Jeg har haft et elektrisk salt- og peberkværnsæt fra Silit i en hel del år, men nu virker det ikke så godt mere, så det har været på tide at finde et nyt sæt. Jeg synes altid, at det er svært, for jeg har ingen anelse om, hvad jeg skal kigge efter, eller hvilket mærke der er kvalitet.

Jeg kigger på mit yndlingssted – Amazon – og jeg finder et sæt, som ligner det, mine forældre har. Og de er rigtig glade for deres. Tidligere havde de også Silit, men det gik forholdsvis hurtigt i stykker for dem. De bruger også deres sæt meget mere end mig, så det er måske forståeligt nok. Jeg bestiller sættet, og så må jeg se, om det virker fornuftigt.

Mit gamle sæt var ikke særlig god til at kværne saltet længere, og jeg har prøvet at skrue på det, men det hjalp ikke rigtig noget. Det nye sæt kan kværne saltet meget finere, og efter en hurtig prøve i vasken kan jeg godt være nervøs for, at jeg får oversaltet min mad de næste par gange. Men så må jeg jo bare lære noget nyt 🙂

Nu føler jeg mig for alvor gammel – jeg har købt læsebriller. Da jeg sidst var til optiker for at få det årlige linsetjek, så klagede jeg lidt over, at mit højre øje drillede mig, så jeg nogle gange så uklart. Meldingen var helt klar fra min optiker. Jeg havde behov for læsebriller. Jeg var dog noget skeptisk, men jeg havde godt lagt mærke til, at det var svært at så ting tæt på, når jeg f.eks. skulle afisolere en ledning eller lignende.

Jeg hentede brillerne for noget tid siden og kan konstatere, at min optiker havde ret. Nu har jeg ikke længere problemer med mit øje. Det havde jeg godt nok ikke regnet med. Men det er dejligt, at det er mere afslappende, når jeg arbejder ved computeren om aftenen.

Min optiker spurgte mig selvfølgelig, om ikke min arbejdsplads enten betalte eller gav tilskud til skærmbriller. Og jo, det gør de, men så skal jeg gå til en bestemt optiker kæde. Derudover så vil de fokusere på min tid foran skærmen på arbejdet, og der har jeg ikke behovet (endnu). Så jeg ville meget hellere købe hos min egen optiker (og støtte hende), og så stoler jeg på hende, hvilket betyder meget for mig. Det er nogle dejligt læsebriller, hun har solgt mig.

I jagten på min nye pung, som jeg fortalte om sidste gang, så faldt jeg over en ny type nøglering. Faktisk er det ikke en nøglering, men det tiltalte mig, at nøgler ikke er ‘løse’ i lommen. Da jeg kigger på punge, så jeg bl.a. på det mærke, der hedder Ridge. De laver også sådan nogle nøgleholdere, og det var jeg lidt fristet af. Jeg synes bare, at de var noget dyre.

Jeg endte i sidste ende med at bestille en Rhinokey. Det lokkede lidt, at der var lys i, at den kunne bruges som øloplukker, og at der var andre muligheder. Og så havde den en rimelig pris.

Jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg synes, at den var for stor, men det har jeg ikke lagt mærke til. Til gengæld har jeg fundet ud af, at det er meget nemmere at håndtere nøglerne og at dreje nøglen, når man har hele dimsen at dreje med. Jeg er meget positivt overrasket og er meget glad for mit valg.

Jeg har i flere år tænkt på, at jeg skulle have en ny pung, men jeg har ikke rigtig vidst, hvad jeg skulle vælge. Jeg så en reklame for en af de punge, hvor man kun har kort. Jeg synes bare ikke, at jeg var klar til at opgive kontanter helt, men det fik mig til at kigge på, hvilke muligheder der var.

Efter en del YouTube videoer og en del surfing på diverse hjemmesider, så besluttede jeg mig for at prøve en af disse typer punge. Jeg havde nemlig fundet en, som kunne holde både et par mønter og nogle sedler.

Jeg har købt en Aviator Wallet – en af de billigste – og indtil videre er jeg godt tilfreds. Jeg ved godt, at jeg aldrig ville blive tilfreds, hvis jeg brugte kontanter, men det gør jeg ikke. Jeg tror også, at jeg ville blive temmelig træt af den, hvis jeg brugte adskillige kort flere gange dagligt, for det er ikke nemt at få fat i et specifikt kort, med undtagelse af de første i stakken.

Indtil nu er jeg meget tilfreds. Det eneste kort jeg normalt bruger 1-2 gange om ugen er mit kort til den offentlige transport, og det er nemt at få fat i, eftersom det er første kort. Jeg er spændt på, om jeg også er tilfreds om et par år, eller om jeg savner den ‘normale’ pung.

Jeg har i over 10 år doneret penge til Red Orangutangen. Jeg kunne godt lide formen, hvor man adopterede en navngiven Orangutang, og så fik man opdateringer med jævne mellemrum om, hvordan det gik. Hvordan orangutangen udviklede sig både fysisk og socialt. Jeg kunne rigtig godt lide formen.

I starten af året skete så det, at de ved en fejl opkrævede abonnement 8 måneder før tid. Det viste sig, at det skyldtes et nyt betalingssystem i deres ende. Men man skulle ringe til dem for at få den oplysning. Det var ikke noget, de meldte ud, hvilket undrede mig.

Nu skulle jeg så have betalt, men de har ikke opkrævet penge, og de har intet skrevet. En anden, som også er medlem, ringede til dem og spurgte angående betaling, og så fik hun at vide, at man skulle adoptere nye orangutanger. For det første var det ikke muligt at adoptere de ‘gamle’ orangutanger, som man kunne følge dem til udsættelse, og for det andet havde vi begge nogle orangutanger til halv pris, og det kunne heller ikke lade sig gøre. Der kom heller ikke nogen mail fra dem, hvor de forklarede situationen eller bad os om at oprette nye donationer, så nu har jeg besluttet at droppe dem. Hvis man har så mange penge, at man ikke gider tage fat i gamle donorer og gøre lidt ekstra for os, så kan mine penge gå til bedre formål. Så nu leder jeg efter et bedre formål at donere penge til.