Små arrangementer er der også plads til. Denne gang skulle vi spille for formanden i orkesteret. Hun fyldte rundt og havde spurgt, om vi havde mulighed for at komme og spille nogle numre. Det er en tradition, at vi dukker op til den slags, når orkestermedlemmerne f.eks. fylder rundt, så selvfølgelig dukkede vi op.

Vores normale trommeslager kunne ikke komme, og da vi ikke er særlige gode til at holde tempoet oppe uden, så var vi lidt på spanden i dette tilfælde. Heldigvis har formandens søn spillet tromme i en garde, så han blev spurgt, om han havde lyst til at slå løs på en tromme. Det ville han gerne, og så blev den lille koncert vel overstået.