Tag Archives: London

London 2018

Ærlig talt så var det en fejl, da jeg bookede turen til London. Først havde jeg besluttet ikke at ville afsted, uanset om Gareth McLearnon ville afholde julearrangement eller ej, men så blev jeg alligevel grebet af tanken, da jeg så hans kalender, og så kunne jeg også få serviceret min fløjte ved samme lejlighed.

Da jeg nærstuderede Gareth McLearnons kalender fandt jeg ud af, at jeg havde set under 2017 i stedet for 2018 år – øv, sikke en skuffelse. Næste øv var, da jeg fandt ud af, at min mail til Just Flutes om servicering af min fløjte var gået tabt, og dermed havde de ikke tid til den. Altså var turen booket, men jeg havde egentlig ikke noget, jeg skulle derover efter.

Heldigvis viste det sig at blive en utrolig hyggelig og afslappet juletur. Ingen aftaler gjorde, at der blev tid til at juleshoppe i ro og mag. Jeg fandt et kæmpe indkøbscenter, og julepynten var lige i øjet. Til min store overraskelse faldt jeg over nogle farvede sokker, som jeg godt kunne lide. Normalt er jeg til ‘kedelige’ sort sokker med et lille diskret motiv over anklen. Happy Socks laver sokker med alle mulige mønstre i alle mulige farver, og jeg fandt nogle med diamant mønster, som jeg godt kunne lide. Og så fandt jeg nogle sokker med fugle til min mor (de var en stor succes).

Der blev også tid til at kigge ind i en musikforretning, så jeg kunne kigge på noder. De havde fået en tilbudsordning – køb 10 hæfter og få nr 11 gratis. Jeg kunne ikke finde så mange nodehæfter, men senere på aftenen finder jeg ud af, at der faktisk lægger to forretninger på samme gade fra samme kæde. Og den anden forretning er faktisk node-specialisten. Et kig ind i den, og jeg finder de resterende hæfter, så jeg i alt rammer 11 stk. I modsætning til Danmark hvor det altid er billigste hæfte, der er gratis så, uden jeg sagde noget, fik jeg det dyreste hæfte gratis. Fantastisk.

Eneste minus ved ovenstående indkøb var, at min kuffert var for tung til at tage med som håndbagage. Jeg havde nemlig denne gang valgt at rejse med SAS, og i modsætning til British Airways, som tillader op til 20 kg, så tillader SAS kun 10 kg. Øv, det var en nitte. Så næste gang vælger jeg British Airways i stedet for SAS.

Christmas decoration
Julepynt i et indkøbscenter
Christmas decorations in a mall
Julepynt i et indkøbscenter

Natural History Museum

Egentlig var min mor ikke ret interesseret i at besøge Natural History Museum. Jeg har tidligere spurgt hende, når vi har været i Tyskland, men hver gang har hun sagt, at hun ikke gider se på dinosaurer, og det er også helt ok for mig. Denne gang var hun dog blevet lidt lun på tanken, så vi tog derover. Entreen var gratis, så vi kunne jo bare gå igen, hvis det var helt uinteressant.

Heldigvis viste det sig, at det var et meget godt valg. Der var mange flere ting at se på, end min mor havde regnet med, og jeg må ærlig indrømme, at der var rigtig mange spændende udstillinger. Det er nok ikke sidste gang, at vi kigger forbi.

Vi beslutter os for at tage hjem via Oxford Street, fordi vi gerne vil købe et par ting med hjem, men vi fortrød hurtigt, at vi ikke havde købt det et par dage før. Der var stopfyldt med mennesker alle vegne. Det var stort set umuligt at komme frem, og uanset hvilken vej vi forsøgte, så endte vi op som sild i en tønde. Vi fik da fat i de par ting, som vi ønskede, men så var det også bare max fart ned i en undergrund, så vi kunne trække vejret og tage tilbage til hotellet.

Christmas decorations in London

Oxford Street

Sidste år da vi var i London, så vi ikke rigtig noget juleudsmykning. Indrømmet, vi havde heller ikke mange dage, så denne gang havde vi forberedt os. Den første dag gik derfor til Oxford Street, hvor vi var inde i Marks & Spencer, Debenhams og John Lewis. Vi kiggede dels på julepynten i forretningerne, men også på juleudsmykningen på gaden. Det så utrolig flot ud, og vi planlagde, at det også skulle ses i mørke.

Derefter gik turen til Winter Wonderland i Hyde Park, som er en blanding af forlystelser og boder. Her brugte vi nogle timer på at kigge på et hav forskellige ting – nogle ting var endda hjemmelavede. Vi savnede dog et indendørssted, hvor vi kunne få noget varme, men man kan ikke få alle ønsker opfyldt πŸ™‚

Nu var det ved at blive mørkt, så vi vendte snuderne tilbage mod Oxford Street, så vi kunne nyde juleudsmykningen med lys.

Der var ikke så meget julepynt i forretningerne på Oxford Street, men vi så nogle helt fantastisk flotte kager. Der skal nok sådan et par stykker med hjem. Og jeg fandt da også en julekugle, som skal med hjem.

Billede: Winter Wonderland i Hyde Park

Winter Wonderland in London

Til London

Juletiden er traditionernes tid, og det lader til, at jeg har fået en ny tradition – tage til London for at deltage i The Really Christmassy Flute Day med Gareth McLearnon og Abigail Burrows. Denne gang skulle jeg dog også til service med min fløjte, så det blev to fluer med et smæk

Et par dage før jeg skulle afsted sammen med min mor, havde der været et voldsomt snevejr i London, som havde skabt en del kaos for flytrafikken, så vi var noget spændte på, om det ville påvirke vores tur. Heldigvis var det ikke tilfældet. Til gengæld var vi så heldige, at flyet ikke var fuldt booket, og da jeg havde reserveret plads bagerst i flyet, så endte vi med at dele 3 sæder. Det var skønt for en gangs skyld at have lidt ekstra plads. Og nej, jeg skal ikke klage, når flyveturen kun er på 2 timer, så er det helt fint, men vi nød alligevel den ekstra plads.

Lige som sidst havde vi bestilt billetter til Heathrow Express, og det er bare en skøn måde at komme til Paddington Station. Derfra tager det ca 15 min at gå til hotellet. Da vi ankom var det tørvejr, så vi valgte selvfølgelig at gå, men det skulle vi aldrig have gjort. Efter kort tid begyndte det at småregne, og da vi nåede cirka halvvejs, væltede det ned. Så vi lignede 2 druknede mus, da vi ankom til hotellet, og jeg kan godt afsløre, at det stykke papir, jeg skulle udfylde ikke var helt tørt, da jeg var færdig.

The Really Christmassy Flute Day poster

British Museum

Sidste dag i London blev tilbragt i British Museum. Jeg havde været der kortvarigt i december måned, men det er et kæmpe museum, som man ikke bare kan ‘smutte’ igennem på et par timer. Efter næsten 6 timer var der ikke plads til flere indtryk, og turen gik retur til hotellet til afslapning, inden aftensmaden skulle nydes. Og på denne sidste aften skulle jeg selvfølgelig have dessert πŸ™‚

Buckingham Palace
Buckingham Palace

London Eye

Dagen startede med en tur i London Eye, hvilket giver en imponerende udsigt over London. Det kan varmt anbefales at tage den tur, og ventetiden var ikke så lang som frygtet. Til gengæld var selve turen imponerende.

Derefter gik turen til Big Ben og Parlamentsbygningen, men det blev et hurtigt kig. Der var politi på stedet og helikoptere i luften, og jeg fandt senere ud af, at det skyldtes en mand med nogle knive i en rygsæk. Så jeg skyndte mig videre til Buckingham Palace.

British Parliament building
British Parliament seen from London Eye

Tower of London

I dag skulle det være endnu en dag med traveri. Turen skulle gå til Tower Bridge og Tower of London. Det kan dog anbefales at have styr på, at London Bridge og Tower Bridge ikke er det samme πŸ™‚ Den forveksling lavede jeg, da jeg skulle finde Tower of London, og så stod jeg der og kunne ikke få kortet til at passe!

Nå, men turen langs Themsen var nu også hyggelig. Og Tower of London er lige noget for mig, så det var virkelig spændende at vandre rundt derinde. Der var utrolig mange ting at se.

Dagen blev afsluttet med en sejltur på Themsen, så benene lige kunne hviles.

Tower of London

IndkΓΈbstur

Efter gårsdagens traveri så skulle i dag være en lidt mere afslappende dag, så jeg besluttede at tage til Oxford Street, som er en af de store indkøbsgader i London. Jeg kunne hurtigt konstatere, at det egentlig alligevel ikke var noget, jeg rigtig gad. Det eneste som var interessant var Ecco forretningen, hvor jeg kunne købe de sko, som ingen dansk skoforretning havde.

Desværre måtte jeg hurtigt vende tilbage til hotellet, eftersom min migræne stak sit væmmelige hoved frem. Til trods for piller og noget hvile, så måtte jeg overgive mig og gå i seng. Faktisk forventede jeg ikke at komme op til overfladen resten af dagen, men efter nogle timers søvn, så vågnede jeg og var frisk.

Aftenens tur gik et smut til Covent Garden, hvilket var meget hyggeligt.

Tower Bridge in London

London Zoo

Det første der skulle gøres på denne dag i London var at aflevere min klarinet til servicetjek. Alt var aftalt på forhånd, så det eneste de spurgte om var, hvornår jeg ville hente den igen. Vi aftalte, at jeg ville hente den fredag. På den måde var klarinetten sikret hos dem i stedet for på et hotel værelse.

Efterfølgende blev vejret nærstuderet, for hvad skulle jeg nu tage mig til? Jeg valgte at tage i London Zoo. Desværre lå mit kamera på hotellet, og da jeg ikke gad tage forbi for at hente det, at så blev det altså uden kamera.

London Zoo var en god oplevelse, og der var da også et par gange, hvor jeg savnede kameraet, men skidt pyt. Efter en lang dag i zoologisk have var det dejligt at komme tilbage på hotellet, spise og til sidst bare slappe af.

Big Ben

Afsted til London

Det er blevet dagen, hvor jeg skal en uge til London. Jeg har glædet mig rigtig meget, da det er 27 år siden, jeg sidst legede turist i London. London er ikke det billigste sted at tage hen, men da min klarinet skulle til service, så syntes jeg, at jeg skulle følge den derover πŸ™‚

Desværre starter turen med, at jeg skal vente 1 time på at checke min kuffert ind i lufthavnen. Der sidder kun 1 person, som skal checke et helt flys kufferter ind. Imens kan jeg se på skærmen, at ventetiden i Security vokser – ikke lige min dag. Da jeg kommer til Security, så er personalet så venligt at lukke bl.a. mig ind i ‘Fast Lane’ – og vupti – så var jeg igennem Security og kunne finde et sted at sidde ned, hvilket var meget tiltrængt.

Da flyet ankommer til Heathrow, så holder det og venter 30 min, før der bliver en ledig gate. Altså var det ventetidernes dag. Heldigvis gik resten af turen ind til London centrum uden problemer.

Vejret var så fantastisk, at jeg endte med en gåtur i Kensington Gardens, da det var fuld sol og 18˚C.

Hotel room in London