Jeg skulle spille med big bandet i en kirke. Jeg møder op, og det var fuldstændig rigtigt, hvad jeg havde hørt – der var ikke meget plads. Det tager en del tid at stille op, for vi skal sidde og stå meget tæt, men det lykkes til sidst at komme på plads. Det, der irriterer mig allermest, er, at en af mine medmusikanter synes, at det medbragte slik er det vigtigste i hele verden. Det er der også andre, der synes, så jeg må til sidst sige lidt surt til ham, at der ikke er behov for det nu, og at der ikkeer plads til at sende det rundt.

Næste problem i kirken var, at der var koldt. Jeg var forberedt og havde puttet varmedimser i mine sko, og jeg havde taget 4 med til hænderne. Det viser sig hurtigt, at en af mine medmusikanter har svært ved at spille pga kolde fingre, så jeg låner hende mine varmere, og så åbner jeg de 2 andre til mig selv. Det hjalp.

Koncerten er nu vel overstået, og jeg syntes, at det gik godt. Den ene af mine medmusikanter skulle spille solo for første gang, og hun gjorde det bedre, end jeg havde forventet. Hvis det havde været mig, så var det gået meget værre pga nervøsitet. Men det gik super godt, så jeg var meget glad på hendes vegne.