Ny Mac

Jeg har fået en ny Mac. Siden jeg fik min første Mac for over 10 år siden, så er jeg gradvist blevet mere og mere begejstret for den. Indtil for et par år siden brugte jeg jævnligt en Windows pc ved siden af, men det er slut nu.

Jeg har altid haft mine forbehold i forhold til tilslutningmulighederne. I den første Mac sad USB portene så tæt, at det krævede specielle USB stik eller overgangsstik for at udnytte alle portene. Den gang var min irritation, at det er fint nok med designet, men det skal også kunne bruges. Da Apple valgte kun at udstyre Mac’en med USB-C porte, var jeg også lidt misfornøjet, for jeg havde altså både skanner, harddisk, USB diske osv som bruge almindelige USB stik, så pludselig krævede det et antal dongler, og det var altså ikke noget kønt syn. Og det var heller ikke praktisk.

De første Mac’s havde magnetisk strømtilslutning, og det, synes jeg, er den mest geniale måde at koble strøm til. Så var der nogle modeller med opladning gennem USB-C stikket, så det var et skridt tilbage. Den nye Mac har magnestik strømtilslutning, og det er altså stadig genialt. Dejligt.

Den gamle Mac havde Touchbar, og den var jeg blevet temmelig glad for, så jeg var lidt skuffet over, at denne splinternye model ikke har det. Den nye Mac er også mere firkantet og en smule større end den gamle Mac, og det er første gang, at det går den forkerte vej på den front, så jeg var lidt skuffet.

To ting har altid været uovertruffent på en Mac – skærmen og touchpad’en. Der er ikke noget, der slår den skarpe skærm, og den er en fornøjelse at arbejde ved. Touchpad’en er også fantastisk. Responsen er den bedste, og overfladen fås ikke bedre. Så det er en drøm at bruge den.

Alt i alt er jeg blevet afhængig af Mac’en. Der er en masse fordele, eftersom jeg i forvejen har både iPhone og iPad, men der er også nogle ting, som bare er så meget nemmere som bruger. En af de ting, jeg bruger meget ofte i øjeblikket, er omdøbning af filer. Helt specifik så skal jeg søge og erstatte en streng, og det er ekstremt nemt på en Mac i forhold til Windows. Og ja, der er andre ting, som er nemmere i Windows end på Mac. I sidste ende kommer det an på, hvad man skal bruge sin computer til.

The skins on my old (top) and new mac (bottom)