Det sker ikke så ofte, men nogle gange er vi (orkesteret, jeg spiller med i) så heldige, at vi har to arrangementer på samme dag. Det er lige præcis, hvad der skete for nylig. Først skulle vi spille til indvielsen af en mølle i det lokale område, og senere på aftenen skulle vi spille til et ‘By Night’ arrangement i en af de lokale byer.
Arrangementet ved møllen foregik i en smule blæsevejr, og endnu engang var jeg utrolig glad for min iPad. I modsætning til mine medmusikanter så skulle jeg ikke holde på noderne, til gengæld fik jeg lidt en udfordring, da min sidemands noder blæste ned. Af ren og skær refleks skyndte jeg mig at træde på nogle af noderne, så de ikke blæste helt væk. Det jeg ikke lige tænkte over var, at jeg dermed også trådte på mine pedaler… som er koblet til min ipad… hvorefter den pænt bladrede videre til næste side, og der var vi ikke kommet til endnu. Nåh, men den slags sker, og jeg kunne ikke andet end smile, samle noderne op, og derefter falde ind i musikstykket igen.
Om aftenen stod vi i læ, så der var ikke problemer med løsslupne noder. Vi spillede temmelig godt ved begge arrangementer, så vi kunne godt gå tilfredse hjem igen.
Billede: En fasan, der lige skulle se, om naboen var hjemme
Nu har jeg haft min klarinet i over en måned, og det går utrolig godt. Faktisk går det meget hurtigere med at lære de nye greb, end jeg havde forventet. Da jeg købte klarinetten, valgte jeg kun at købe nogle enkelte nodebøger med, for der var ingen grund til at kaste en masse penge efter noget, jeg muligvis ikke kom til at bruge. Men nu er tiden altså inde til at se, hvad der findes.
Jeg har mine sædvanlige nodepushere, hvor jeg kigger efter noder, og jeg fandt da hurtigt et par mulige kandidater. Og når jeg nu var i gang og skulle betale porto, så kunne jeg også lige så godt kigge efter julenoder til klarinetten. Jeg bestilte nogle noder dels fra et tysk forlag, og dels bestilte jeg noder igennem Saxo. Nu mangler jeg bare at skanne noderne ind, rippe musikken og klargøre det hele på iPad’en, så er jeg kørende… eller rettere, spillende 🙂
Jeg holder meget af at sidde stille. Og jeg kan blive så opslugt af mit arbejde, at jeg sidder ned i flere timer i træk. Ja, jeg ved godt, at det absolut ikke er sundt, men det kan altså godt være lidt svært at gøre noget ved det – også selvom jeg har alle de rigtige intentioner.
Så der skal selvfølgelig bruges en ‘dims’ 🙂 Spørgsmålet er bare hvilken dims, og hvad skal den kunne? Jeg har været noget fascineret af Jawbone armbåndet, fordi jeg godt kan lide udseendet, men uden et display giver den ikke megen information. Derudover har jeg også læst om rigtig mange problemer med dem.
Der findes et hav af forskellige dimser, men jeg er heller ikke interesseret i at give alt for mange penge, før jeg er sikker på, at det er noget, jeg vil bruge. Derudover så kommer der jo altid noget nyt og bedre om…. 2 måneder eller i morgen.
Efter at have undersøgt markedet så blev jeg enig med mig selv om, at jeg ønskede mig en form for armbånd, som kunne vise klokken, så jeg kunne lægge mit armbåndsur fra mig, og derudover skulle det gøre mig opmærksom på, når jeg sad ned for længe ad gangen. Jeg valgte Polar Loop i lilla, og jeg synes, at det lige passer til mig. Flere har også kommenteret det og synes, det er elegant. Nu håber jeg så på, at de små remindere bliver ved med at holde mig i gang. Lige nu virker de i hvert fald 🙂
Jeg har en skøn rygsæk, som jeg bruger, når jeg går på arbejdet. Den kan rumme temmelig meget, og det er et af mine store krav. Og så skal der være flere rum, så bærbar pc og drikkevarer ikke skal slås om pladsen. Desværre er den ved at være godt brugt, og skulderremmenes polstring er noget fladtrykt. Desuden er flere af lynlås-dimserne knækket eller på anden måde gået i stykker, så det er svært at lyne op og i. Derfor har jeg bestilt en ny taske.
Selvfølgelig kiggede jeg efter alternativer og det lykkedes mig faktisk at finde en anden. Min gamle rygsæk var af mærket Targus, men den nye jeg fandt er fra Wenger. Den er noget mere robust, så jeg glæder mig til at tage den i brug.
Derudover så har jeg aldrig fået købt et beskyttende cover til min iPad. Det vil sige, at jeg selvfølgelig har et til dagligdagsbrug, men jeg har ikke noget til, når jeg skal ud og spille med orkesteret. Desværre har vi ikke haft nogle arrangementer her det første halve år, men vi er blevet booket til et ‘By Night’ arrangement i en af de nærliggende byer, så nu er det på tide at få bestilt et cover. Jeg endte med at bestille samme type, som jeg havde til min gamle iPad – en Griffin Survivor case – så nu kan jeg roligt tage iPad’en med i regnvejr, og den kan også beskytte iPad’en, hvis jeg taber den.
Sidste nye ting er ikke ny længere, og dermed er det en sensation, at jeg endelig har taget det i brug. For snart 3 år siden købte jeg en tæppestump, som skulle skæres til og erstatte det tæppe, som ligger bag i min bil. Men jeg har simpelthen været for sløv til at gøre noget ved det! Det er nu gjort, og det er bare blevet så flot 🙂
Billede: Se, hvor fint tæppet er blevet skåret til 🙂
Jeg ved egentlig ikke helt, hvordan snakken startede, men en dag sad jeg og snakkede med min far om, at det kunne være sjovt at starte med at spille på et nyt instrument. Umiddelbart ville det være nærliggende at pege på en tenor sax, også fordi jeg faktisk godt kan lide den lidt dybere klang. Største ulempe med den er vægten, som har stor betydning for mig pga min migræne og tilhørende nakkespændinger. Selv efter at have overvejet at leje en tenor sax, så blev den dømt ude.
Ok, hvad er der så? I orkesteret spiller en del cornetter, og vi har haft en gæstedirigent, som havde sin trompet med, og den lød temmelig godt efter min mening. Den store udfordring ved at skifte fra træblæs til messingblæs er, at jeg skal lære en hel ny måde at puste på udover at skulle lære nye ‘greb’, for pludselig er der kun 3 ‘dimser’ at gøre godt med, og jeg er vant til mere end 10 stk.
Jeg havde købt nogle bøger om saxofon spil, og i dem stod nævnt at udover fløjte, så var det normalt for saxofonister at spille klarinet. Så måske en klarinet ville være et godt valg? Min far havde hørt, at de var svære at spille på, men han havde også hørt fra sin frisør, at det ikke var så slemt.
Næste overvejelse – skal jeg købe eller leje? Fordelen ved at leje er, at jeg for forholdsvis billige penge kan prøve en lidt dyrere klarinet. Det skulle jo helst ikke være sådan, at jeg blev ked af at kaste mig ud i klarinet spilleriet, fordi jeg havde valgt en klarinet, som gav en dårlig oplevelse. Ulempen ved at leje er, at det er en tidsbegrænset periode, så hvis jeg pludselig ville være nødt til at lægge klarinetten i en periode pga arbejdet, så begyndte det at blive en dyr fornøjelse.
Resultatet blev, at jeg fandt en billig, men ikke den billigste, klarinet, som Thomann havde sat deres navn på. Jeg havde skrevet til dem, og de sagde, at det var en fin klarinet at forsøge sig på, men at jeg, pga min erfaring med saxofon, skulle skifte mundstykket ud efter relativt kort tid.
Så det var med spænding, at jeg åbnede kassen fra Thomann, da klarinetten kom hjem. Til de billige skulle der spares et sted, og det var helt klart ligatur og mundstykke, det var gået ud over. Ligaturet var af plast og kunne dårlig nok holde et blad på plads. Mundstykket smagte mærkeligt og var ikke særlig godt at spille på, så der gik ikke mange uger, før jeg satte mig ned for at kigge på en erstatning. Valget faldt på et mundstykke fra Vandoren kaldet Black Diamond, og samtidig købte jeg også et ligatur, som var samme model som det, jeg har til saxofonen.
Noder har jeg også købt, og de er bare så gode. Selv med tre toner og lidt play-along, så lyder det godt. Og jeg er imponeret over, hvor godt den billige klarinet lyder. Jeg er ærlig talt også lidt imponeret over, hvor hurtigt jeg kan vænne mig til nye greb. Det var lidt min frygt, at jeg hurtigt ville opgive, fordi jeg skulle lære en masse nyt. Det er ikke tilfældet – endnu – så jeg glæder mig over at have fået et nyt stykke ‘legetøj’ indenfor døren.
Mangler jeg mere? Kun en lille ting mere… og det er en dims til min saxofon stander. Jeg har en til min fløjte, som kan skrues på det ene ben på standeren, og nu har jeg købt en til klarinetten, som kan skrues på det andet ben. Pyha, så er der heller plads til flere instrumenter.
Jeg er ikke så god til det med at møde nye mennesker. Jeg aner ikke, hvad jeg skal sige, og jeg er bare ikke god til small-talk (jep, jeg er introvert). Men jeg havde nu alligevel valgt at bevæge mig udenfor min komfortzone ved at tilmelde mig en masterclass.
Udover at spille alt sax, som jeg gør i orkesteret, så spiller jeg også tværfløjte, men det er lang tid siden, jeg har fået undervisning. Pludselig så jeg at en musikforretning inde i København fik besøg af Haynes Flutes og deres europæiske repræsentant, og i den anledning ville fløjtenisten afholde en masterclass. Det vil sige, at der ville være noget undervisning, og så skulle vi prøve kræfter med et musikstykke, som han selv havde komponeret.
Det var utrolig spændende, og heldigvis var der ikke alt for mennesker, der mødte op. Fløjtenisten var Gareth McLearnon (næh, jeg havde heller ikke hørt om ham før), men han var utrolig flink og meget entusiastisk. Undervisningen var noget, som Gareth kaldte for en Whistle Stop Tour of Extended Techniques, det vil sige, at vi lærte at lave alle mulige lyde på fløjten. For eksempel skulle vi sige ‘cha’ i stedet for at puste eller synge samtidig med, at vi spillede. Selvom jeg ikke lige syntes, at det hele var relevant – hvornår skulle jeg få bruge for det? – men det at ‘lege’ med fløjten på den måde, giver alligevel en del nyttig viden. Dagen sluttede af med, at vi forsøgte at spille Single Yellow Line, som er et musikstykke, hvor en del af de forskellige lyde bruges, og jeg må ærlig indrømme, at det lød faktisk temmelig godt.
Det bedste af det hele er, at jeg også fik en basis viden om, hvordan jeg bruger luften på fløjten for at få bedre lyd – og det virker. Luften skal være hurtig, når jeg spiller i det dybe toneleje, mens den skal være langsom i det høje toneleje, så det er noget, jeg er opmærksom på og arbejder med for tiden.
Det er altid skønt at få noget nyt udstyr på arbejdet. Denne gang var det besluttet, at alle skærme skulle skiftes. De nuværende skærme er på 24″ tommer, og ærlig talt så er kvaliteten i den dårlige ende, så denne gang skulle det være nogle bedre skærme. Et par af mine kollegaer gik ind i projektet med liv og sjæl og valget faldt på en 27″ skærm med høj opløsning.
Jeg glædede mig til at få sådan en skærm. Og det var muligt at beholde den gamle skærm, så man havde 2 skærme. Efter et par dage med 27″ skærmen måtte jeg sande, at mine øjne blev usædvanligt trætte, hvilket højst sandsynligt skyldtes den mindre skrift. Jeg prøvede selvfølgelig at ændre opløsning, men det gjorde at alting stod uskarpt, og det kunne jeg slet ikke holde til. Ok, så tænkte jeg, at jeg ville koble den gamle 24″ skærm til og bruge den til mail og andre ting, som skulle læses, men her sagde min nakke stop efter et par timer. Den kunne slet ikke hold til at dreje hele tiden. Øv. Så jeg måtte vende tilbage til kun at bruge min gamle 24″ skærm.
Kort tid efter var jeg hos min optiker til et rutine linsetjek, og her kom vi til at snakke om skærme og opløsning. Min optiker var absolut af den holdning, at jeg ikke skulle have en skærm med mindre skrifttyper, eftersom jeg i forvejen har ødelagt mine øjne ved at læse. Ok, så jeg gik hjem og studerede skærme og opløsninger. Jeg fandt en skærm på 32″ med samme opløsning som 27″ skærmen og til samme pris. Så jeg spurgte selvfølgelig min arbejdsgiver, om jeg kunne få den i stedet? Det ville kræve en skriftlig besked fra min optiker, men en optiker må ikke udtale sig om den slags ting, da det kun er en øjenlæge, der har den ekspertise. Så beskeden fra min optiker var ikke så præcis, som min arbejdsgiver krævede, og derfor var svaret, at jeg kunne få et par skærmbriller!! Undskyld mig, men for mig er det det samme som at købe sikkerhedssko hjem i størrelse 45 til alle, og hvis de er for store, så må folk tage en ekstra sok i eller få lavet et indlæg. Det bliver efter min mening aldrig lige så godt og vil i værste fald give skader efter længere tids brug.
Jeg må ærlig indrømme, at jeg aldrig kommer til at forstå, hvorfor det er så svært at få det rigtige arbejdsredskab, når det ikke koster ekstra. Der er masser af fokus på fysisk arbejde og arbejdsstillinger, men øjnene som bruges til at kigge på en god skærm, der passer – dertil er vi åbenbart ikke kommet endnu.
Du læste fuldstændig rigtig – JULE-noder. Ja, de fleste tager sig nok til hovedet, for det er vist ikke den helt rigtige årstid at købe julenoder. Til mit forsvar kan jeg kun sige, at de var billige. Altså, hvis jeg kan spare 30-50% på julenoder, ja, så køber jeg dem gerne uden for sæson. Det bliver jo nok jul en gang til, og så kan de bruges mange år fremover 🙂
Med hensyn til orkesteret jeg spiller med i, så har jeg sagt ‘ja’ til at opdatere hjemmesiden. Efter at have kigget lidt på det, så er jeg ikke sikker på, at jeg skulle have gået med til det. For det første så ligger den nuværende hjemmeside i en simpel form for CMS system, som ikke har været opdateret i meget lang tid. Så først skulle jeg igennem en lang proces med at finde ud af, hvordan jeg ville fortsætte. Enten skulle jeg opdatere det nuværende CMS, bruge den hjemmesidebygger, som udbyderen havde, eller også skulle jeg bruge et helt tredje program. Jeg skal jo også tage hensyn til, at nogle skal overtage det efter mig.
Efter et stykke tid blev jeg enig med mig selv om at bruge den hjemmesidebygger, som orkesteret allerede betaler for ved at have hjemmesiden hostet hos udbyderen. Der er fordele og ulemper ved alt, og uanset hvad, så synes jeg altid, at jeg kommer til at gå på kompromis med layoutet. Nåh, men efter et stykke tid så lykkedes det da at bakse en template sammen, hvorefter jeg skulle kigge på indholdet. Her var der absolut ingen hjælp at hente fra bestyrelsen, så det skulle jeg også bruge en masse tid på. Det blev til en forholdsvis enkel hjemmeside. Nu er problemet blot, at de gerne vil have galleri og et forum for orkesterets medlemmer. Og hvad lige med en mail formular? Eller hvad med et lukket område, hvor man selv kan hente sine noder?
De ting overvejer jeg stadig, hvordan jeg skal få gjort 🙂
Sikke en skøn ferie! Det er nu skønt, at min mor og jeg har det godt med at rejse sammen. Da jeg boede hjemme, uha, der skændtes vi til tider (ofte). Det er sikkert ikke unormalt, men jeg er stadig glad for, at vi har det så godt sammen i dag, at vi kan rejse sammen. På den måde får begge et afbræk fra hverdagens trommerum, og det trænger vi begge til en gang imellem.
Vi havde en dejlig tur, og jeg kan varmt anbefale at besøge Lübeck. Det er en hyggelig by med masser af skønne forretninger. En af dem man dog skal passe lidt på er Niederegger – hvis man altså er til marcipan. For det var godt nok svært ikke at rende afsted med hele forretningen 🙂
Til gengæld var vores tur til Hamborg ikke lige os. Der var masser af de store, dyre forretninger (Gucci osv), men det er ikke lige den type forretninger min mor og jeg gider. Så vores tur til Hamborg endte med, at vi gik en dejlig lang tur i parken, hvilket vi nød. Det var fint nok at få set Hamborg, så det var ikke som sådan spild af tid, men vi vender nok ikke tilbage dertil. Derimod kunne en tur til Lübeck igen godt være en mulighed.
Som en fast del af vores rejser, fandt vi en zoo, som vi ville besøge. Min mor valgte denne gang, og det blev Hagenbeck Zoo, som ligger i Hamborg. Det var en dejlig dag, og jeg kan godt anbefale en tur i den zoologiske have.
En af dagene på vores tur blev brugt til at udforske den by, som vi boede i. Der var et stort park/skovområde, og det er nu meget rart med en slapper-dag. Vi fik da også en stor oplevelse – og jeg mener STOR. Jeg ved ikke præcis, hvilken ugle der boede i den skov, men hold da op hvor var den stor. Det var fascinerende at se det store dyr let og elegant navigere rundt.
Restferien nærmer sig. Det er den tid på året, hvor det sidste af ferien skal bruges, inden det nye ferieår starter d. 1. maj. Igen i år har jeg valgt at tage til Tyskland med min mor. Denne gang vil vi gerne besøge Lübeck og Hamborg og efter at have studeret et kort i et stykke tid, besluttede vi at finde et fast sted at bo, og her faldt valget på byen Bad Oldesloe. På den måde ville vi bo lidt midt mellem det hele.
Nåh, men tiden nærmer sig med hastige skridt, og jeg skal lige et smut til frisøren og have skiftet fra vinterdæk til sommerdæk på bilen, før jeg skal afsted. Og så skal jeg selvfølgelig have pakket. Jeg glæder mig, og det er jo altid spændende, om vi har fundet et fornuftigt overnatningssted, når vi kun har billeder at vælge stedet på. Derudover håber vi, at restauranten falder i vores smag, for vi foretrækker at kunne vælte omkuld på værelset efter aftensmaden 🙂
English 
Danish