Sidste feriedage brugt

Det var så de sidste feriedage for denne gang, der blev brugt. Egentlig havde jeg planlagt en stille og rolig ferie, hvor jeg kunne få gjort hovedrent i hytten. Og så havde jeg planlagt en tur med min mor til Malmø, hvor vi skulle se Tutankhamon udstillingen. Begge dele blev aflyst.

Min mor syntes, at hun ville afprøve sin cykelhjelm, så hun faldt på sin cykel (en bil kørte ud lige foran hende, og hun undveg det bedste hun havde lært). Heldigvis slap hun billigt, men det gik ud over hendes ene ben med forstuvning i både fod og knæ. Det satte en stopper for turen til Malmø, for der er sørme ikke noget ved at skulle gå rundt, når man ikke kan gå!

I stedet arrangerede jeg en indkøbstur til Tyskland om tirsdagen (jeg var næsten løbet tør for Cola – KRISE !!!!). Så min gode ven og jeg tog afsted – igen, min mor var ikke rigtig en mulighed, eftersom hun jo ikke kunne gå særlig godt. Det tog så lige en hel dag, og dagen efter gik med at køre vennen hjem og få sat de sidste ting på plads. Dagen efter var det en tur til massage og en tur til mine forældre. De skulle have handlet lidt ind og have de ting, som jeg havde købt til dem i Tyskland. Fredagen var planlagt til hygge med min veninde (tak for en hyggelig stund), og lørdagen skulle jeg til fødselsdag hos min gode ven.

Pludselig var ugen gået, og hytten var ikke blevet rengjort. Men hvad, så skal jeg ikke bryde hovedet med at finde på noget, næste gang jeg har fri ๐Ÿ˜‰ 

European robin
Gæst i haven