Det er nu 14 dage siden, jeg kom hjem fra Tyskland med et par småting fra musikforretningen Thomann. Derfor er det vel på sin plads, at jeg fortæller om min erfaring med mine køb.

Jeg har aldrig før prøvet play-along noder, så det var noget helt nyt. Jeg har jo et dejligt nodeprogram til min iPad, men første skal noderne skannes ind, og hvordan gør man det nemmest muligt? Jeg valgte at få skåret ryggen af nodebøgerne, skanne noderne, hulle dem og sætte dem i ringbind. Så var der styr på det. Næste trin var den medfølgende CD. Okay, med en iPad er det måske ikke svært at gætte, at CD’en blev rippet i iTunes og overført til iPad’en. Nu kommer det smarte, for det nodeprogram (eller mere korrekt, nodeapp), som jeg bruger, kan rent faktisk læres, hvornår den skal bladre i forhold til, hvor langt nummeret er i afspilningen. Det er dejligt nemt, at jeg ikke skal tænke over at bladre eller jokke på pedaler 🙂

Derudover er det utrolig lærerigt med play-along noder. Det stiller nogle simple men i starten svære krav . For det første er det bare om at hænge på. Hvis man har tendensen til lige at rette en forkert node, tja, så er ‘orkesteret’ altså videre i nummeret, og hvis man sænker tempoet i svære passager, så venter ‘orkesteret’ ikke på en. For det andet så lærer man at intonere i hele registret. Der er selvfølgelig nogle, som kan høre, når de spiller, om de stemmer, men det kan jeg ikke. Og jeg tror ikke, at der er nogle blæseinstrumenter, som ikke har en tone eller to som per definition ikke stemmer helt, men hvor man er nødt til at intonere for at få det til at lyde godt – og med play-along så kan jeg pludselig høre det og rette ind.

Jeg købte også et nyt mundstykke, og det fungerer meget bedre for mig end det gamle. Mere er der sådan set ikke at sige til det. Til gengæld er det en noget anderledes følelse at spille på et kunstblad sammenlignet med et bambus blad. Det første stykke tid bruger man på at holde op med at fugte bladet. Et bambusblad kræver lidt fugt og suger også noget, mens det med et kunstblad bare føles som, at man savler på bladet 😉 Men efter lidt indkøringstid så er min umiddelbare holdning, at jeg bliver meget glad for det i længden. Det skal nemlig ikke spilles til på samme måde som et bambusblad – det virker bare. Og så er det alle blade, man køber, som virker, hvorimod man med bambus blade ofte kasserer ca halvdelen af pakken. Men ja, kunstbladet er dyrere, så det er i sidste ende et spørgsmål om smag og behag.