Dagen efter besøget i Thomann valgte vi at tage i Nürnberg Zoo. Nu var det rart, at vi fik alt klaret mht til Thomann i går, så der ikke var en deadline med, at vi skulle hente min saxofon, inden dagen var omme. Og det var heldigt, eftersom Nürnberg Zoo var større end forventet.
Nürnberg Zoo er anlagt som et stort naturområde midt i en skov. Det var grusstier og ikke flisebelagte stier, og der var brugt en del barkflis. Det var lige noget for min mor og mig. Så vi brugte selvfølgelig en hel dag på at gå rundt og nyde naturen og dyrene. Og så gjorde det ikke noget, at det var skønt vejr med omkring 20 grader.
Dagen efter var vi dog noget trætte i bentøjet, så vi besluttede at bruge noget tid på at sidde ned. Det vil sige, at vi satte os i bilen og begyndte at køre nordpå. Næste stop var Goslar/Quedlinburg.
I modsætning til turen sydpå valgte vi på vores vej nordpå ikke at benytte motorveje i særlig stor grad. Derudover var det også et ønske fra os begge at køre igennem det bjergrige Harzen. Danmark er jo ikke ligefrem specielt bakket, så det var en stor oplevelse at køre igennem tunneller og på smalle veje med meget langt ned, hvis man ikke blev på vejen.
Vi valgte at overnatte et sted mellem Quedlinburg og Goslar i en by, der lå i det gamle Østtyskland. Det var en skøn kro med dejlig betjening, men gulvet var en smule skævt. Så selvom jeg gjorde mit bedste for at blive i min halvdel af sengen, så vågnede jeg liggende meget tæt på min mor om morgenen!
Goslar er et kendt turistmål, og Quedlinburg skulle være den ‘østtyske’ pendant. Men vi syntes begge, at det var synd at sammenligne de to. Det var tydeligt, at Goslar har brugt langt flere penge til at forskønne byen med pga turisterne. Dermed ikke sagt, at Quedlinburg ikke er hyggelig – faktisk valgte vi at spise der begge dage. Vi skulle selvfølgelig have wienerschnitzel med brasede kartofler, og det var bare lækkert. Og meget bedre end det mad, vi havde fået på Best Western hotellet de 2 foregående dage.
Afslutningsvis besluttede vi at forlænge vores ferie med en dag og tage et stop i Lüneburger Heide. Det var en stor skuffelse for os. Det var vist mest henvendt til folk, som ville shoppe, og det var hverken min mor eller jeg interesserede. Byen mindede os meget om en mellemstor dansk by.
Alt i alt en dejlig ferie og jeg har i den grad mod på at tage på kør-selv-ferie igen. Men Lüneburger Heide springer jeg over – til gengæld vil jeg gerne se mere af Harzen næste gang.