Det er frygteligt, som min far kan lokke mig til at købe forskellige ting. Sidste år var det en aerophone, som han mente, at jeg havde brug for (og han havde ret), men denne gang havde han kastet sin kærlighed på en Amazon Fire TV Stick.
Faktisk havde han købt en til sig selv og var gået i gang med at lege med den. Men han er i den alder, hvor han nogle gange gerne vil have lidt støtte, så han spurgte selvfølgelig, om jeg ikke også skulle have Fire Stick, så jeg kunne hjælpe 🙂
Jeg kiggede på den og blev lidt fanget af mulighederne, og så er jeg typen, der godt kan lide at lege med nye gadgets. Så jeg bestilte den og har nu modtaget den, og det er dermed ‘legetid’.