Kender du det også? Du har investeret en pæn mængde penge i en sofa, som du sad godt i, og et par år efter er den elendig at sidde i? Da jeg købte sofaen med el-chaiselong, var jeg helt oppe i skyerne. Den var fantastisk at sidde i. Men efter et par år begyndte det at gå ned ad bakke.

Faktisk var den så irriterende til sidst, at hvis man prøvede at sidde på chaiselongen, så tiltede man til den ene side. Det var nemlig ikke muligt at vende hynden på chaiselongen, så den blev bare siddet mere og mere skæv. Og resten af sofaen var heller ikke længere så blød en fornøjelse at sidde i længere. Og så skal man ALDRIG vælge løse hynder – nøj, hvor var jeg træt af at støvsuge dem.

Nåh, men jeg var altså gået lidt på jagt efter en ny sofa. Ikke fordi jeg skulle købe en her og nu (helst skulle det først være til efteråret, fordi jeg lige skulle spare op til den først), men da jeg er en smuuuule vanskelig (læs: meget), så er det en god ide at begynde at kigge i god tid.

Jeg havde selvfølgelig jævnligt fulgt med i de forskellige møbelbrochurer, og jeg havde set mig lidt lun på en tysk sofa, som jeg kun kunne finde hos en forhandler langt væk. Den havde en smart detalje i hjørnet. Normalt er det sådan, at det ikke er særlig godt at sidde med benene oppe i hjørnesofaer med runde hjørner. Hvis man er til den slags (og det er jeg), så er det bedre med firkantede hjørner. Til gengæld er det muligt at sidde en ekstra i sofaen, når man har gæster, hvis hjørnet er rundt. I denne sofa er det muligt at ‘hive’ i enten den eller den anden hjørneryghynde, så man kan sidde ordentligt i den, men jeg vidste ikke rigtig, hvad prisen ville være. Så jeg var i tvivl, om det var værd at tage hen og se på den. Men jeg kender mig selv, og der var ingen vej udenom. Jeg var nødt til at se sofaen, så jeg kunne beslutte, om det var en kandidat eller ej. Så jeg tog fri en dag og planlagde at tage min mor med op og se på sofaen. Desværre var det utrolig tåget den dag, så jeg valgte at aflyse det og i stedet bare hygge med mine forældre (og spise dem ud af huset 🙂

Min mor er ikke sådan at skræmme, så hun hev mig naturligvis i et par møbelforretninger i nærheden, og minsandten om ikke en variant af den tyske sofa stod i en forretning ude midt på bøh-landet (det er måske lidt overdrevet, men man undrer sig virkelig over, hvad en stor møbelhandler laver lige midt på marken!). Udstillingsmodellen var med mørkt stof og havde en lille fejl i syningen, så den var jeg ikke interesseret i, og kastede mig i stedet over at se på stofprøver. Det endte med, at jeg bad sælgeren lave en pris på sofaen med en bestemt stoftype på, og så kørte vi hjem igen.

Typisk mig så gik der ikke lang tid, før jeg begyndte at tænke på udstillingsmodellen. Hvis nu syningen kunne lappes forholdsvis nemt, så var der jo nogle penge at spare. Jeg snakkede lidt med min mor, som lovede, at hun nok skulle fixe det, og så tog vi over og kiggede på sofaen igen. Og jep, jeg var solgt (eller var det sofaen?). 

Nu står den så hjemme i min stue. Min mor har repareret den, og jeg nøjes bare med at nyde siddekomforten – håber den holder længere end 5 år!

Nedenfor har jeg prøvet at tage et par billeder af sofaen inkl hjørnet, så det måske er mere tydeligt, hvad jeg mener med en smart detalje.