Author Archives: Panther

Blød start på ferien

Wow, jeg ved ikke, hvornår jeg sidst er gået på ferie med god samvittighed… Det er måske ikke den helt rigtige måde at sige det på. Det er første gang i meget lang tid, at jeg har fået afsluttet alle de opgaver, som jeg havde planlagt skulle laves, inden jeg gik på ferie.

Normalt plejer jeg at arbejde længe fredagen inden ferien, og det er også sket et par gange, at jeg har arbejdet et par timer om lørdagen for at få ‘bundet sløjfen’ på de sidste par småopgaver. I år lykkedes det mig at ‘binde sløjfen’ i løbet af fredag formiddag. Inden frokost havde jeg lavet alle de opgaver, som jeg havde planlagt, så efter frokost skrev jeg de sidste par mail til kolleger og en oversigt over løste opgaver til mine chefer, og så gik jeg på ferie.

Det var en skøn oplevelse at kunne starte ferien i et stille og roligt tempo. Og jeg skal ikke bruge et par dage på at få hængepartierne ud af hovedet. Så jeg nød aftenen med en god film, og så glæder jeg mig til at nyde min sommerferie.

Tigers

Fløjte kursus

Jeg fandt en fantastisk god klarinet lærer online for nogle år siden, og tidligere på året fandt jeg en saxofon lærer online, så ja, nu mangler jeg bare en, der kan forbedre mit fløjte spil. Ved et tilfælde, da jeg surfer rundt på Youtube, falder jeg over et par videoer med en fløjtenist. Hun tilbyder et minikursus, som jeg tilmelder mig.

5 dage senere (et minikursus pr dag) er jeg begejstret. Hun har på et meget letforståeligt sprog forklaret et par ting, som jeg simpelthen ikke har kunnet finde ud af at forbedre selv. Hun beder til sidst om, at man besvarer hendes mail med et svar om, hvad man har fået ud af minikurset. Til min forbløffelse svarer hun personligt tilbage på min mail.

Derudover tilbyder hun mig et års adgang til hendes kursuskatalog til en meget fordelagtig pris, så det tager jeg selvfølgelig imod, så nu skal jeg suge masser af viden til mig – jeg glæder mig allerede.

Disneyland Paris
Disneyland Paris

Bud efter mig

Det tegnede til at blive et stille og roligt efterår på spillefronten. I kalenderen var der kun 2 aftaler, og begge var sammen med wienerorkesteret, så det var til at overkomme. Så ville der være masser af tid til at spille sammen med mit play-along.

Onsdag aften ringede formanden fra det ene orkester og spurgte, om jeg kunne spille sammen med dem til deres høstkoncert. De havde behov for at få dækket flere stemmer af, og det sagde jeg selvfølgelig ja til. Jeg skulle bare lige finde ud af, hvornår jeg ville hav tid til at øve sammen med dem.

Dagen efter får jeg en opringning fra wienerorkesteret, som vil høre om jeg kan spille sammen med dem på en højskole og levere et solo nummer. Deres sædvanlige solo musiker kunne nemlig ikke, så inden de kunne sige ja, ville de sikre sig at jeg havde lyst og tid til at træde til i stedet. Jep, det var også en aftale.

Så i løbet en kun en uge blev antallet af arrangementer i efteråret fordoblet til 4 🙂

Schloss Seehof
Schloss Seehof

Salg af iPad

Jeg er ikke typen, som er god til at sælge mine brugte varer. Jeg er ikke god til at forlange mange penge, og jeg gider ikke forhandle om prisen. Og så synes jeg ofte, at folk tror, at deres gamle ting er guld værd, hvilket jeg absolut ikke er enig i.

De få gange jeg har skullet sælge gamle Apple ting har jeg slået et smut forbi et par hjemmesider for at se, hvor jeg kunne få mest for tingene, og så var det det. Denne gang skulle jeg sælge en meget gammel iPad for et familiemedlem, og jeg forventede ikke at få mere end et par håndører for den. Hvis jeg var heldig ville jeg få 100 kr.

Jeg kommer ind i forretningen og lægger den gamle iPad på bordet. Ekspedienten bliver så imponeret over den pæne stand, iPad’en er i, at han giver mig 200 kr for den – juble. Det var absolut ikke, hvad jeg havde forventet, så jeg var helt stolt, da jeg forlod forretningen.

Jeg bliver aldrig en super sælger, men jeg ved i hvert fald, hvor jeg går hen næste gang, jeg skal sælge Apple ting.

At Schloss Seehof
Området ved Schloss Seehof

Dyson blæser

Det er blevet sommer, og solen bager ind ad vinduerne, hvilket får temperaturen i stuen til at stige så meget, at det ikke længere er behageligt. De fleste ville skynde sig ud og købe en blæser, men det er ikke nogen særlig god ide til mig. Jeg lider af migræne, som provokeres, når jeg spænder, hvilket er effekten af en blæser i nærheden af mig. For mig føles det som træk, og det får min krop til at skabe spændinger i skulderpartiet.

I en af de utallige nyhedsmail jeg får, får jeg øje på en blæser fra Dyson – Hot & Cool hedder den. Den kan både blæse direkte på en, men den har også en funktion, hvor den spreder ‘blæsten’. Derudover har den ikke ‘blade’, så den er meget rengøringsvenlig, hvilket efter min mening har stor betydning, når den skal stå fremme. Jeg vender lige min indkøbside med en god ven, som straks skaber skår i glæden – den kan ikke køle.

Det forstår jeg selvfølgelig ikke et muk af – der står Hot & Cool på den. Og den kan decideret fungere som varmeblæser. Efter noget snak frem og tilbage og et par Youtube videoer, må jeg give min ven ret – den kan rent faktisk ikke køle. Den benytter sig af ‘chill effekt’ ligesom alle andre blæsere.

Sammen konkluderer vi, at det stadig kunne være en god ide for mig. Og alting kan jo byttes i dag, så jeg skynder mig hen i nærmeste forretning og køber sådan en.

Nu har jeg så haft den i en uges tid, og jeg er meget begejstret. Funktionen, hvor den spreder luften, er lige noget for mig. Den skaber noget cirkulation i luften omkring en, så det ikke er så ulideligt, uden at jeg ender op med en migræne. Desuden har jeg flere gange brugt den om aftenen. 1 times tid inden jeg skulle i seng, har jeg stillet den i et åbent vindue, og så har den ellers kølet soveværelset ned – lækkert. Og så er det nu dejligt, at den også kan varme, når det begynder at være den tid på året, hvor det ikke er nødvendigt med at tænde gulvvarmen, men hvor det er en smule køligt om aftenen.

Dyson fan

Leak light

Jeg er så nysgerrig, at jeg simpelthen bare må have en leak light. Umiddelbart tænker jeg, at det giver mig et godt værktøj til at kunne bedømme, om mine instrumenter trænger til en kærlig hånd af en erfaren instrumentmager.

For dem der ikke ved, hvad en leak ligth er, så er det en lang plastik dims med mange LED lys i hele dimsens længde (se billede). Fordelen med den er, at man stikker den ned i sit instrument – saxofon, fløjte, klarinet osv – og så lukke man klapperne. Hvis der slipper lys ud ved klapperne, så trænger de til at blive justeret, da de skal lukke tæt.

Da jeg var forbi Thomann med min saxofon overraskede det mig faktisk at se, at min saxofon var utæt flere steder. Det havde jeg da ikke lagt mærke til i mit spil, så det var måske ikke det store problem – eller var det? Efterfølgende må jeg i hvert fald konstatere, at saxofonen spiller bedre.

I starten var leak lighten ikke helt nem at finde. Hvordan i al verden finder man noget, som man faktisk ikke ved, hvad hedder? Efter et stykke tid lykkedes det mig at finde ud af, at den korrekte betegnelse var ‘leak light’. Så blev det nemmere, men jeg syntes faktisk ikke, at den slags blev solgt særlig mange steder. Jeg bestilte den via Amazon, men den blev leveret fra Kina, så det tog sin tid, men nu er jeg udstyret med sådan et dyr 🙂

Leak light off
Slukket leak light
Leak light on
Tændt leak light

Høreværn

Man hører jævnligt om professionelle musikere, der får varige skader på hørelsen pga deres profession. Jeg havde ikke tænkt så meget over det, men jeg bed da mærke i, at min nye saxofon lærer altid bruger høreværn, når han spiller. Der er også flere medlemmer af big bandet, der bruger høreværn, men jeg hører dem ofte sige, at de ikke kan høre de andre i orkesteret, og det synes jeg, er en stor ulempe.

Alligevel begyndte jeg at tænke over, at jeg måske skulle tænke lidt på min hørelse. Jeg må ærlig indrømme, at jeg er begyndt at nyde musikken, og når jeg spiller saxofon, så skal der skrues op for anlægget, hvis jeg skal have en chance for at høre play along samtidig med, at jeg giver den gas på saxofonen. Der er også toner på fløjten, som generer mig. Så jeg gik i gang med at lede.

Der er jo absolut ikke samme muligheder i Danmark, som der er i USA, og min lærer har selvfølgelig nogle specialtilpassede høreværn med en specifik dæmpning på 9 dB. Dæmpningen må ikke være for høj, og jeg kunne godt tænke mig muligheden for at høre dirigenten, når han snakker, så jeg ikke skal sidde og pille dem ud hele tiden.

Efter noget tid faldt jeg over et sæt elektroniske høreværn fra Etymotic, der hedder Music Pro. De forstærker tale, når der er stille, og de kan dæmpe med to forskellige værdier, når der er larm. Desuden lukker de helt af, hvilket svarer til en dæmpning på 35 dB, hvis lydniveauet er så højt, at det kan skade hørelsen. Lige præcis det sidste gør, at nogle absolut ikke kan lide dem, f.eks. trommeslagere.

Nu kommer arbejdet med at vænne sig til dem, for det kræver absolut tilvænning. Jeg skal lære, hvor højt jeg spiller, for det er faktisk svært at høre. Til gengæld virker det som om jeg bedre kan høre, når det ikke stemmer. Mine ører takker mig i hvert fald mange gang – hvis ikke nu så senere.

Etymotic Music Pro

Flere udgifter

Jeg synes, at jeg er inde i en stime i øjeblikket, hvor pengene bare fosser ud af min konto. Godt nok har jeg ikke betalt for at få lavet mit gulv endnu, men det, synes jeg, er en dyr nok affære, så jeg havde håbet på, at der ikke kom flere overraskelser i år, men der tog jeg fejl.

For det første måtte jeg akut på værksted med min bil, fordi den pludselig ikke rigtig kunne køre længere. Jeg kom fra at have spillet til en koncert, og pludselig var det som om bilen ikke rigtig ville trække, og gearstangen vibrerede på en sær måde. Motorlampen begyndte at lyse gult, og så holdt jeg ellers ind til siden. Heldigvis var der ikke langt til mit sædvanlige værksted, så jeg trillede stille og roligt derhen (dette var en søndag) og nåede at aflevere bilen inden lukketid. Til min store overraskelse kunne jeg allerede hente bilen dagen efter (efter de havde skiftet tændingsmodulet). Det kalder jeg god service, og så var jeg 4000 kr fattigere.

Dagen efter jeg havde hentet bilen, skulle jeg hælde vand på gasfyret. Jeg syntes godt nok, at det ikke var lang tid siden, jeg havde gjort det sidst, men det var også snart tid til service, og så er det ikke unormalt, at jeg skal hælde vand på fyret oftere end normalt. Men idet jeg var færdig, begyndte det pænt at dryppe ved et af rørene. Jeg lagde en klud og ville kigge til det senere på aftenen. Inden jeg gik i seng, var jeg ude for at kigge til min klud, og det dryppede nu endnu et sted fra. Måske det i realiteten var den samme utæthed, der bare fandt 2 forskellige veje at løbe. Nåh, men frem med en spand og så i seng. Dagen efter kontaktede jeg fyrservice firmaet, og de dukkede op samme dag og kunne konstatere, at fyret var utæt 2 steder. Endnu engang var jeg positivt overrasket over den gode service og hurtige udrykning, og så blev jeg lige 2000 kr fattigere.

Halvanden uge senere var jeg til almindelig service eftersyn med min bil. Sidste år fik den en stor tur med syn, lakforsegling, rengøring, service + udskiftning af diverse ting, så jeg tænkte, at der ikke var noget i år. Tja, bilen er 9 år, så det kan vel ikke forventes andet, og sidste år var faktisk første år, hvor jeg havde reelle udgifte på bilen, så det er vel godt klaret. Endnu 4000 kr blev jeg fattigere for både service og diverse ting, der skulle skiftes.

Nu bør det så også være nok. Synes jeg har haft nok udgifter for de næste 5 år 🙂

Parrot

Klinkegulv

Jeg vidste ikke, at det kunne lade sig gøre, men nu har jeg med mine egne øjne set, at et klinkegulv faktisk kan stå op i en spids. Det var noget af en overraskelse at stå op en fredag morgen og blive mødt af sin egen lille bjergkæde bestående af klinkegulv ude i køkken/alrummmet. En lille smule panik var der, da jeg fik øje på det.

Først ud og kigge på vandmåler – den stod helt stille. Så ud og kigge på gasmåler – den stod også helt stille. Der var heller ikke noget vand eller på anden måde fugt at se omkring klinkerne, så hvad havde de lige gang i? Og alle dem, som jeg ringede til, troede mig simpelthen ikke, før de fik et billede.

For at gøre en lang historie kort (den er forløbet over 1 måneds tid), så tog jeg kontakt til mit forsikringsselskab og en håndværker. Dels skulle jeg finde ud af, om det var noget forsikringen skulle ind over, og dels ville jeg bare gerne have fjernet nogle af klinkerne, så jeg kunne færdes ind og ud af huset uden at skulle sno mig. Bjergkæden gik nemlig forbi døren ud til bryggerset, hvor den eneste hoveddør i huset er, og jeg turde ikke træde på fliserne af frygt for, at de ville knække.

Resultatet var, at det simpelthen var byggesjusk. Klinkerne var ikke limet godt nok fast på underlaget. Enten havde det fået lov til at tørre for længe, inden klinkerne blev lagt, eller også havde der været varme på gulvet – måske en kombination af begge dele. Det viste sig ydermere, at der stort set ikke var en eneste klinke i hele køkken/alrummet, som lå fast. Forsikringen dækker ikke den slags, så jeg spurgte håndværkeren, hvordan han ville lave det, hvis det skulle laves ordentligt, og han ville gerne lægge alle klinker om.

Desværre viste det sig, at jeg ikke havde nok reserve klinker, hvis klinkerne, der lå fast, gik i stykker, når de blev pillet op, og det er der en meget stor sandsynlighed for, at de gør. Så jeg smuttede en tur i tænkeboks, for selve omlægningen koster en hel del penge, så spørgsmålet var, hvor meget jeg ville fordyre projektet med i forhold til indkøb af nye klinker.

Efter lang tids diskussion kombineret med at have kigget på klinker flere forskellige steder, så har jeg besluttet at skifte alle klinker. Jeg er nemlig faldet for nogle klinker, som ligner trægulv. Det er åbenbart den nye trend i øjeblikket, og de fås i et hav af udformninger. Specielt skal man se sig godt for, for det er ikke alle, der er lige naturtro (jo dyrere, jo pænere). Og så må jeg bare sande, at jeg har svært ved at tro på, at det er et trægulv, hvis træet ligner noget, man kan få splinter i fødderne af. Jeg fandt nogle, jeg godt kunne lide og så endda til en fornuftig pris.

Jeg har givet håndværkeren besked, og så venter jeg bare på, at de har tid til at komme og lave det. Sidst jeg snakkede med dem var overslaget, at det blev engang i september, så det håber jeg stadig holder.

Floor with bump

Forsamlingshus

Saxofonen blev pudset og spilletøjet blev fundet frem. Det var nemlig tid til at tage ud og spille med big bandet. Denne gang skulle det foregår i et forsamlingshus. Faktisk var det ikke første gang, vi skulle spille der – sidste år var vi der også. Det var så stor en success, at vi var blevet inviteret igen i år – skønt.

I år havde vores dirigent planlagt 3 sæt, så totalt set skulle vi spille i længere tid end sidste år. Jeg var spændt på, om vi kunne holde til det, og det var også lige til grænsen – eller lidt over. Hvis jeg skal sige noget negativt om at spille 3 sæt, så er det, at man efter hver pause tydeligt kunne høre, at vi ikke stemte, fordi instrumenterne var blevet kolde. Det taler for, at vi fremover kun skal spille 2 sæt. Fordelen ved 3 sæt er, at tilhørerne har flere muligheder for at få fat i noget at drikke uden at skulle rejse sig midt i det hele.

Alt i alt gik det godt, og alle var glade og tilfredse, så nu holder big bandet sommerferie med god samvittighed.

Garden
Planterne er godt nok groet på et år