt jeg nogle sokker med fugle til min mor (de var en stor succes).

Der blev også tid til at kigge ind i en musikforretning, så jeg kunne kigge på noder. De havde fået en tilbudsordning – køb 10 hæfter og få nr 11 gratis. Jeg kunne ikke finde så mange nodehæfter, men senere på aftenen finder jeg ud af, at der faktisk lægger to forretninger på samme gade fra samme kæde. Og den anden forretning er faktisk node-specialisten. Et kig ind i den, og jeg finder de resterende hæfter, så jeg i alt rammer 11 stk. I modsætning til Danmark hvor det altid er billigste hæfte, der er gratis så, uden jeg sagde noget, fik jeg det dyreste hæfte gratis. Fantastisk.

Eneste minus ved ovenstående indkøb var, at min kuffert var for tung til at tage med som håndbagage. Jeg havde nemlig denne gang valgt at rejse med SAS, og i modsætning til British Airways, som tillader op til 20 kg, så tillader SAS kun 10 kg. Øv, det var en nitte. Så næste gang vælger jeg British Airways i stedet for SAS.

Christmas decoration
Julepynt i et indkøbscenter
Christmas decorations in a mall
Julepynt i et indkøbscenter

Juledekorationer og julekoncerter

Så er vi kommet et stykke ind i december, og jeg har lavet mine juledekorationer, pyntet juletræet og julepyntet hele huset. Jeg er altså klar til den søde juletid – og så har jeg ferie resten af året!! Hvor heldig kan man lige være? Det er nu også meget rart, for jeg har 4 julearrangementer med det ene orkester, så det er rart, at arbejdet ikke kalder også.

Det kedelige er, at vores faste dirigent har valgt at stoppe hos os, og det har givet en del problemer med at finde dirigenter, der ville øve med os og tage ud og spille med. Alle er sådan set allerede optaget. Som erstatning har en fra orkesteret taget udfordringen op, og det er virkelig godt gjort.

Jeg skal ærlig indrømme, at jeg ikke forstår ham, når han prøver at forklare, hvad han gerne vil have. Skyer, spindelvæv og bolde kan jeg simpelthen ikke relatere til musik, men sådan kommunikerer vi forskelligt. Og så er han stor fan af Nu tændes tusind julelys, og her ser jeg en stor fejl, da den bare ikke lyder godt, når orkesteret spiller den. Det virker som om, at han bare gerne vil have den til at lyde godt, og så falder den fuldstændig til jorden, musikerne ikke kan få den til at hænge sammen.

Jeg krydser fingre for, at de sidste koncerter lyder godt og at dem, som har hyret os, bliver tilfredse. Det er altid rart, hvis vi bliver inviteret til at spille igen næste år.

Christmas decoration

Indlæg

Jeg indrømmer gerne med det samme, at jeg har fået problemer med at gå. Det er fødderne, der brokker sig, eller nærmere bestemt så har jeg udviklet små puder under forfoden, som bliver temmelig ømme, når jeg går for meget. Ja, jeg har været til lægen eller rettere sagt lægerne.

Faktisk har jeg været til 3 forskellige. Første gang for at klage over, at jeg er halvt følelsesløs i nogle af tæerne (det var før puderne blev alt for slemme), hvortil den første læge sagde, at det var helt normalt, og ikke skulle tage mig af det. Den næste læge syntes, at jeg skulle gå i Sportigan og købe et par ordentlige kondisko, hvilket jeg pænt gjorde opmærksom på ville direkte i modstrid af, hvad jeg fik at vide af en ortopædkirurg for nogle år siden. Der gik jeg nemlig kun i kondisko (jep, jeg havde også fået foretaget en test og valgt sko derefter), hvilket gav mig en del smerter i det ene storetåled. Ortopædkirurgen sagde, at min akillessene var for kort, så jeg skulle permanent gå med sko med en hæl på 3-4 cm. Det afhjalp det problem. Derfor gik jeg ikke i Sportigan. Den sidste læge sagde, at mit problem skyldtes en ligtorn og sagde, at jeg skulle gå til en fodterapeut for at få den fjernet og holdt nede.

Det gjorde jeg i en periode, og det tog toppen af problemet, men det var absolut ikke løst. Til mit held stoppede min fodterapeut, og jeg fik en anden. Det skal lige siges, at jeg var meget glad for min fodterapeut, men den nye anbefalede mig at få nogle indlæg – dels for at rette op på mine fødder, men også for at afhjælpe belastningen på de ekstra puder, der var under mine fødder.

Jagten gik derfor ind på et par nye sko (det var ikke nemt at finde nogle), og så fik jeg lavet indlæg. Nu har jeg været ude og gå min første tur på en time, og jeg venter stadig på, at jeg skal få ondt 🙂 Super succes.

Shoe

Forberedelse til nytårskoncerter 2019

Det er så sjovt at være med i wienerorkesteret og meget anderledes end de 2 andre orkestre, jeg spiller med i. I de 2 andre orkestre øver vi en gang om ugen i 10-11 måneder om året. Personligt kan jeg godt blive lidt træt af den gentagne natur af dette og bare have lyst til at blive hjemme – simpelthen for at bryde mønstret.

I wienerorkesteret øver de kun, inden de skal ud og spille. Ja, jeg ved godt, at det ikke er mere end et par måneder siden, vi var ude at spille sidst, men jeg synes nu alligevel, at det er fascinerende, at der kun planlægges 2 øvegange, inden vi skal spille 4 koncerter i januar. Men omstændighederne er også anderledes. Det forventes, at folk kan spille og går hjem og øver.

Og nej, du læste ikke forkert… vi skal spille samtlige 4 søndage i januar. De 3 af arrangementerne foregår i kirker og er inklusiv nogle af de unge talenter fra Lions arrangementet, mens det 4. arrangement er på et plejehjem, og her er det talenter fra wienerorkesteret, der underholder, samt et orkester, der spiller evergreens (ledes af den samme som står for wienerorkesteret).

iPhone Cover
Vinter cover til min iPhone

Øvedag

Vi har tidligere haft en hel øvedag i det ene orkester, hvor der bliver inviteret ekstra lærere, så vi for alvor kan blive dygtigere til at spille vores numre. Nu har vi ikke så mange penge, og den slags lærere er dyre, så egentlig var det ikke meningen, at det skulle blive til noget i år, men så var der heldigvis nogle, som ville sponsorere nogle penge til formålet – skønt.

Vi er 3 træblæsere, så det bliver en intensiv dag, når der bliver inviteret en lærer til træblæsere. Her skal lige bemærkes, at der er flest messingblæsere i orkesteret (ca 15), og vores dirigent er også messingblæser, så til dagligt får jeg ikke nogle god råd fra dem omkring det at spille på saxofon. Der skete så det, at begge de 2 andre træblæsere meldte afbud til dagen, så der stod jeg alene – faktisk glædede jeg mig meget.

Desværre startede dagen temmelig dårligt, eftersom min lærer tilbød at tage en af messingblæserne med ind, fordi vi ofte spiller samme rytme i numrene. Den messingblæser er nemlig på begynderstadiet, så der skal læses noder, rytmen skal studeres, og der bliver ikke altid spillet de rigtige toner. Heldigvis fandt min lærer hurtigt ud af, at det var et meget dårlig match (jeg sad og kedede mig det meste af tiden), så hun undskyldte os med, at vi skulle snakke mundstykker, blade osv, og så var vi alene resten af tiden.

Hurtigt fik min lærer sat fingeren på nogle dårlige vaner, som jeg skulle rette op på – dejligt. Til gengæld var vi ikke helt enige omkring udstyr. Det var helt tydeligt, at hun ikke vidste, hvad der var nyt, så mit kunstblad og mit ‘mærkelige’ ligatur var straks noget hun bemærkede. Men det var altså ikke årsagen til mine problemer (hun testede det selvfølgelig ved at lade mig spille med hendes ligatur, hvilket ikke hjalp på mit problem). I stedet fik jeg lige ændret på min embouchure, hvilket gjorde en verden til forskel, så nu skal der hjem og øves.

iPhone cover
Cover til iPhone

Spille for formand

Små arrangementer er der også plads til. Denne gang skulle vi spille for formanden i orkesteret. Hun fyldte rundt og havde spurgt, om vi havde mulighed for at komme og spille nogle numre. Det er en tradition, at vi dukker op til den slags, når orkestermedlemmerne f.eks. fylder rundt, så selvfølgelig dukkede vi op.

Vores normale trommeslager kunne ikke komme, og da vi ikke er særlige gode til at holde tempoet oppe uden, så var vi lidt på spanden i dette tilfælde. Heldigvis har formandens søn spillet tromme i en garde, så han blev spurgt, om han havde lyst til at slå løs på en tromme. Det ville han gerne, og så blev den lille koncert vel overstået.

Bamberg
Udsigt over Bamberg

Saxofon i stumper

Det var blevet tid til at få skilt min saxofon ad for at smøre, pudse og polere den. Desuden var jeg lidt nysgerrig efter, om jeg kunne finde en fejl på den, da jeg havde problemer sidste gang, jeg var ude og optræde.

Normalt foretager jeg denne rensning om sommeren. Mest af alt skyldes det, at hvis jeg finder noget, som jeg ikke selv kan lave, så har jeg tid til at få den repareret, da alle de steder, jeg spiller, holder sommerferie. Denne gang havde jeg dog ikke fået taget mig sammen, men nu skulle det altså gøres. Det jeg ikke lige havde tænkt over var, at der jo ikke er det samme antal lyse timer til rådighed. Og ja, jeg kan godt mærke, at mine øjne ikke er så gode, som de har været, så jeg savnede dagslyset, da jeg skulle samle saxofonen igen.

Jeg fandt en enkelt skrue, som var løs samt lidt kork, som ikke sad helt, som det skulle. Alting blev smurt og så blev sax’en samlet igen. Og vupti, så spillede den uden problemer. Altid rart, når ens arbejde giver pote.

My saxophone in pieces

Lions arrangement

Min første optræden med wienerorkesteret som fast medlem er vel overstået. Det var Lions, der stod for arrangementet i en kirke, og udover os var der inviteret 4 talentfulde unge mennesker. De skulle spille mellem nogle af vores numre, dels for at give variation på dagen men også for at have muligheden for at spille for et større publikum, som ikke er forældre/bedsteforældre osv.

Der var flere numre, som afhang af mig, fordi jeg skulle spille melodien, som den eneste en del af tiden, så da jeg pludselig fik problemer med min saxofon, så var jeg noget på den. Når jeg brugte oktavknappen og kom over et vist punkt i registreret, så var jeg simpelthen afhængig af at kunne spille tonen som overtone. Det var som om oktavknappen ikke var trykket ned. Det gjorde, at jeg kom på overarbejde, og nervøsiteten steg, da jeg var bange for, at det ikke lød godt.

Jeg kæmpede mig igennem, og fik bagefter at vide, at det ikke kunne høres, men på en optagelse af nogle af numrene, som jeg har hørt, kunne jeg altså godt høre det. Om det så er fordi jeg ved, hvad jeg skal lytte efter, ved jeg ikke. I hvert fald er der ingen tvivl – min saxofon trænger til at bliver skilt ad og renset.

Inside a church
Fra en kirke i Bamberg

Big band

Jeg har for anden gang spillet ude sammen med big bandet. Denne gang skulle vi spille i en kirke, og det skulle være de sædvanlige 2 gange 45 minutter. Også denne gang var jeg spændt på, hvor mange der ville komme og lytte til os, og til min overraskelse blev kirken godt fyldt.

Det var et fantastisk publikum og en dejlig aften. Manden, der står for det wienerorkester, som jeg også spiller med i, var endda en af tilhørerne. Det gav mig en smule nerver, da jeg godt ville gøre et godt indtryk. Og ja, jeg ved godt, at det er to helt forskellige typer musik, så det kan ikke helt sammenlignes, men alligevel betød det noget for mig.

Heldigvis gik det godt, og jeg må også give stor ros til den sanger, som vi har med. Hun synger altså godt. Og vores dirigent er hyggelig og rigtig god til at præsentere numrene. Så jeg har besluttet at komme fast i big bandet, men pga arbejdet kan ikke overskue at deltage hver uge, men planlægger at jeg kommer ca hver anden gang. 

Inside a church