Author Archives: Panther

Theraband måtte

Motion er godt, og motion er sundt. Det er jeg absolut ikke i tvivl om, men jeg er altså hverken til fitness centre, svømning eller løb. Til gengæld har jeg fundet en anden ting, som jeg synes er sjovt, og det er en form for fitness hjemme i stuen foran fjernsynet og en Wii.

Nu er det bare sådan, at jeg til tider har problemer med den ene fod, og det er hårdt at løbe på stedet, når der ikke er andet end en yoga måtte mellem min fod og trægulvet. Ja, jeg ved det kunne være værre – klinkegulv 🙂 I hvert fald så var jeg nødt til at finde en løsning, og som altid finder jeg bedst hjælp ved at søge internettet.

Igen var jeg heldig at finde noget brugbart, men hvis du tror, det var billigt, så kan du godt tro om igen. Til gengæld er det godt. Jeg fandt mærket Theraband. Faktisk kendte jeg det godt i forhold til de her elastikbånd, man kan få i forskellige styrker/farver, og det viser sig, at de også laver måtter. Og så var det ellers bare om at finde ud af, hvilken måtte jeg ville have, og hvor stor den skulle være.

Måtten skulle heller ikke være for stor, for den skal jo også opbevares et sted, når den ikke bruges, og jeg vidste heller ikke lige, hvor meget den slags vejer. Nåh, men jeg faldt for en måtte med en tykkelse på 2,5 cm, som jeg købte. Den passer lige præcis til mig og dækker mit behov, så faktisk er begge mine fødder glade og tilfredse. Men jeg må ærlig indrømme, at jeg er forbløffet over vægten – den vejer ingenting. Så det tæller altså ikke med i motionsregnskabet, når den skal lægges på plads 🙂

Hvis du er i tvivl om, hvad der er hvad på billedet, så kan jeg afsløre, at den blå er en theraband måtte, mens den sorte er en yoga måtte af den tykke slags.

Gym mats

Vinduespolering

Jeg hader at pudse vinduer. Det tager enormt lang tid, og det kan irritere mig flere uger efter, hvis jeg har fået lavet striber nogle steder. Og så har jeg et stort vinduesparti i stuen med sprosser (hvem har opfundet det skidt?). Så i stedet for 6 store ruder, så har jeg 18 mindre med tilsvarende flere kanter og stor sandsynlighed for striber – øv.

Nu er jeg ikke den hurtigste, for jeg havde da gået og overvejet en vinduespudser. Og jeg havde da også næsten lige fået en reklame i postkassen fra en vinduespudser (eller var det op til jul, jeg fik den?). Måske jeg bare skulle forespørge på en pris.

Endelig tog jeg mig sammen og skrev en mail til firmaet for at høre, hvad det ville koste at få pudset mine vinduer hver 4. eller 8. uge. I løbet af et par timer fik jeg svar om, at det ville koste 150 kr hver 4. uge, hvis antallet af vinduer var rigtigt, og det ellers ikke krævede stige eller andre ekstra forhold. Det sagde jeg ja til, så nu afventer jeg første besøg, og det glæder jeg mig til.

Billede: Billedet er fra Nürnberg Zoo

Zoo animal

Forårskoncert

Så kom afslutningen på første sæson med mit orkesterspil, og vi havde arrangeret en forårskoncert, der skulle afholdes i samarbejde med den lokale biograf. Det vil sige, at de lagde område til eller evt forhal, hvis det skulle gå hen og regne.

Vejret var fantastisk godt, og vi skulle mødes en time før selve koncerten for lige at pudse de sidste par ting af. Vi sad i badende sol midt på dagen, så vi kunne i den grad holde varmen. Men kan du gætte, hvad varmen kan give problemer for? Ja, instrumenterne intonerer selvfølgelig en smule anderledes, og musikerne kommer til at svede, men det er ikke, hvad jeg tænker på. Næh nej, men iPad måtte simpelthen melde ‘pyha, alt for varmt’ et kvarter før koncerten startede.

Heldigvis nåede jeg at fange mine forældre, som var hjemme hos mig, inden de kørte afsted for at komme og høre orkesteret spille. Så jeg fik dem til at tage mine papir-noder med. Det skal lige siges, at jeg havde købt et beskyttelsescover til iPad’en, som var sort, og det hjalp absolut ikke på sagen. Så jeg pillede coveret af iPad’en og satte den i skyggen i håbet om, at den ville nå at køle af, inden koncerten startede.

Det lykkedes faktisk at få den kølet ned, så jeg kunne bruge den, og så begyndte vi at spille. Da jeg skulle finde vores sidste nummer frem, så meldte iPad’en igen ‘pyha, alt for varmt’, og så var jeg glad for papir-noderne, som jeg havde lagt under min stol. Så frem med mappen og finde noden, og så begyndte vi at spille, men vi var knap nået halvvejs ned på første side, før der kom et vindpust, og så faldt min mappe på jorden. Og nej, jeg var ikke den eneste, der grinede, for det blev da også mere og mere komisk. Gudskelov havde min sidemand en stemme, som mindede meget om min, så den spillede jeg med på i stedet.

Alt i alt var det en god koncert, og jeg syntes, at vi spillede godt. Og når jeg kigger tilbage på den sæson, hvor jeg har været med, så må jeg ærlig indrømme, at jeg i den grad har savnet at spille, så det vil jeg gerne fortsætte med, så længe jeg kan.

Billede: Billedet er fra Schmetterling park i Burg auf Fehmarn

Butterfly

Plæneklipper

Da årets første græsklipning skulle finde sted, var græsset blevet noget højt. Og jeg tænkte da også, at det nok var lige meget nok for min robotplæneklipper. Mit problem var bare, at mit eneste alternativ var en håndskubber, og da jeg er en kontornusser (= intet fysisk arbejde i det daglige), så ville jeg aldrig komme igennem græsplænen. Derfor tog jeg chancen og satte robotten i gang.

Jeg skulle selvfølgelig hjælpe den nogle gange, og den skulle også til tider rengøres, men på et tidspunkt nægtede den simpelthen at starte igen. Så den fik lov til at stå og køle af til dagen efter. Men lige lidt hjalp det, og den ville kun bippe af mig. Hvad går man så? Nu har jeg ikke et mærke, som kan fås ved nærmeste plæneklipper forretning eller byggemarked, så det var en tur på nettet for at søge efter nogle, som kunne se på den og evt reparere den.

Jeg finder en, og han vil gerne tage sig pænt af den. Det vil sige, at han vil kigge på den og give et estimat på, hvad det vil koste at få den til at køre igen, så robotten bliver straks sendt afsted. Et par dage efter ringer manden og siger, at den skal have nyt motherboard. Okay, hvad koster det? For jeg ved godt, at robotten ikke er ny, og snart skal have skiftet batteri, hvilket koster 2500 kr. En ny robot koster ca 10.000 kr, så jeg ville ikke give alt for meget. Beskeden lyder på, at det koster ca 3500 kr med et nyt motherboard. Det vælger jeg at sige ja til.

Et par dage senere modtager jeg robotten, og den bliver sat på arbejde. Den kører uden problemer, at det virker endda til, at logikken er blevet bedre, hvilket ikke er så mærkeligt. Næh, chokket kommer, da jeg modtager regningen. Næsten 6000 kr lyder den på. Ja, motherboardet koster ca 3500 kr, men det er ex moms og ex arbejdsløn. Det var ikke lige, hvad jeg havde forventet, for så havde jeg aldrig sagt ja til reparationen, da jeg så hellere vil have ofret penge på en ny robot. Men der er ikke noget at gøre, så jeg sluger regningen og håber, at robotten kører mange år frem.

Selvfølgelig kunne jeg ikke bare lade græsset gro, mens jeg fik klaret ovenstående, for så havde græsset da groet mig helt over hovedet. Så jeg havde været forbi et par byggemarkeder for at kigge på reserveplæneklippere, der kunne benyttes i tilfælde af, at robotten ikke kunne klare jobbet. Jeg endte op med at købe en lille elektrisk plæneklipper med ledning. Med undtagelse af min far, som ikke synes, en ledning er et problem, så sagde alle andre, at jeg ville fortryde købet og komme til at hade ledningen.

Til det kan jeg kun sige, at jeg ikke har noget problem med ledningen, overhovedet. Jeg synes, det er dejlig nemt. Jeg skal ikke huske benzin, og jeg skal ikke sørge for, at batterierne er opladet. Og i øvrigt er plæneklipperen så lille og handy, at jeg nærmest synes, at den ligner en legetøjsklipper, men den fungerer godt, og tyggede sig velvilligt igennem det høje græs.

Lawn mower

Laptop stander

Jeg går stadig til akupunktur og massage pga min migræne. På den måde har jeg med sikkerhed konstateret, at spændinger i nakken spiller en rolle i forbindelse med mine migræneanfald. Desuden har jeg den vane at arbejde på min bærbare computer i toget og i sofaen, når jeg sidder og ser film. Så jeg havde fået til opgave af min massør at skære ned på antallet af timer foran en bærbar pc, fordi det giver en dårlig stilling med nakken.

Okay, det giver jo en smule krise, for jeg vil helst ikke undvære alt for meget tid foran pc’en, så der skulle findes en løsning med stativ, som ville holde pc’en i en bedre stilling end at have den på skødet. Efter noget tids søgning på nettet fandt jeg en model, som jeg troede på. Det er altså ikke nemt, for der findes mange forskellige til mange forskellige formål, og da min skulle opfylde behovet for at sidde i hjørnet af min hjørnesofa, så satte det sine begrænsninger. Nåh, men dyret blev bestilt, modtaget og samlet. Og den fungerer fantastisk, så nu håber jeg på, at min nakke for det bedre med tiden.

En anden ting jeg har gået og døjet med det sidste stykke tid er min gamle skanner. Omkring 3 ud af 4 gange når jeg skal bruge den, så virker den ikke. Så skal jeg slukke for den, genstarte pc’en osv osv for til sidst at få den til at virke. Derfor har jeg købt en ny scanner, og nu kan jeg bare glæde mig over, at den virker – hver gang 🙂

Computer stand

Play along noder

Det er nu 14 dage siden, jeg kom hjem fra Tyskland med et par småting fra musikforretningen Thomann. Derfor er det vel på sin plads, at jeg fortæller om min erfaring med mine køb.

Jeg har aldrig før prøvet play-along noder, så det var noget helt nyt. Jeg har jo et dejligt nodeprogram til min iPad, men første skal noderne skannes ind, og hvordan gør man det nemmest muligt? Jeg valgte at få skåret ryggen af nodebøgerne, skanne noderne, hulle dem og sætte dem i ringbind. Så var der styr på det. Næste trin var den medfølgende CD. Okay, med en iPad er det måske ikke svært at gætte, at CD’en blev rippet i iTunes og overført til iPad’en. Nu kommer det smarte, for det nodeprogram (eller mere korrekt, nodeapp), som jeg bruger, kan rent faktisk læres, hvornår den skal bladre i forhold til, hvor langt nummeret er i afspilningen. Det er dejligt nemt, at jeg ikke skal tænke over at bladre eller jokke på pedaler 🙂

Derudover er det utrolig lærerigt med play-along noder. Det stiller nogle simple men i starten svære krav . For det første er det bare om at hænge på. Hvis man har tendensen til lige at rette en forkert node, tja, så er ‘orkesteret’ altså videre i nummeret, og hvis man sænker tempoet i svære passager, så venter ‘orkesteret’ ikke på en. For det andet så lærer man at intonere i hele registret. Der er selvfølgelig nogle, som kan høre, når de spiller, om de stemmer, men det kan jeg ikke. Og jeg tror ikke, at der er nogle blæseinstrumenter, som ikke har en tone eller to som per definition ikke stemmer helt, men hvor man er nødt til at intonere for at få det til at lyde godt – og med play-along så kan jeg pludselig høre det og rette ind.

Jeg købte også et nyt mundstykke, og det fungerer meget bedre for mig end det gamle. Mere er der sådan set ikke at sige til det. Til gengæld er det en noget anderledes følelse at spille på et kunstblad sammenlignet med et bambus blad. Det første stykke tid bruger man på at holde op med at fugte bladet. Et bambusblad kræver lidt fugt og suger også noget, mens det med et kunstblad bare føles som, at man savler på bladet 😉 Men efter lidt indkøringstid så er min umiddelbare holdning, at jeg bliver meget glad for det i længden. Det skal nemlig ikke spilles til på samme måde som et bambusblad – det virker bare. Og så er det alle blade, man køber, som virker, hvorimod man med bambus blade ofte kasserer ca halvdelen af pakken. Men ja, kunstbladet er dyrere, så det er i sidste ende et spørgsmål om smag og behag.

Sheet Music

Tysklandsferie

Dagen efter besøget i Thomann valgte vi at tage i Nürnberg Zoo. Nu var det rart, at vi fik alt klaret mht til Thomann i går, så der ikke var en deadline med, at vi skulle hente min saxofon, inden dagen var omme. Og det var heldigt, eftersom Nürnberg Zoo var større end forventet.

Nürnberg Zoo er anlagt som et stort naturområde midt i en skov. Det var grusstier og ikke flisebelagte stier, og der var brugt en del barkflis. Det var lige noget for min mor og mig. Så vi brugte selvfølgelig en hel dag på at gå rundt og nyde naturen og dyrene. Og så gjorde det ikke noget, at det var skønt vejr med omkring 20 grader.

Dagen efter var vi dog noget trætte i bentøjet, så vi besluttede at bruge noget tid på at sidde ned. Det vil sige, at vi satte os i bilen og begyndte at køre nordpå. Næste stop var Goslar/Quedlinburg.

I modsætning til turen sydpå valgte vi på vores vej nordpå ikke at benytte motorveje i særlig stor grad. Derudover var det også et ønske fra os begge at køre igennem det bjergrige Harzen. Danmark er jo ikke ligefrem specielt bakket, så det var en stor oplevelse at køre igennem tunneller og på smalle veje med meget langt ned, hvis man ikke blev på vejen.

Vi valgte at overnatte et sted mellem Quedlinburg og Goslar i en by, der lå i det gamle Østtyskland. Det var en skøn kro med dejlig betjening, men gulvet var en smule skævt. Så selvom jeg gjorde mit bedste for at blive i min halvdel af sengen, så vågnede jeg liggende meget tæt på min mor om morgenen!

Goslar er et kendt turistmål, og Quedlinburg skulle være den ‘østtyske’ pendant. Men vi syntes begge, at det var synd at sammenligne de to. Det var tydeligt, at Goslar har brugt langt flere penge til at forskønne byen med pga turisterne. Dermed ikke sagt, at Quedlinburg ikke er hyggelig – faktisk valgte vi at spise der begge dage. Vi skulle selvfølgelig have wienerschnitzel med brasede kartofler, og det var bare lækkert. Og meget bedre end det mad, vi havde fået på Best Western hotellet de 2 foregående dage.

Afslutningsvis besluttede vi at forlænge vores ferie med en dag og tage et stop i Lüneburger Heide. Det var en stor skuffelse for os. Det var vist mest henvendt til folk, som ville shoppe, og det var hverken min mor eller jeg interesserede. Byen mindede os meget om en mellemstor dansk by.

Alt i alt en dejlig ferie og jeg har i den grad mod på at tage på kør-selv-ferie igen. Men Lüneburger Heide springer jeg over – til gengæld vil jeg gerne se mere af Harzen næste gang.

Zoo Animal

Tysklandsferie – Thomann

Turen mod Sydtyskland var smertefri, og vi kørte længere end forventet den første dag. Derfor var det rart, at vi ikke havde booket overnatning nogle steder, for det gjorde, at tingene flaskede sig bedre de næste par dage.

Første stop på turen var Thomann. Thomann er en stor forretning, der handler med musikinstrumenter og tilbehør. Det var simpelthen overvældende. Når man skal finde forretningen, så kører man rundt i en lille landsby med meget smalle stræder og har egentlig lidt svært ved at forestille sig, hvor den kæmpe forretning ligger. Faktisk ligger den overfor byens gadekær og består af flere huse i flere etager, som er bygget sammen. Det første indtryk var da også, at det var lidt af en labyrint at finde rundt i, men der var god skiltning. Forretningen var indvendigt meget moderne og sikke et stort udvalg!

Lageret lå 5-10 min gang derfra, og man kom dertil ved at køre op ad en smal, stejl bakke. Her fandtes også deres værksted, og jeg havde selvfølgelig medbragt min saxofon, så den lige kunne blive gennemgået. Her møder man så den første forskel på danske og tyske forretninger. De ville faktisk ikke rigtig tage imod den. Manden tog den lige med ud bagved og prøvede den, hvorefter han kom tilbage og sagde, at der ikke var nogen grund til at gøre noget ved den, da den var meget velspillende. Nåh, men efter en smule pres fra min side, så blev vi enige om, at han ville gå den igennem, smøre den osv. Havde det været en dansk forretning, havde de bare taget imod den uden at tjekke, om det var nødvendigt.

Derefter var det tilbage til forretningen, for jeg ville jo gerne se på et nyt mundstykke. Jeg havde selvfølgelig ikke tænkt over, at jeg skulle prøve mundstykket på min egen saxofon. Faktisk havde jeg bare regnet med at få lidt vejledning og så købe noget. Men næh nej, jeg skulle prøve nogle forskellige stykker, og jeg kunne da bare lige låne en saxofon. Okay, tænkte jeg, stik mig en alt sax af en eller anden slags. Og nej, det var heller ikke godt nok. Jeg skulle ud med både mærke og præcis model, så jeg kunne få noget, som var så tæt på min egen saxofon som muligt. Efter lidt forsøg med de forskellige mundstykker og en venlig bemærkning fra en kunde, endte jeg med at købe et mundstykke, som jeg ikke havde regnet med. Så det var altså godt, at jeg blev ‘tvunget’ til at prøvespille.

Herefter var der lige et par andre ting, som jeg skulle have. Noget havde de i forretningen, noget andet skulle hentes på deres lager. Og der har de altså et smart system. Der er skærme overalt i forretningen, som angiver, om ens varer er klar til afhentning på lageret. Det gør, at der ingen kø er ved vareudlevering. Jeg dukkede bare op, og så fik jeg mine varer – nemt og bekvemt.

Sidst på dagen skulle jeg hente min saxofon fra værkstedet. Her blev jeg så udsat for den anden forskel mellem danske og tyske forretninger. For i modsætning til danske forretninger som i bedste fald regner med påbegyndt halve time, eller mere normalt påbegyndt time, så regner tyskerne i enheder af 6 min. Det gør det jo trods alt billigere.

Jeg endte med at komme hjem med en nysmurt saxofon, nyt mundstykke, kunstblad, play-along noder og 2 nodestativer. Så lidt penge fik jeg da brugt 🙂

Billede: Billedet er fra Schmetterling park i Burg auf Fehmarn

Butterfly

Klar til ferie

Jeg skal prøve noget nyt. Faktisk er det flere nye ting. Jeg skal nemlig på min første kør-selv-ferie, og jeg glæder mig meget. Den anden nye ting er, at jeg ikke har booket en eneste overnatning, men i stedet vil finde noget på vejen. På den måde er jeg uafhængig af, hvor langt jeg når at køre på en dag, og om jeg pludselig bliver inspireret og finder noget spændende.

Okay, jeg prøver lige at spole lidt tilbage. Jeg kunne godt tænke mig at besøge en stor musikforretning i Sydtyskland, der hedder Thomann. Deres udvalg er enormt, og jeg synes, at det kunne være spændende at se det med egne øjne. Så snart jeg nævner det, så tilbyder min mor at tage med mig, og sådan starter planen om en kør-selv-ferie til Sydtyskland.

Når vi nu har besluttet at tage derned, så laver jeg en aftale med forretningen om, at de foretager et eftersyn på min saxofon. Og derfor begynder vi at snakke om, hvor vi skal bo henne, og hvordan vi skal køre derned. Efter et par snakke beslutter vi, at vi vil finde overnatningssteder, når vi er der. På den måde er vi frie til at køre så langt, som vi nu orker.

Vi har også snakket om, hvorvidt vi skal køre i min eller min mors bil. Min mors bil har mere komfort end min, så vi beslutter, at det skal være den, vi kører i. Heldigvis, for da jeg fik skiftet til sommerdæk på min bil i sidste uge, så viste det sig, at mine bremseskiver på baghjulene skal skiftes. Godt nok er det ikke noget, som er kritisk, men når man skal køre så langt, og specielt når det skal være på de tyske motorveje med høj hastighed, så er det nu rart at vide, at bremserne virker 110%.

Men, jeg er klar til ferie. Faktisk venter jeg bare på, at min mor dukker op. Hun overnatter hos mig, og så kører vi sydpå i morgen tidlig – jeg glæder mig.

Billede: Billedet er fra Nürnberg Zoo

Zoo animal

Årets første arrangement

Årets første arrangement med orkesteret er vel overstået. Vi skulle spille på en skole, mens forældrene ankom for at se deres børn spille et teaterstykke. Det var meget hyggeligt, og endnu engang var jeg glad for min iPad. Vi skulle nemlig spille i dunkel belysning, men mens der blev arbejdet på at sørge for tilstrækkeligt med lys til mine medmusikanter, så havde jeg ikke problemer med at se noderne 😉

Der var ellers købt transportabelt lys, der kunne sidde på nodestativerne, men ikke alle modeller var lige gode. Men det lykkedes da til sidst at skabe lys nok. Vi spillede godt, og efterfølgende begav vi os stille og roligt hen på en anden del af skolen, hvor vi brugte resten af aftenen som øveaften. Arrangørerne havde nemlig været så søde at stille et lokale til rådighed.