Endnu en sæson med orkesteret er slut. Sæsonen blev afsluttet med en udendørs sommerkoncert. Jeg var noget spændt på den. Dels var jeg nysgerrig efter, hvor mange der ville komme og lytte (udover påhæng til orkesterets medlemmer), dels var jeg noget spændt på mit solonummer.

Jep, du læste rigtigt – solonummer. Jeg havde fået æren af et solonummer, og lidt pudsigt så var det blevet foreslået af vores klarinettist. Han syntes, at vi skulle spille klarinet polkaen, men han ville ikke selv spille den, så valget faldt i stedet på mig. Nu er min saxofon ikke lige en klarinet, men jeg gjorde mit bedste, og det var rimelig godt. Flere var da henne og rose mig efterfølgende.

Der var også rimelig mange tilhørere, og det var ikke kun påhæng til orkesterets medlemmer. Hvordan de så havde fundet ud af, at vi skulle spille, ved jeg ikke, men det var dejligt med så mange mennesker.

Alt i alt en fantastisk dejlig afslutning på en god sæson.

Siden sidst har jeg sammen med orkesteret spillet til Foreningernes dag, og traditionen tro regnede det. Jeg må ærlig indrømme, at jeg glæder mig til den dag, hvor det ikke regner. For tro det eller lad være, men det lægger altså en dæmper på antallet af tilhørere, når det siler ned.

Vi havde en del mandefald i orkesteret, så vores dirigent havde allieret sig med et par venner, som dukkede op, efter vi havde spillet et nummer eller to. Jeg kunne godt mærke det på stemningen, da de to professionelle musikere pludselig spillede med. Det var som om, alting bare lød bedre, og som om alle gav den noget ekstra, så det virkelig swingede. Desværre var der stor uenighed mellem arrangørerne om, hvor lang tid vi måtte spille. Formanden havde fået at vide, at vi bare skulle spille, mens en anden fra arrangørgruppen kom hen og stoppede os. Det var ærgerligt, for det lød ærlig talt s…. godt.

Billeder: Schloss Sanssouci

Det sker ikke så ofte, men nogle gange er vi (orkesteret, jeg spiller med i) så heldige, at vi har to arrangementer på samme dag. Det er lige præcis, hvad der skete for nylig. Først skulle vi spille til indvielsen af en mølle i det lokale område, og senere på aftenen skulle vi spille til et ‘By Night’ arrangement i en af de lokale byer.

Arrangementet ved møllen foregik i en smule blæsevejr, og endnu engang var jeg utrolig glad for min iPad. I modsætning til mine medmusikanter så skulle jeg ikke holde på noderne, til gengæld fik jeg lidt en udfordring, da min sidemands noder blæste ned. Af ren og skær refleks skyndte jeg mig at træde på nogle af noderne, så de ikke blæste helt væk. Det jeg ikke lige tænkte over var, at jeg dermed også trådte på mine pedaler… som er koblet til min ipad… hvorefter den pænt bladrede videre til næste side, og der var vi ikke kommet til endnu. Nåh, men den slags sker, og jeg kunne ikke andet end smile, samle noderne op, og derefter falde ind i musikstykket igen.

Om aftenen stod vi i læ, så der var ikke problemer med løsslupne noder. Vi spillede temmelig godt ved begge arrangementer, så vi kunne godt gå tilfredse hjem igen.

Billede: En fasan, der lige skulle se, om naboen var hjemme

Endnu engang er dagens emne play along. Hvis det ikke er gået op for dig, så er jeg meget glad for, at jeg er startet med at spille igen, og jeg synes, at det er helt fantastisk dejligt at spille med orkesteret. Nogle gange er det bare ikke helt så interessant at stå og øve de noder, som vi spiller til orkesteret. Jeg spiller stort set aldrig melodi stemmen, og det kunne være rart, hvis det var muligt at øve min stemme sammen med noget, der ligner orkesteret.

Jeg har tidligere været i gang med at skanne alle de noder ind, som orkesteret ejer. I den forbindelse fandt jeg ud, hvor hovedparten af vores arrangementer kommer fra. Så jeg blev da nysgerrig og begyndte at søge på nettet. Til min store overraskelse viste det sig, at størstedelen af vores arrangementer er indspillet af et professionelt band.

Helt billige er CD’erne ikke, og ofte er det kun et enkelt eller to numre fra hver CD, som jeg skal bruge. Så jeg gik lidt i tænkeboks, for hvis jeg skulle købe alle de tilgængelige numre, så ville det blive noget af en dyr fornøjelse. Igen blev jeg positivt overrasket, for det viste sig, at jeg kunne købe musikken på iTunes. Dermed kunne jeg købe numrene enkeltvis. Pyha, det blev straks meget billigere.

Så vupti, der købte jeg lige 17 numre, og nu kan jeg øve med ‘orkesteret’, når det passer mig 🙂

Billede: Min blomstrende miniplante

Den travleste weekend for orkesteret er den weekend, der indeholder første søndag i advent. For det er i den weekend, at julemanden rundt om i landet skal tænde juletræet i de forskellige byer. Denne weekend bød på en tur til en ny by, og jeg var da lidt spændt på, hvordan det ville gå (jeg har faktisk boet i den by).

Ud over turen til den nye by, så bød weekenden også på en tur på julemarked igen, og så skulle vi selvfølgelig spille i vores hjemby.  Turen til julemarkedet var fyldt med masser af mennesker. Det var svært at finde parkeringsplads, og det var generelt svært at finde hinanden bagefter. Alt for mange mennesker er ikke mig, og da det var næsten umuligt at bevæge sig rundt, så forestil dig at rende rundt med en stor taske med saxofon mm. Så selvom jeg havde medbragt noget af familien, så blev vi ikke længe.

Og spilleriet? Det var s… koldt, da det blæste temmelig meget, og desuden var fugtigheden høj. Så de fleste måtte tage deres jakker ud over vores spilleuniform. Da vi senere skulle til den nye by og spille, ja, så begyndte jeg at fryse igen – selvom jeg stadig sad i en varm bil. Bare tanken om at skulle stå i kulden var nok.

På trods af kulde og meget kolde fingre så gik det godt med at spille, og det må være det vigtigste.

Julemarkeder er en tradition mange steder, og orkesteret har fået æren af at spille i både denne weekend og næste weekend på et af dem. Det afholdes på en gammel borg/slot, og der er mange forskellige stande fra hele landet, hvor der bliver budt på både spiselige/drikkelige ting, men også mange pyntegenstande. Desuden er det også meget besøgt, så der skulle være en chance for, at der ville være et par tilskuere.

Første gang vi skulle var fredag eftermiddag kort efter åbningstid. Da vi ankom var det halvmørkt og det regnede en smule. Heldigvis blev det tørvejr til vi skulle spille, og selvom det var efter solnedgang, så var det rimeligt godt vejr at spille i. Dog gav mørket udfordringer for nogle, da det kunne være svært at se noderne, men det var meget hyggeligt.

Eneste udfordring var, at det kom bag på arrangørerne, at når man inviterer et helt orkester – og så mange er vi heller ikke – så skal vi finde et sted at have vores tasker, og det var de ikke lige forberedt på. Og vi skal også have et sted at mødes, men her var det som om de bare forventede, at vi stod udenfor i regnen. Jeg er helt enig med dem i, at vi selvfølgelig ikke skal stå og spærre for gæsterne, men så skulle de måske have fundet et overdækket sted, hvor vi kunne samles og stille vores tasker.

Det er blevet tid til at komme ud og lufte orkesteret igen. Denne gang er det et af de lokale supermarkeder, som har fødselsdag, og bestyrelsen har besluttet at give bestyreren en gave ved, at vi kommer og spiller i butikken.

Supermarkedet lægger ikke lige frem i den mest moderne bygning, og der er heller ikke særlig meget plads. Men vi får da klemt tubaerne ind mellem alle dåsevarerne, mens tenorsaxerne står blandt survarerne. Vi andre står i nærheden af en køledisk og med grøntsagsafdelingen i ryggen.

Det var sjovt at spille der, også selvom opstillingen var en smule alternativ 🙂

Billede: Billedet er fra Nürnberg Zoo