Da jeg begyndte på arbejdet igen i slutningen af januar efter at have ligget syg, så var det på en stille og rolig måde, og der var opmærksomhed fra ledelsens side om, at jeg ikke skulle overdynges med arbejde. Det var en virkelig dejlig måde at starte arbejdet på.

Nu har jeg haft fri i næsten en hel måned (med et par arbejdsdage midt i det hele), og jeg var endda klog nok til at starte midt i ugen, og jeg må bare sige, at fløjlshandskerne er væk. Det var virkelig en væmmelig måde at starte på arbejdet igen, eftersom jeg praktisk talt blev overdynget med hasteopgaver, opgaver, lidt flere opgaver og mange opgaver – udover at der var en del hængepartier på specielt opdateringssiden, eftersom friheden i starten af april var ufrivillig.

Det kan godt være, at jeg er rask igen og føler, at alt er tilbage ved det gamle, men jeg er totalt bombet efter to dages arbejde og har nærmest ligget totalt stille hele weekenden. Jeg har simpelthen ikke haft energi til noget som helst.

Jeg ville ønske, at mine chefer ville kigge lidt rundt i samfundet, hvor der jævnligt er artikler om, at når man har haft en længere ferie, så skal man have lov til at komme tilbage på arbejde i et stille og roligt tempo de første dage. Det kan også godt være, at jeg er ved at blive gammel, men jeg plejer ikke at være så træt. På den anden side er det også ved at være lang tiden siden, at jeg har været 200% tilbage på arbejdet, som jeg er nu.