Der er sket noget helt nyt på spille-fronten. En af dem som jeg spiller sammen med i det nuværende orkester ringede til mig og spurgte, om jeg havde lyst til at spille nogle solo numre. Han spiller nemlig i et wienerorkester, og deres sædvanlige solist måtte desværre melde afbud til deres kommende arrangement på grund af sygdom. Han havde forhørt sig hos andre trompetister, men der var ingen, der kunne, så nu spurgte han mig.
Da den indledende panik-følelse/glæde havde lagt sig, så skulle jeg lige høre nærmere om, hvad det gik ud på. Jeg er jo ikke vant til at spille helt alene, men til denne opgave var det præcis, hvad der skulle bruges. Det skulle også gerne være nogle klassiske numre, og de skulle spilles på min saxofon. Jeg takkede ja til invitationen og spurgte, om det var muligt at nå og hilse på resten af orkesteret, og det var det.
Det var en utrolig hyggelig oplevelse, og jeg blev også bedt om at spille med på flere numre, end jeg havde fået udleveret noder til. Desuden ville de også gerne, hvis det var muligt, at jeg kunne spille klarinet til noget spillemandsmusik. Jeg følte mig virkelig velkommen.
Selve fremførelsen gik godt. Jeg havde valgt at spille Ave Maria, Melody in F, Adagio’en fra Mozarts klarinet koncert og temaet fra Trout Quintet. De første 3 numre sad lige i skabet, så selvfølgelig skulle jeg lige lave et par fejl i det sidste nummer, fordi jeg troede, at ‘nu var den hjemme’. Men det gik generelt fantastisk godt. Det første nummer skulle fremføres mens publikum stadig spiste, og det startede da også med, at der var masser af småsnak i hjørnerne, men hurtigt faldt der ro over forsamlingen, og jeg følte, at alle lyttede.
Det fantastiske ved wienerorkesteret er, at de laver et program med en god blanding af musikgenrer, så alle kan være med. Der var bl.a. mine klassiske numre, Sydens roser, Kejservals, Sekstur fra Vendsyssel, O solo mio, Release me, Amazing Grace, Skøjterløberdans, Wienerblut, Den allersidste dans, Radetzky march og fællessang.
Efter arrangementet spurgte jeg kapelmesteren, om han var tilfreds, og det var han – sikke et held 🙂 Jeg blev også spurgt, om jeg havde lyst til at spille med en anden gang, og det har jeg absolut. Der blev luftet flere ideer, og flere af ideerne gik på, at jeg skulle spille både tværfløjte, klarinet og saxofon. Så jeg glæder mig til gensynet med wienerorkesteret.