Jeg er så heldig at arbejde et sted, hvor vi får skiftet vores mobiltelefoner hvert tredje år. Derudover er det også pt Apples iPhones, som vi benytter. Tidligere har vi købt den ‘billige’ model, men i år er der ingen billig model, så spørgsmålet har været, hvad vi så skulle gøre.
For det første ville vi gerne holde fast i iPhones, da de stadig er sikkerhedsmæssigt mest forsvarlige til vores brug. Dernæst kom den lange diskussion omkring den nye model. Dels var prisen en del højere, hvilket gjorde at vi snakkede om bruge vores nuværende telefoner et år mere for at se tiden an. Dels var der formfaktoren, som for nogle, inklusiv mig, var for stor på den nye model. Det gjorde, at vi kom til at diskutere, om vi skulle købe en ældre model (selvfølgelig stadig nye telefoner).
Det endte med at valget faldt på en iPhone 11, og så var det tid for mig at bestille skærmbeskyttelse og cover. Jeg har nogle specifikke krav og har tidligere oplevet, at firmaet har købt noget elendig og alt for billig skærmbeskyttelse hjem, og det vil jeg ikke have på min telefon. Desuden er jeg meget speciel, når det angår cover, for det skal være brugbart men også kunne understøtte min måde at bære telefonen på. Jeg er nemlig en af de gammeldags typer, som har en taske hængende i bukselinningen. Ja, undskyld mig, men mine lommer er altså ikke store nok til en telefon – eller også er mine lår for tykke ๐
Nåh, men det hele nåede at komme hjem, inden jeg fik udleveret den nye telefon, så det kunne ikke passe bedre.
Emneskifte til wienerorkesteret. Som jeg skrev sidst, så skulle vi i gang med at øve til en julekoncert, og den første øveaften måtte jeg i den grad sande, at jeg var den eneste blæser i orkesteret. Der blev kløet på med at øve, så vi spillede og spillede og spillede. Der var ingen, der lige tænkte over, at jeg som blæser bliver træt – både i embouchuren og i mavemuskulaturen, som er med til at sende luft gennem mit instrument. Jeg var totalt udmattet, da jeg kørte hjem.