Monthly Archives: August 2023

Færdig med Red Orangutangen

Jeg har i over 10 år doneret penge til Red Orangutangen. Jeg kunne godt lide formen, hvor man adopterede en navngiven Orangutang, og så fik man opdateringer med jævne mellemrum om, hvordan det gik. Hvordan orangutangen udviklede sig både fysisk og socialt. Jeg kunne rigtig godt lide formen.

I starten af året skete så det, at de ved en fejl opkrævede abonnement 8 måneder før tid. Det viste sig, at det skyldtes et nyt betalingssystem i deres ende. Men man skulle ringe til dem for at få den oplysning. Det var ikke noget, de meldte ud, hvilket undrede mig.

Nu skulle jeg så have betalt, men de har ikke opkrævet penge, og de har intet skrevet. En anden, som også er medlem, ringede til dem og spurgte angående betaling, og så fik hun at vide, at man skulle adoptere nye orangutanger. For det første var det ikke muligt at adoptere de ‘gamle’ orangutanger, som man kunne følge dem til udsættelse, og for det andet havde vi begge nogle orangutanger til halv pris, og det kunne heller ikke lade sig gøre. Der kom heller ikke nogen mail fra dem, hvor de forklarede situationen eller bad os om at oprette nye donationer, så nu har jeg besluttet at droppe dem. Hvis man har så mange penge, at man ikke gider tage fat i gamle donorer og gøre lidt ekstra for os, så kan mine penge gå til bedre formål. Så nu leder jeg efter et bedre formål at donere penge til.

Plants in front of my house

Poster til køle/fryseskabet

Jeg er træt af mit køle/fryseskab. Det har en rustfri stål overflade, og den ser altid beskidt ud. Det er umuligt at gøre den ren, selvom jeg har prøvet alle mulige ‘vidunder’ midler. Og i øvrigt også almindelige rengøringsprodukter. Og nu kunne du så spørge, hvorfor jeg ikke bare valgte en hvid overflade.

Svaret er, at der jeg i mit gamle hus skulle købe et nyt køleskab, så valgte jeg at købe et Electrolux køle/fryseskab med rustfri stål overfalde. Jeg blev det frarådet, fordi det skulle være svært at holde, men dengang overhørte jeg rådet. Til alles overraskelse, så var det utrolig nemt at holde rent, og det gav en flot udseende, fordi jeg havde trælåger. Derfor var jeg ikke bange for at vælge samme overfalde, da jeg skulle køle/fryseskab til dette hus. Eneste forskel var, at jeg skulle vælge et Bosch eller Siemens, så det gjorde jeg. Det første, jeg bemærkede, var, at håndtaget også var i rustfri stål. På Electrolux var det i plastik, og det giver god mening, da det er der, de fleste fedtede fingre havner. Men at overfalden skulle være så svær at holde ren, det havde jeg ikke forestillet mig.

Nu har jeg taget skridtet og købt ‘et stort klistermærke’, som dækker overfalden. Jeg har ikke tidligere villet gøre det, fordi jeg var bange for, hvordan det ville se ud, når jeg tog klistermærket af. Men nu er jeg ligeglad. Så jeg har ledt efter noget, som jeg synes er pænt, og som passer til mit køkken/alrum.

Det var ikke helt nemt at sætte på, og der er også en del luftbobler, men jeg er den eneste, som ser dem. Generelt er jeg meget tilfreds med resultatet.

Poster on my refrigerator

Beskyttelse til computerbord

I mange år havde jeg et gennemsigtigt skriveunderlag liggende på mit skrivebord. Jeg ville gerne beskytte træet, men det var irriterende. Når jeg havde det en smule varmt, så klistrede det til mine arme, og det var irriterende. Jeg synes også, at det blev beskidt på undersiden, hvilket irriterede mig. Så på et tidspunkt fjernede jeg det, og det har jeg sådan set været glad for. Der er har kun været et minus – træet kræver mere vedligeholdelse der, hvor det har kontakt med min hud. Derfor besluttede jeg efter slibning og oliering af bordet, at jeg ville forsøge mig med et skriveunderlag igen. Så jeg henvendte mig til min inspirationskilde – Amazon.

Jeg ville ikke have plastik, så det skulle være noget andet. Det skulle også være noget, som beskyttede bordet. Jeg fandt et, hvor den ene side er kunstigt læder, mens den anden er lavet af kork. Jeg var ikke særlig optimistisk, men jeg er blevet rigtig glad for det. Nu håber jeg, at det i længden løser mine problemer.

The desk pad in green

To nye borde

Jeg har to små borde, som står ved min stol i stuen. Jeg er utrolig glad for dem, men de ligner et par borde, der hører til på et teenage værelse. De er også ved at være gamle, og benene er ved at falde fra hinanden. Benene er samlet i en plastik fod, og nogle er dem er blevet så møre, at de falder fra hinanden. Så det er blevet tid til at finde nogle nye borde.

Jeg går i gang med at kigge på små borde. Jeg er lidt kræsen. De må ikke være for store, og jeg gider ikke runde borde. og så skal de ikke være hvide og/eller sorte. Jeg kigger på IKEA’s hjemmeside, for de har ofte noget, som ikke mange andre butikker har, og de har et bord, som jeg godt kan lide. Jeg har også været inde i et par møbelforretninger, men de har stort set kun runde borde, så det var en nitte.

Jeg beslutter mig for at købe bordene hos IKEA, selvom jeg ikke har set dem i virkeligheden. IKEA er nemlig ikke en forretning, jeg gider være i. Da bordene kommer, og jeg pakker dem ud, bliver jeg positivt overrasket. De er virkelig pæne. Så nu har jeg fået et par borde i min stue, som passer til et voksent menneske – så kan vi jo altid diskutere, om jeg passer ind nu 😊

A new (left) and old (right) small table