Jeg er igen i år blevet spurgt, om jeg vil lave en halv times koncert på min saxofon i den lokale kirke. Det har jeg selvfølgelig sagt ja til. Det var en stor udfordring og oplevelse sidste år, og jeg havde det meget dårligt med selv koncerten og syntes, at det gik ufattelig dårligt. Tilhørerne synes til gengæld, at det lød rigtig godt, så i år har jeg besluttet mig for, at jeg vil tage noget play-along musik med, så jeg får mere ro på. Derudover har jeg fået en veninde til at præsentere numrene, så jeg har en chance for at trække vejret mellem numrene.

I løbet af ugen var jeg forbi i kirken for at spille og finde ud af, om det ville være ok med play-along musik. Jeg er godt klar over, at der vil være nogle, som absolut ikke bryder sig om det, men så må de lade være med at invitere mig igen. Jeg har egentlig ikke behovet for at spille der, men jeg synes samtidig, at det er en god udfordring for mig.

Jeg har taget min mor med, for det er altså svært at høre, hvordan det lyder nede bagerst i kirken, når jeg spiller med play-along. Jeg kan selvfølgelig godt bare spille backing tracket, men hvordan det lyder, når jeg samtidig spiller saxofon, tja, så skal jeg låne nogle ører. Min mor var tilfreds, og jeg synes også selv, at det lød godt. Samtidig skulle jeg afprøve det valgte repertoire, for det er sidste chance for at lave ændringer inden koncerten.

Jeg glæder mig, og så må jeg se, hvilke tilbagemeldinger jeg får.