Jeg bruger ikke min elkedel særlig meget, men nu er jeg blevet godt og grundigt træt af den elkedel, jeg købte tidligere på året. Jeg havde slet ikke forventet at kunne købe en elkedel, som man kunne brænde sig på. Og nu er jeg træt af, at jeg altid skal passe på, så jeg gik på jagt efter en ny elkedel.
Min elkedel bliver brugt til at varme vand til både te og kakao, og i den forbindelse er det vigtigt, at man kan indstille temperaturen til andet end 100 grader. Så jeg gik på jagt og fandt en fra Siemens. Den er også isoleret, så man ikke brænder sig på den, så den bestilte jeg.
Da jeg skulle hente elkedlen i det lokale supermarked, så overvejede jeg, om det var nødvendigt at tage bilen. Min beslutning blev, at det var ikke nødvendigt – så tung og stor er en elkedel på 1,5 L heller ikke. Så jeg gik frejdigt ned i supermarkedet og hentede pakken. Umiddelbart var den noget stor.
På vejen hjem (det tager normalt 15 min at gå hjem) bliver jeg mere og mere irriteret over størrelsen på pakken. Jeg skælder firmaet ud for at belemre kunderne (= mig) med ekstra pakkemateriale, som jeg skal finde plads til i min skraldespand. Jeg begynder også at synes, at pakken er noget tung, så jeg begynder at tænke over, hvad de dog har puttet i pakken. Jeg må hvile pakken flere gange på vejen hjem, og ca halvvejs kigger jeg på pakken og ser, at der står 4 pcs. Hmmm, de har vel ikke sendt 4 elkedler til mig? Nej da, det kan ikke være rigtigt. Jeg begynder at vippe pakken frem og tilbage for at se, om den er tungere i den ene ende end den anden, men det er den ikke.
Jeg kommer udmattet hjem, og så ringer min mor. Jeg brokker mig højlydt over, at det er for dårligt, at man får så meget pakkemateriale med. Hun prøver et par gange at få mig til at åbne pakken, og det lykkes til sidst. Jep, de har sendt mig 4 elkedler. Jeg bliver fuldstændig paf og meget træt – jeg orker ikke at gå tilbage med pakken.
Det ender med, at jeg får solgt de 2 af elkedlerne, og da jeg selv skulle bruge 1, så har jeg nu 1 i reserve. Det er sådan set ok med mig.