Wow, jeg ved ikke, hvornår jeg sidst er gået på ferie med god samvittighed… Det er måske ikke den helt rigtige måde at sige det på. Det er første gang i meget lang tid, at jeg har fået afsluttet alle de opgaver, som jeg havde planlagt skulle laves, inden jeg gik på ferie.
Normalt plejer jeg at arbejde længe fredagen inden ferien, og det er også sket et par gange, at jeg har arbejdet et par timer om lørdagen for at få ‘bundet sløjfen’ på de sidste par småopgaver. I år lykkedes det mig at ‘binde sløjfen’ i løbet af fredag formiddag. Inden frokost havde jeg lavet alle de opgaver, som jeg havde planlagt, så efter frokost skrev jeg de sidste par mail til kolleger og en oversigt over løste opgaver til mine chefer, og så gik jeg på ferie.
Det var en skøn oplevelse at kunne starte ferien i et stille og roligt tempo. Og jeg skal ikke bruge et par dage på at få hængepartierne ud af hovedet. Så jeg nød aftenen med en god film, og så glæder jeg mig til at nyde min sommerferie.