Det er lidt sjovt, som en hobby altid ‘kræver’ noget tilbehør, som på ingen måde kan undværes. Langt de fleste har en eller anden form for stativ til deres musikinstrument, så man sikkert kan lægge/stille instrumentet fra sig. Jeg har aldrig haft stativ til mine instrumenter, fordi det altid har været max 1 times spil, og så har jeg ikke det store behov for et stativ. Men det er anderledes med mit orkesterspil.

Orkesterspillet varer totalt 2,5 time inkl ca. 15-20 min pause. Og det er i pausen, at det er rart, at man kan lægge instrumentet fra sig uden at være bekymret for skrammer eller andet. Og alle andre i orkesteret har da også stativ til deres instrument, så jeg skulle helst ikke være ‘uden for’ 😉 Pjat til side, så er det nu meget rart med et stativ, men hvad skal man vælge? Jeg er jo ikke interesseret i et billigt stativ, der ikke beskytter godt nok. Det skal også kunne slås sammen, så det er let at transportere. Og den sidste overvejelse er, om der også skal være plads til tværfløjten.

Efter at have kigget rundt på forskellige hjemmesider, fandt jeg et stativ, som jeg syntes, så godt ud. Da jeg modtog det, blev jeg positivt overrasket. Det var solidt og med ordentlig beskyttelse her og der, så instrumenterne ikke blev ridsede. Og ja, instrumenterne – flertal – for jeg valgte et stativ, hvor der også var plads til tværfløjten. Jeg var så lidt i tvivl om, hvorvidt ‘pinden’ til tværfløjten var permanent, eller om den kunne tages af. Det viste sig, at den var med gevind, så den kunne skrues af og på efter behov. Og så kan den endda flyttes fra den ene ‘fod’ til den anden, hvis man hellere vil have den siddende til venstre for saxofonen i stedet for til højre. Det betyder reelt også, at jeg kan købe en ‘pind’ mere til instrument nr 3, hvis jeg gerne vil have flere valgmuligheder 😉

Og det er ikke kun til orkesterspil, at jeg bruger stativet. Det er også skønt, når man står og spiller, og telefonen pludselig ringer. Så skal jeg ikke finde et eller andet passende sted at lægge mine instrumenter – jeg stiller dem simpelthen i stativet – skønt.

Så kom tiden på året, hvor der dumper en masse brochurer ind fra diverse aftenskoler. Nogle gange bladrer jeg dem igennem – andre gange ikke. Denne gang kiggede jeg lidt i det ene af dem, og minsandten om ikke jeg faldt over en reklame for et orkester. Hmmm, skulle jeg give det et forsøg?

For en del år siden spillede jeg faktisk en hel del. Nogle af jer ved det godt, mens det er nyt for andre. Så lad mig give lidt baggrundsviden. Jeg startede i min ‘pure’ ungdom med at spille blokfløjte, som så mange andre børn. Det blev til ca. 7 års undervisning. Undervejs prøvede jeg et år med sang, hvilket absolut ikke var mig. Jeg forsøgte mig også et par år med elorgel. Til trods for at jeg imponerede min lærer, så valgte jeg at stoppe, for det var svært at øve, når min far sad ved siden af og sagde: Du skal bare… Ja, ja, det er da nemt at sige. Men jeg syntes ikke, at det var ‘bare’. I forbindelse med at vi flyttede, fik jeg på den nye musikskole muligheden for at gå til saxofon, så det valgte jeg, og året efter igen valgte jeg også tværfløjte. Det blev til ca. 7 års undervisning i begge dele.

På den nye musikskole var det også muligt at deltage i orkester og sammenspil. Så i de ca. 7 år jeg modtog undervisning, deltog jeg i et orkester for meget øvede elever, men også i et orkester for let øvede. I begge orkestre vekslede jeg mellem saxofon og tværfløjte alt efter behov. Endelig valgte min tværfløjte lærer at lave noget sammenspil med et par tværfløjter, som jeg også deltog i. På grund af mit studie måtte jeg på et tidspunkt lægge det hele på hylden, men nu fik jeg chancen for at tage det op igen. Og ja, jeg har savnet det.

Jeg skrev til orkestret og spurgte lidt til hvordan og hvorledes og fik at vide, at jeg bare kunne dukke op første gang og se det hele an uden at binde mig. Så det gjorde jeg – og jeg var begejstret. Det var meget hyggelige mennesker. Spilleriet blev taget seriøst, men der var også tid til hyggesnak. Så jeg har tilmeldt mig.