Monthly Archives: September 2023

Tysklandstur

Det var bare en kort tur til Tyskland med to overnatninger. Det var hovedsageligt for at handle ind, og jeg havde inviteret min mor med, så det lagde begrænsning i varigheden. Jeg havde også valgt, at vi skulle blive i Nordtyskland, men det var svært at finde et overnatningssted. Det skulle ligge nogenlunde centralt, og det skulle være muligt at spise både morgenmad og aftensmad på hotellet. Jeg gider ikke skal finde et sted at spise om aftenen. Der skal jeg bare have muligheden for at trille i seng. For at få noget som jeg var interesseret i, så var det nødvendigt at betale for et luksusværelse. Min normale indstilling er, at det bare skal være et standard værelse, for jeg skal være på værelset særlig meget, men jeg må ærlig indrømme, at jeg hurtigt kan blive vant til den luksus, at der er decideret siddestil, så man ikke skal være i sengen, når man er på værelset. Uha, jeg er ved at blive gammel og kræver luksus 🙂 Nu må jeg se, hvordan det skal være næste gang.

Vi var i en fuglepark, og så var vi et smut i Lübeck. Jeg kan godt mærke, at jeg mere er til alt muligt andet end byture. Jeg vil meget hellere gå en tur i fuglepark eller bare et eller andet sted i naturen. Og eftersom det var en indkøbstur, så tog det selvfølgelig også noget af vores tid, og jeg bliver mentalt ekstremt træt af at handle ind, når man skal vælge. Og i Tyskland er valgmulighederne mange og forskellige fra, hvad jeg er vant til. Men vi fik handlet ind, og det var dejligt.

Picture from Lübeck

Forberedelse til Tysklandstur

Jeg skal snart til Tyskland, og normalt skal jeg ikke forberede noget som helst, men denne gang har jeg gjort 2 forberedelser. For det første har jeg været bekymret for at få stjålet min pung, telefon mm, når jeg er i udlandet. Jeg bærer normalt tingene i min jakke, for jeg er ikke typen, der går med dametaske. Men nogle gange er det ikke praktisk, når det f.eks. er så varmt, at jeg tager jakken af. Så ved jeg aldrig helt, hvor jeg skal gøre af den, når jeg samtidig skal kunne holde øje med indholdet i den.

Jeg har set nogle reklamer for en form for skuldertaske, som man kan have på under jakken. Indtil nu har jeg bare ignoreret reklamen, fordi jeg synes, at det bare var en ny gimick. Men nu har jeg så alligvel købt sådan en taske, og min umiddelbare vurdering er, at den opfylder mit behov. Den er mere behagelig at have på, end jeg havde regnet med, og så jeg glad for antallet af lommer. Jeg glæder mig til at bruge den i Tyskland.

Når jeg tager til Tyskland, køber jeg altid kildevand, fordi det er meget billigere end i Danmark. Det har på det sidste været meget besværligt at få fat i, så denne gang har jeg bestilt noget på forhånd. Nu er jeg spændt på, om det lykkes, for det vil være dejligt ikke at skulle rende i samtlige supermarkeder i nærheden for at få fat i nok vand.

Small shoulder bag

Ny nøgleholder

I jagten på min nye pung, som jeg fortalte om sidste gang, så faldt jeg over en ny type nøglering. Faktisk er det ikke en nøglering, men det tiltalte mig, at nøgler ikke er ‘løse’ i lommen. Da jeg kigger på punge, så jeg bl.a. på det mærke, der hedder Ridge. De laver også sådan nogle nøgleholdere, og det var jeg lidt fristet af. Jeg synes bare, at de var noget dyre.

Jeg endte i sidste ende med at bestille en Rhinokey. Det lokkede lidt, at der var lys i, at den kunne bruges som øloplukker, og at der var andre muligheder. Og så havde den en rimelig pris.

Jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg synes, at den var for stor, men det har jeg ikke lagt mærke til. Til gengæld har jeg fundet ud af, at det er meget nemmere at håndtere nøglerne og at dreje nøglen, når man har hele dimsen at dreje med. Jeg er meget positivt overrasket og er meget glad for mit valg.

Rhinokey key organizer

Ny pung

Jeg har i flere år tænkt på, at jeg skulle have en ny pung, men jeg har ikke rigtig vidst, hvad jeg skulle vælge. Jeg så en reklame for en af de punge, hvor man kun har kort. Jeg synes bare ikke, at jeg var klar til at opgive kontanter helt, men det fik mig til at kigge på, hvilke muligheder der var.

Efter en del YouTube videoer og en del surfing på diverse hjemmesider, så besluttede jeg mig for at prøve en af disse typer punge. Jeg havde nemlig fundet en, som kunne holde både et par mønter og nogle sedler.

Jeg har købt en Aviator Wallet – en af de billigste – og indtil videre er jeg godt tilfreds. Jeg ved godt, at jeg aldrig ville blive tilfreds, hvis jeg brugte kontanter, men det gør jeg ikke. Jeg tror også, at jeg ville blive temmelig træt af den, hvis jeg brugte adskillige kort flere gange dagligt, for det er ikke nemt at få fat i et specifikt kort, med undtagelse af de første i stakken.

Indtil nu er jeg meget tilfreds. Det eneste kort jeg normalt bruger 1-2 gange om ugen er mit kort til den offentlige transport, og det er nemt at få fat i, eftersom det er første kort. Jeg er spændt på, om jeg også er tilfreds om et par år, eller om jeg savner den ‘normale’ pung.

Comparison between my old wallet (left) and the new one (right)
The coin compartment in my new wallet